Annonce
Langeland

Forsker: Langelændere får mindre velfærd

Langeland Kommune klarer sig endnu, men de økonomiske forudsætninger udgør en bombe, der bliver mere og mere farlig. Grafik: Mikkel Damsgaard Petersen
Trods Danmarks højeste skatteprocent får langelænderne dårligere velfærd end andre danskere. Det skyldes særligt udgifterne til flere ældre og færre indtægter fra folk i job.

LANGELAND: I mandags fik kommunalbestyrelsen besked om, at Langeland får 18 millioner kroner mindre i særtilskud næste år, end der var ansøgt om. Det tildelte beløb er derfor på 40 millioner kroner. Meldingen kommer i en periode, hvor kommunen gennem længere tid har skåret ind til benet i form af nedskæringer, fyringer og effektiviseringer - og udsigten til besparelser fortsætter mange år frem.

Kurt Houlberg er professor i kommunaløkonomi ved VIVE – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd. Avisen har bedt ham vurdere alvoren af Langeland Kommunes økonomiske situation og give et bud på fremtidens velfærd.

På det seneste kommunalbestyrelsesmøde blev tanken om at kaste håndklædet i ringen nævnt. Hvor alvorligt er det, når en kommune som Langeland gennem flere år har skulle spare og nu får 18 millioner kroner mindre i særtilskud, end den har søgt om og lagt budget efter?

Det er klart, at det har stor betydning for en lille kommunes økonomi, hvad man får i særtilskud, så det er alvorligt. Det er åbenlyst, at Langeland Kommune står over for så store udfordringer, at det ikke er underligt, at tanken om at kaste håndklædet i ringen kommer op. Det er en meget vanskelig opgave, politikerne står overfor – og det kommer oveni, at der har været et økonomisk pres på kommunen gennem længere tid. De lavthængende frugter er høstet for længst. Politikerne er inde at skære i det, som borgerne opfatter som kernevelfærd. Det er en utrolig vanskelig opgave, når det er så omfattende, som det er i Langeland Kommune.

Er det en reel risiko, at Langeland Kommune ikke kan klare sig på længere sigt?

Jeg er ikke spåmand, men det trækker i retning af, at det bliver sværere og sværere for yderkommuner at kunne få økonomien til at hænge sammen – også selvom de får særlige tilskud. Andre kommuner har lignende udfordringer, men udfordringerne er større i yderkommuner som Langeland Kommune. Derfor bliver det vanskeligere at kunne levere en kernevelfærd til borgerne, der kan matche det, man kan få i andre mere centralt placerede kommuner. Altså kernevelfærd som børnepasning, folkeskole og ældrepleje.

At kaste håndklædet i ringen vil betyde, at kommunen enten bliver sat under administration, eller at man søger en sammenlægning med Svendborg Kommune. Vil det kunne løse nogle af udfordringerne?

Hvis man som kommune bliver sat under administration, indebærer det stadig, at kommunen skal træffe svære beslutninger, blot med tæt opfølgning og rådgivning fra ministeriet. Men det vil ikke betyde, at man som borger vil opleve, at der kommer bedre kernevelfærd. Hvis man orienterer sig mod Svendborg, vil det løse det politiske problem med at træffe de svære beslutninger på Langeland. Der vil kunne spares nogle penge på administration og måske vedligeholdelse af veje. Men i forhold til kernevelfærden skal borgerne på Langeland ikke som udgangspunkt forvente et løft i service, for det stadig er et tyndt befolket område.

En stor del af kommunens udfordringer bunder i, at 34 procent af borgerne i kommunen er over 65 år og næsten 10 procent over 80 år. Er Langeland Kommune der, hvor mange andre af landets kommuner er på vej hen?

De udfordringer, som Langeland Kommune har nu, ser mange andre kommuner også ind i, fordi der kommer flere ældre, og der er stigende udgifter på det specialiserede socialområde til blandt andet voksne med særlige behov. Men udfordringerne er større og mere presserende i Langeland Kommune end de er og vil blive i de fleste andre kommuner, og det skyldes befolkningssammensætningen og geografien.

Ser vi ind i en fremtid på landsplan, hvor den kernevelfærd, vi kender, kommer til at ændre sig markant?

Jeg tror, at der er nogle bevægelser i gang i Langeland Kommune – hvilket ikke er overraskende i lyset af de økonomiske udfordringer – men også andre steder i landet. Man vil langsomt nedjustere forventningerne til velfærden. Vi kigger ind i en fremtid med flere ældre, uden at der er tilsvarende flere skatteborgere i den erhvervsaktive alder. Så man kommer sandsynligvis til at bruge færre penge på den enkelte borger. Konkret vil det kunne betyde færre besøg i hjemmeplejen, mindre tid per besøg og at man i stigende grad skal indstille sig på at supplere med hjælp fra pårørende, naboer, familie eller købe sig til ekstra hjælp. Den grundpakke, man skal forvente at få, vil blive mindre.

Når vi er inde at røre ved kerne-velfærden, bør der så være store forskelle kommunerne imellem?

Der er allerede forskelle – og det ligger i det kommunale selvstyre. Men det kan altid diskuteres, hvor store forskelle vi som samfund synes er rimelige. Og det er et politisk spørgsmål.

Annonce
Kurt Houlberg fastslår, at kommunalpolitikerne står over for en meget vanskelig opgave. Arkivfoto
Annonce
Forsiden netop nu
Ærø

Det flyder med vildsvin: Nummer seks drevet i land på Ærø

Leder

Fyns Amts Avis mener: God langelandsk reaktion på ministeropråb

Den digitale infrastruktur har nogle steder på Langeland mindet lidt om en dårligt holdt grusvej, men nu kan bedre tider være på vej. Der er i hvert fald grund til at rose langelænderne for at gå helhjertet til værks i forsøget på at få del i bredbåndspuljen denne gang. En håndfuld projekter er med i ansøgerfeltet, og så kan vi kun krydse fingre for, at så mange langelandske projekter som muligt finder nåde for de kritiske blikke i Energistyrelsen, når de sidste 98 millioner kroner i bredbåndspuljen fordeles i december. Der er ingen tvivl om, at pengene vil kunne gøre en stor forskel på øen. Formuleringen bedre sent end aldrig passer meget godt til de langelandske ansøgninger. Tidligere energi-, forsynings- og klimaminister Lars Christian Lilleholt (V) har gæstet Langeland, mens han stadig var minister, og dengang opfordrede han langelænderne til at gå langt mere offensivt til værks i kampen om få forbedret bredbåndsforbindelsen på øen. Dengang var det nemlig småt med ansøgninger til puljen, der nåede frem til Energistyrelsen. Kritikken lød blandt andet på, at hele ansøgningsprocessen var snørklet og kompliceret. Responsen var da også positiv. Der blev udvekslet informationer og råd til, hvilken vej langelænderne skulle gå for at slippe gennem nåleøjet, og nu kan vi se resultatet af det. Langt flere ansøgninger til bredbåndspuljen er nu på vej. Puljen bidrager til, at de lidt tyndt befolkede områder sakker mindre agterud på den digitale front. Og det betyder jo ikke kun, at Netflix kører bedre, at vi kan læse og sende emails og ungerne kan spille online. Det sker såmænd også, men næsten endnu vigtigere er det, at erhvervslivet vil blive styrket, hvis det lykkes at hale nogle bredbåndsmillioner til Langeland. Det er afgørende for udviklingen af et hvilket som helst område, og derfor naturligvis også Langeland. Det er svært at lokke virksomheder til digitale ørkener, og endnu sværere at drive dem der. Så galt er det naturligvis ikke alle steder på Langeland, men der er god plads til forbedringer på dele af øen. Derfor er det også ærgerligt, at den nye regering ikke agter at videreføre puljen. Det er en klar svækkelse af indsatsen for at bringe Danmark i balance. Det er selvfølgelig heller ikke regeringens motto, men den må have en klar interesse i, at hele landet bidrager til fremdriften. Håbet må på den baggrund også være, at når regeringen nu som lovet evaluerer udkommet af bredbåndspuljen, så bliver konklusionen, at det er en god idé at sparke nogle millioner ud til de områder, der trænger til en opgradering af den digitale infrastruktur.

Ærø

Invasionen fortsætter: Nu er der fundet fem døde vildsvin på ærøske kyster

Annonce