Annonce
Erhverv

Forvandlede løs idé på tre dage i sin kælder: Succesfuld erhvervsleder kom op med et digitalt forsamlingshus til hele verden

Søren Kristensen brugte tre dage i sin kælder under den første del af coronakrisen på at udtænke en platform, der kan fungere som et digitalt og internationalt forsamlingshus. Interessen har det første halvandet år været overvældende. Blandt andet brugte succesforfatter Ken Follett Zevio til at lancere sin nye roman "Aldrig" i Skandinavien. Foto: Birgitte Carol Heiberg
Da Søren Kristensen under den første coronanedlukning brugte tre dage hjemme i sin kælder, kom han op med en helt ny virksomhed. Siden har den webinar-platformen Zevio streamet mere end 800 webinarer, og den verdensberømte engelske forfatter Kenn Follett har netop lanceret sin nye roman i Skandinavien på platformen.

Odense: I påsken 2020 gik erhvervsmanden Søren Kristensen i kælderen med en løs idé, og tre dage senere kom han op med en ny virksomhed.

Dengang havde coronakrisen kun lige ramt Danmark, og event- og foredragsvirksomheden Athenas og Tikko havde begge oplevet, at virksomhedernes hovedprodukt fra den ene dag til den anden var gjort ulovligt på grund af forsamlingsforbuddet.

På tværs af brancher kastede mange over hele verden sig ud i forskellige online-løsninger.

Annonce

Nogle mere forhastede end andre, men i Sverige oplevede Athenas' svenske afdeling stor interesse for gratis webinarer, og det inspirerede Søren Kristensen, der står i spidsen for en række virksomheder i Opus Group, som han selv har bygget op. Deriblandt de to store foredrags- og eventbureauer.

- Idéen var at lave en platform, hvor folk kunne lægge webinarer op, og interesserede gratis kunne se med. Til gengæld meldte folk sig ind, så vi på den måde fik noget igen. Vi var vildt utålmodige for at få det op at køre, og det stak fuldstændigt af, da vi kom i gang. Vi er ikke langt fra, at en million mennesker har registreret sig til et webinar, og der er en kvart million, der har tilmeldt sig vores nyhedsbrev eller noget andet fra os, fortæller Søren Kristensen.

Mens brugerne kan se fordele i at sidde hjemme i stuen og streame et webinar, de måske ellers skulle rejse langt for at deltage i, giver Zevio samtidig foredragsholdere mulighed for at nå ud til en endnu større skare end normalt. Dermed bliver Zevio til et digitalt forsamlingshus, der kan række ud over grænser.

Det er rigtigt sjovt, fordi tallene er så eksplosive. Jeg elsker det, vi laver i Tikko og Athenas, men det bliver aldrig eksplosivt på samme måde, fordi der kun kan være et vist antal mennesker i et lokale, og en foredragsholder kun kan holde et vist antal foredrag. Der er nogle begrænsninger, mens Zevio er skalérbart og noget, jeg håber, bliver meget internationalt.

Søren Kristensen, stifter og ejer af Opus Group

Ikke mindst forfattere har set lyset i den løsning, og da den verdensberømte engelske forfatter Ken Follett den 22. november lancerede sin nye bog "Aldrig" i Skandinavien, blev webinaret udelukkende holdt på platformen Zevio - målrettet brugere i hele Skandinavien. Og til december får platformen besøg af Fran Lebowitz, der netop nu trender som hovedperson i en Martin Scorsese-dokumentar på Netflix.

- Zevio er et rigtigt coronaprodukt. Vi fik slået hullet, da alle var interesserede i digitale løsninger, og vi fik en masse mennesker til at skrive sig op til vores nyhedsbrev og i vores database under corona. Det kunne vi slet ikke have gjort nu, hvor vi i stedet forsøger at tage platformen til det næste niveau, fortæller Søren Kristensen.

Det betyder, at Zevio er lige på trapperne med både en app og en shop på platformen, så foredragsholderne ikke bare kan nå ud til interesserede brugere, men også kan skabe et salg af bøger, vin, træningsredskaber eller noget helt fjerde med Zevio som mellemled.

I løbet af kort tid bliver det også muligt for ganske almindelige mennesker at lave deres egne webinarer på Zevio, der dog skal ind over for at sikre en vis kvalitet.

Skalérbart og internationalt

Platformen skal adskille sig fra Youtube ved at have live-delen som det primære, og ved at foredragsholderne samtidig kan tjene på at sælge deres produkter enten op til eller i forlængelse af deres webinar. Samtidig skal platformen ikke have samme støj i form af reklamer og annoncer som sociale medier som for eksempel Facebook har.

- Vi kommer til at tjene penge på provision af det salg, der bliver skabt gennem platformen, men det går ganske fint for os, så vi har ikke travlt med at tjene penge på Zevio. Vi vil hellere skabe noget, der buldrer derudaf, og det er nogle ret voldsomme tal, vi ser, siger Søren Kristensen.

Zevio

  • Blev etableret i april 2020 og har afholdt omkring 800 webinarer siden.
  • Et webinar overværes typisk af 500-600 personer og nogle gange mange flere.
  • Platformen er gratis at bruge.
  • Virksomheden er en del af Søren Kristensens Opus Group, der også tæller event- og foredragsarrangørerne Tikko og Athenas.

Det er især de handlingsanvisende webinarer, der hitter på Zevio. Et kommende webinar om, hvordan man sænker sit kolesteroltal ser for eksempel ud til at samle 4000 mennesker. ADHD, stress, børn, sundhed, mad og værktøj er andre populære emner.

- Det gode er, at Zevio er en international platform. Det er kun omkring halvdelen af registreringerne, der kommer fra danskere. Det er folk fra hele verden, der ser med, siger Søren Kristensen, der har været meget begejstret over at arbejde med Zevio, fordi platformen har en helt anden skalerbarhed end fysiske foredrag.

- Det er rigtigt sjovt, fordi tallene er så eksplosive. Jeg elsker det, vi laver i Tikko og Athenas, men det bliver aldrig eksplosivt på samme måde, fordi der kun kan være et vist antal mennesker i et lokale, og en foredragsholder kun kan holde et vist antal foredrag. Der er nogle begrænsninger, mens Zevio er skalérbart og noget, jeg håber, bliver meget internationalt, understreger Søren Kristensen.

Annonce
Langeland For abonnenter

Forslag om statslig lånegaranti på huskøb: - Det er et godt skridt på vejen, men det gælder ikke erhvervsdrivende

Annonce
Annonce
Annonce
Svendborg

Aftale om støjskærm endeligt på plads: Forventes færdig i 2023

Ærø For abonnenter

Dyr dame: Ellen er 40 millioner dyrere end planlagt

Sport

OB har den ene støvle i pokalsemifinalen

Svendborg

Solouheld i Svendborg: Politi og beredskab massivt til stede

Flertal afsætter én milliard til trængte sygehuse

Langeland For abonnenter

Her er ugens bolighandler på Langeland

Fyn For abonnenter

Link til artikel med opdaterede corona-tal fra din kommune

Erhverv

Minister om trawlfri zone: En hjælp til fiskerne

Faaborg-Midtfyn

Bentes brunsvigere blev et stort hit: Men nu er det slut - bageri lukker ned efter 26 år

Se Danmark: Danmarks måske billigste gård

Debat

Klumme: Der er håb derude

Sport For abonnenter

Søndagsnavne med flere folk fra Hall of Fame i Ådalen og italiensk glæde over Christian Eriksens optræden samme sted

Sport

Svendborg Rabbits sejrer ovenpå corona-nedtur: - Jeg skal ikke lægge skjul på, at det ikke blev den kamp, vi havde håbet

Annonce