Annonce
Svendborg

Forsorgsmuseet aktuel med udstillingen "Fra udsat til værdsat"

En gruppe socialt udsatte står bag udstillingen "Fra udsat til værdsat." Foto: Jón Bjarni Hjartarson/Danmarks Forsorgsmuseum
Forsorgsmuseet åbner lørdag den 13. marts udstillingen "Fra udsat til værdsat," som er lavet af en gruppe socialt udsatte. På grund af restriktionerne, kan åbningen af udstillingen følges på museets side på Facebook.

Svendborg: Lørdag den 13. marts kl. 14 inviterer Danmarks Forsorgsmuseum til en virtuel udstillingsåbning på museets side på Facebook. Her kan du opleve udstillingen ”Fra udsat til værdsat," som er et sociokulturelt projekt, som Danmarks Forsorgsmuseum har kørt siden 2018.

Her er socialt udsatte med til at give museets formidling en ny dimension. Deres fortællinger understreger, at fortidens sociale udfordringer ikke kun er historie, men også en del af nutiden.

Første hold afsluttede i november 2019, og nu er et nyt hold klar til at afslutte deres projekt med en udstilling.

De har alle arbejdet med at fortælle både deres egne historier og historier om Fattiggårdens indlagte. Som en af deltagerne, Kira, fortæller i en pressemeddelelse:

- Fra udsat til værdsat, det er noget der virker. Skønne mennesker og et fedt sammenhold. Hvis ikke jeg var kommet hertil, så havde jeg nok aldrig fået lukket op. Tak for alt I gør.

De nuværende restriktioner gør, at udstillingsåbningen bliver virtuel. Hvis du har lyst til at være med, skal du lørdag den 13. marts kl. 14 gå ind på Forsorgsmuseets Facebookside. Her vil du kunne opleve Mettes smukke lamper, Sabina Anastacias maleri, Lasses digte og Roberts ”Taberludo”.

Efterfølgende deler museet nogle af de film, der også er skabt til projektet, hvor deltagerne på forskellige måder fortæller historier om deres liv. Alt sammen er resultater af deres forløb her på museet.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Langeland

Fernisering i fire kunsttårne

Svendborg

Eksamensfri og karakterfri: Skolefolk vil åbne ny friskole i Tankefuld

Debat

Fyns Amts Avis mener: Ny sydfynsk friskole kan ramme megatrend

Annonce