Annonce
Debat

Forslag om en Assens-Årøsundfærge: Fra sjov tanke til alvorssnak

Skal Bågøfærgen være en Assens-Årøsundfærge? Arkivfoto: Peter Leth-Larsen

Læserbrev: Kommunalvalget nærmer sig, og man tænker selvfølgelig tilbage på tidligere valgkampe.

I 2013 stillede jeg - efter at være flyttet fra Odense til Assens Kommune - op til kommunalvalget for første gang og blev af partiforeningen sendt til et valgmøde i Assens by på Tobaksgaarden, da den i Assens by bosiddende SF-kandidat var optaget af andet møde.

På mødet lød et af spørgsmålene fra tilhørerne i salen, hvad vi ville gøre for Assens by. Som ikke bosiddende i Assens by, men i Glamsbjerg skulle jeg lige tænke hurtigt og kom i tanke om nogle episoder fra min barndom i Odense, hvor min far havde taget mig med til Assens, hvor vi sejlede med Assens-Årøsundfærgen (nedlagt 1972), og mit forslag, nærmest lidt i sjov, blev så at genoprette færgeruten Assens-Årøsund.

Annonce

Nogen tilhørere trak på smilebåndet, men der var faktisk nogen, der klappede, og som efterfølgende sagde, at det var et godt forslag. Her otte år efter er det pludselig ikke bare en sjov tanke, men nu blevet til noget, der måske skal tages en alvorssnak om, efter at regeringen har lanceret ideen om tilskud til el-færger.


Nogen tilhørere trak på smilebåndet, men der var faktisk nogen, der klappede, og som efterfølgende sagde, at det var et godt forslag

Poul Erik Kristiansen, SF-kandidat


En mulighed for at deles om udgiften til en ny el-færge mellem flere kommuner kunne godt være at genoprette den gamle færgerute Assens-Årøsund, som så kunne sejle Assens-Baagø-Årøsund-Haderslev. En ide, der er værd at undersøge nærmere, når vi nu skal til at tænke i grønnere driftsmidler frem for osende, sort diesel.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Faaborg-Midtfyn For abonnenter

Møder massiv kritik: Ingen vil have jobbet - nu søger kommune politibetjente til at passe voldsom og autistisk borger

Annonce