Annonce
Svendborg

Forslag: Lokalt dykkerberedskab skal forhindre drukneulykker i Det Sydfynske Øhav og havne

Jesper Larsen og René Haahr, der begge sidder i Byrådet for Venstre, vil have lokalt beredskab af overfladedykkere, som kan være hurtigere ude til drukneulykker i Det Sydfynske Øhav.
Venstre vil have et lokalt beredskab af overfladedykkere, som kan være hurtigt ude til ulykker i Det Sydfynske Øhav.
Annonce

Svendborg: - Der var en nytårsmorgen, hvor vi kommer ud til en bil, der var kørt i havnen. Så står man der på havnekajen og kan se luftboblerne stige op fra bilen, mens vi venter på, at dykkerne kom frem. Der har jeg stået og følt mig magtesløs.

Jesper Larsen har i mange år arbejdet som ambulanceredder og frivillig brandmand, og han har flere gange oplevet, hvad han betegner som huller i det maritime beredskab.

- Statistik set er der flere, der omkommer i drukneulykker end brandulykker, og alligevel har vi røgdykkere i hver en by, men vi har ikke samme beredskab på vandet.

Sker der i dag en ulykke i vandet, er det nærmeste dykkerberedskab i Odense, og det er alt for langt væk, mener Jesper Larsen og René Haahr, der begge sidder i byrådet for Venstre.

Derfor stiller de nu et forslag om at oprette et beredskab af overfladedykkere i Svendborg.

- Hvis man melder en drukneulykke i Svendborg, som det er i dag, kaldes beredskabet med en redningsbåd og overlevelsesdragter fra Svendborg. Men de kan kun arbejde i vandoverfladen fra båden, indtil dykkeren fra Odense kommer frem, forklarer Jesper Larsen.

- Jeg tror, at mange folk er helt uvidende om, at vi faktisk ikke har et ordenligt beredskab til det her.

Annonce

Harmonerer med fremtidsplaner

René Haahr, der til dagligt arbejder som politibetjent, savner også et ekstra beredskab.

- Jeg har været betjent hernede siden 2003, og der er desværre jævnligt sket drukne- og nær-ved-ulykker. Det er tragiske hændelser hver gang, og der kan det være, at det kunne have gjort en forskel, hvis vi kunne have ledt med det samme under overfladen, siger han.

- Vi kan ikke sige, hvor mange liv det kan redde, men vi styrker i hvert fald chancerne.

Når redningsdykkerne fra Odense modtager en alarm tager det omkring 25 minutter, før de er i Svendborg, forklarer Jesper Larsen, og Rene Haahr indskyder:

Overfladedykkere

En overfladedykker er en brandmand eller redder der er uddannet og særligt trænet i redningsopgaver som drukneulykker, kæntrede både, personer i havsnød, eftersøgning i vandoverfladen.

Overfladedykkere bruger dykkermaske, snorkel, svømmedragt og svømmefødder og adskiller sig fra redningsrykkere ved ikke at dykke med luftflasker.

I forslaget til økonomiudvalgsmødet den 23. juni lægger Venstre op til, at et sydfynsk overfladedykkerberedskab skal være en del af Beredskab Fyn og et supplement til redningsdykkerne, der rykker ud fra Odense.

- Og det er best case-scenariet. Havde vi et beredskab i Svendborg, kunne de være nede på havnen i løbet af otte minutter, og det er altså en væsentlig forskel, siger han og fortsætter:

- Det harmonerer meget godt med, at vi gerne vil sælge Sydfyn som Geopark, vil udvikle Frederiksøen, flytter Simac ned til havnen og opfordrer folk til at bruge vandkanten rekreativt. Når vi lægger så meget aktivitet ned på havnen, giver det også mening at styrke beredskabet.

Annonce

Faldt i havnen

Som eksempel nævner Jesper Larsen den nærved-ulykke, hvor en ung kvinde faldt i Svendborg Havn i februar og blev reddet af fire forbipasserede, der formåede at holde fast i hende, indtil beredskabet kom frem og trak hende op af vandet.

Drukneulykker og nærved-ulykker i Svendborg

Den 20. maj 2017  druknede en 15-årig dreng i vandet ved Christiansminde. Man fandt hans lig en uge senere omkring 30 meter fra kysten.

Torsdag den 22. februar 2018 falder en 18-årige mand i havnen i Svendborg omkring klokken halv seks om morgenen. Jesper W. Jørgensen måtte hoppe i vandet to gange og reddede på et hængende hår den 18-årig mand.

Den 2. august 2018 druknede en 71-årig mand i Svendborgsund, da han hoppede i vandet fra en båd omkring Christiansminde for at tage en dukkert.

Den 19. januar 2019 blev en 19-årig studerende fra Simac fundet livløs i vandet ved Frederiksøen. Han var faldet i Svendborg Havn efter en bytur og var druknet.

23. februar 2020 faldt en 21-årig kvinde i vandet omkring klokken et om natten. Fire unge mænd hørte hende råbe, og det lykkedes at holde fast i hende, indtil beredskabet nåede frem og fik hende op af vandet.

- Det siger noget om, hvor svært det er at få folk op af vandet. De kunne ikke løfte hende op, og havde hun været under overfladen, ville de slet ikke have kunnet holde fast i hende. Der ville det give mening at have et lokalt dykkerberedskabet, forklarer Jesper Larsen, og Rene Haahr indskyder:

- Man mindsker også farlige redningssituationer, hvor folk hopper i vandet for at hjælpe. Om vinteren kan det jo være direkte livsfarligt.

Annonce

Centralt i Svendborg

I forslaget lægger René Haahr og Jesper Larsen op til, at nogle af Beredskab Fyns brandmænd i Svendborg skal uddannes som overfladedykkere og fungere som et supplement til det beredskabet af redningsdykkere, som kommer fra Odense.

- Det kan ikke erstatte dykkerberedskabet i Odense, og jeg tror heller ikke, at alle skal uddannes, men det kan måske være halvdelen af brandfolkene hernede, foreslår Jesper Larsen.

Venstre lægger i deres forslag op til, at det er Beredskab Fyn, der skal finansiere det sydfynske beredskab af overfladedykkere, som til gengæld også skal kunne rykke i hele det sydfynske øhav.

- Når vi kigger vi på Fyn, så ligger Svendborg centralt, når det kommer til det maritime. Vi har mange flere lystbådehavne omkring Svendborg end Odense, og det ville være med til at styrke hele den maritime sikkerhed på Fyn. Så kan Odense rykke hurtigt ud til Nordfyn, og Svendborg rykke hurtigt ud til Sydfyn, forklarer Jesper Larsen.

I første omgang skal forslaget diskuteres i Økonomiudvalget den 23. juni, hvor man skal afgøre, om man vil undersøge sagen nærmere.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce