Annonce
Fyn

Fortum-chef: Vi skal lære af brandulykken

Der var livlig trafik på Lindholmvej i Nyborg tirsdag ved middagstid. Over 30 personer deltog i slukningsarbejdet. Foto: Kasper Riggelsen
Det er endnu uvist, hvorfor der tirsdag udbrød brand i en palletank med kemisk væske på Fortum. Ifølge forretningsansvarlig Jens Peter Rasmussen var samarbejdet med beredskab og politi helt fortræffeligt. Alligevel har ulykken givet stof til eftertanke.
Annonce

Nyborg: Det er ikke kun Fyns Politi, som fortsat leder efter svaret, hvorfor en såkaldt palletank med kemisk væske brød i brand på Fortum - det tidligere Kommunekemi i Nyborg - tirsdag lidt over middag.

Det samme gør virksomheden selv med hjælp fra en ekstern brandekspert, fortæller forretningsansvarlig Jens Peter Rasmussen.

- Det er forsikringsspørgsmål. Men derudover har vi den største interesse i at få afdækket, hvad der er sket med henblik på for at forebygge, at det kan ske igen. Affaldet, som brød i brand, er velbeskrevet. Vi har behandlet og håndteret det i rigtig mange år. Så på nuværende tidspunkt er det derfor lidt af en gåde, hvad der er sket, erkender han.

Palletanken befandt sig på en tømningsstation, der er designet til lige præcis denne type kemisk affald, da ulykken skete. Fra tømningsanlægget bliver væsken ledt direkte over i forbrændingsdelen, men så langt kom man aldrig med den pågældende tank.


Selv om man fik styr på branden indenfor få minutter, så tog det lang tid, før man havde fået kølet en anden palletank ned, der stod ved siden af. Her taler vi om flere timer. Derfor blev nyborgenserne og specielt vores gode naboer på campingpladsen holdt på pinebænken meget længe

Jens Peter Rasmussen, forretningsansvarlig på Fortum


Fortum har et helt lager stående med den samme type kemisk affald, og det skal man nu i gang med at analysere for i jagten på den faktor, der kan have udløst branden.

- Der skal ikke herske nogen tvivl om, at jeg er ked af, at ulykken overhovedet kunne ske. Sikkerhed og miljø har topprioritet hos os. Det er hele forudsætningen for vores forretning og virke. Derfor tager vi det super seriøst, når sådan noget sker. Specielt, når det påvirker naboer. Men også kollegernes sikkerhed ligger os meget på sinde, fastslår Jens Peter Rasmussen.

Annonce

Nyborgere på pinebænken

Det er dog ikke kun selve hændelsen, som man kan lære af, mener Fortum-chefen. Det samme gælder den efterfølgende håndtering af ulykken.

For selv om Jens Peter Rasmussen karakteriserer samarbejdet med beredskab og politi som helt fortræffeligt og lige efter bogen, så giver forløbet stof til eftertanke, fortæller han. Det gælder ikke mindst i forhold til dialogen med det omgivende samfund.

- Selv om man fik styr på branden indenfor få minutter, så tog det lang tid, før man havde fået kølet en anden palletank ned, der stod ved siden af. Her taler vi om flere timer. Derfor blev nyborgenserne og specielt vores gode naboer på campingpladsen holdt på pinebænken meget længe, konstaterer han.

Det er politi og brandmyndigheder, der suverænt styrer, hvornår og hvordan der sendes et varsel ud, og sådan bør det også være, mener Jens Peter Rasmussen.

- I så alvorlig situation ville det ikke være rigtigt, hvis vi begynder at sende en slags informationer ud, mens myndighederne efterfølgende kommer med et andet signal. Men der er heller ikke nogen tvivl om, at der går noget tid fra branden opstår, og indtil myndigheder har skaffet sig et overblik. Efterfølgende kan man godt overveje, hvordan man så tidligt som muligt får beskeden ud til naboerne om, at de skal gå indenfor og lukke vinduerne. Uden at man af den grund går på kompromis med, at det skal ske som en koordineret indsats. Der kan sikkert godt være noget i den proces, som vi kan fintune i samarbejde med myndighederne, siger han.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce