Annonce
Danmark

Forsker: Derfor er din brændeovn en dræber

Det er hyggeligt, men farligere end man skulle tro at fyre op i sin brændeovn. Foto: Anne Bæk/Ritzau Scanpix
Danskernes brændeovne udleder milliarder af farlige partikler, der er skyld i, at børn får astma, ældre få KOL, og at 400 personer hvert år dør for tidligt. Torben Sigsgaard, der har forsket i sundhedsskader ved luftforurening forklarer, hvorfor din brændeovn er en dræber.

Brændeovne: En søndag foran brændeovnen, hvor du sidder i lænestolen med en god bog eller en avis, lyder for mange danskere som en hyggelig måde at tilbringe en kold vinterdag på. Men få er opmærksomme på, at mens de sidder og nyder varmen fra de knitrende flammer i brændeovnen, kan de være medvirkende til, at deres nabo eller de selv dør for tidligt eller får lunge- og hjerteproblemer.

For selv hvis du fyrer i din brændeovn efter alle kunsten regler, udleder den milliarder af farlige partikler. En brændeovn er dybest set en kasse med en skorsten ovenpå, som man tænder et bål indeni, og derfor kan det ikke lade sig gøre at få en ren forbrænding. Ældre brændeovne udleder dog fem gange så mange partikler som nyere brændeovne, og derfor går regeringen nu efter at få de ældre brændeovne udskiftet med et nyt lovforslag. Hvis lovforslaget vedtages, vil boligkøbere fremover blive tvunget til at udskifte brændeovne fra før 2003. Men langt fra alle danskere er tilfredse med den udmelding. Nogle af dem spørger sig selv, hvorfor brændeovnene er så farlige.

Professor Torben Sigsgaard fra Institut for Folkesundhed ved Aarhus Universitet har forsket i sundhedsskader ved luftforurening. Han forklarer, at den ene årsag er, at antallet af danskere, der udsættes for røgen fra de mere end 600.000 danske brændeovne er stort. Det er nemlig langt fra kun et problem i de større byer.

Torben Sigsgaard henviser til et studie fra den lille by Grundsømagle på Sjælland, hvor Dansk Center for Miljø og Energi ved Aarhus Universitet målte partikelforureningen. Målingerne viste, at partikelforureningen i koldt og vindstille vejr var ligeså høj som i myldretiden på H.C. Andersens Boulevard i København.

- Flere danskere er nok klar over, at de udsættes for luftforurening, hvis de bor på H. C. Andersens Boulevard i København. Men når du bor i en lille by ude på landet, tænker du, at du bor et renere sted. Men hvis der er mange omkring dig, der har brændeovne, kan der være en kraftigt forurening, siger Torben Sigsgaard.

Den lokale forurening er særlig slem for danskere med nye huse, der har ventilationsanlæg. Især på vindstille vinterdage kan ventilationsanlæggene nemlig suge naboernes brændeovnsrøg direkte ind i huset.

- Det er en udsættelse, der er til at tage og føle på, siger Torben Sigsgaard.

Annonce

Sådan kan forurening påvirke din krop

Her har man ifølge professor Torben Sigsgaard øget risiko for sygdomme på grund af luftforening fra bl.a. brændeovne:

Lunger: Astma, overvejende hos børn. Væksthæmning af lungerne indtil 20-30 års alderen. KOL hos ældre.

Hjertet: Forkalkning af årer, der kan føre til blodpropper. Forsnævringer i pulsårerne.

Mave/tarm: Kræft.

Nyrer og kønsorganer: Blærekræft, nyrekræft og prostataforstørrelse. Væksthæmning i forstertilstand.

Lever: Type 2 diabetes. Flere studier tyder også på overvægt og metaboliske sygdomme.

Hjernen: Nyere studier tyder på nervesygdomme som Alzheimers og Parkinson.

Derudover kommer reparationsmekanismerne i menneskets hud på overarbejde ved luftforurening. Cellerne taber elasticitet over tid, og menneskets hud bliver rynket på samme måde som ved cigaretrygning.

Kilde: Professor Torben Sigsgaard

Hele kroppen påvirkes af luftforurening

Størstedelen af den samlede luftforurening i Danmark kommer fra udlandet, men når det gælder danskernes egen udledning af partikler, kommer størstelen fra vores brændeovne. Udover at danske brændeovne vurderes at være skyld i mindst 400 dødsfald om året, er de også skyld i en lang række sygdomme. Når brændeovnenes partikler er så farlige for os, skyldes det ifølge Torben Sigsgaard, at de får vores kroppe til at gå i alarmberedskab, og at de forårsager betændelsestilstande i kroppen.

Forskeren forklarer, at partiklerne fra brændeovne har mange forskellige størrelser. Når mennesket indånder dem, vil de groveste blive tilbageholdt i næsen, men de fine partikler kommer helt ud i luftvejene. Luftvejene forsøge at rense sig selv ved hjælp af fimrehår, der opfanger partiklerne, som skubbes opad og hostet op som slim. Men fimrehårene kan ikke fange alle de fineste partikler. En del af dem ryger helt ud i luftblærene, som ifølge Torben Sigsgaard er den absolut vigtigste del af lungerne.

- I perioder hvor forureningen er høj kan skraldemandscellerne på overfladen af luftblærerne ikke fjerne alle partikler, og de overbelastes og går i stykker. I den situation kan alle partiklerne ikke komme op, og de deponeres og giver anledning til inflammation og betændelse i luftblærerne og de omgivende væv, siger Torben Sigsgaard.

Derefter sker en lavine af uheldige reaktioner i kroppen, der får nogle af partiklerne til at ende i blodstrømmen, så de føres ud til alle organer. Derfor er det langt fra kun danskernes lunger, der tager skade af partikler fra brændeovne og luftforurening generelt.

Udover astma og KOL, øger partikler fra brændeovne blandt andet risikoen for blodpropper i hjertet, diabetes, kræft i mave og tarme, blærekræft, nyrekræft og væksthæmning af gravide kvinders børn. Det er særligt børn, svækkede og ældre, der mærker konsekvenserne af luftforureningen i Danmark. Men hos alle danskere sker der en ophobning af de skadelige partikler i kroppen igennem livet, forklarer forskeren.

- De fleste, og især dem der bor i byerne har tegn på forurening i deres luftveje, når de dør, selvom de aldrig har røget. Når der laves undersøgelser af danskeres lunger efter døden, kan man se, der er en ophobning af partikler i lungevævet. Det er derfor luftforurening blandt andet har størst effekt for folk over 65 år, siger Torben Sigsgaard.

De færreste tænker over, at de forgifter naboen

Hvis du er overrasket over, hvor bredt partikler fra brændeovne og luftforurening i det hele taget rammer kroppen, er du langt fra den eneste. Torben Sigsgaard oplever ofte, at tilhørerne til hans foredrag om luftforurening, bliver overraskede over, de mange sygdomme luftforurening fører med sig.

- Det er en øjenåbner for folk. Der er ikke mange, der tænker over, at de øger risikoen for, at de selv får en lang række sygdomme eller at naboen gør det, når de fyrer op i brændeovnen. De tænker, det er dejligt varmt og hyggeligt. Der er mange ting, der gør, at vi forliger os med det. Vi hugger selv brændet, og vi brænder det af, vi har arbejdet op. Det kan vi også blive ved med at gøre. Vi kan bare ikke gøre det med god samvittighed, når vi ved, hvor skadeligt det er, siger han.

Forskeren mener, at der udover dødelighed også bør være fokus på den øgede risiko for en lang række sygdomme, som luftforureningen fra blandt andet brændeovne er skyld i.

- Risikoen for hver sygdom øges måske kun med tre til fire procent på grund af luftforurening. Men når du udsætter en helt befolkning på 5,5 millioner mennesker for den øgede risiko, betyder det mange sygdomme og dødsfald som følge af det, siger Torben Sigsgaard.

Det er ikke kun de enkelte mennesker, der får sygdomme eller dør på grund af luftforurening, der oplever konsekvenser af brændefyring. Det gør den danske statskasse også.

Det nationale center for miljø og energi, DCE har tidligere vurderet af brændefyring koster Danmark over fire milliarder kroner årligt i sundhedsudgifter og skader. Siden har DCE opjusteret vurderingerne for prisen for danske helbredsskader, der nu er fordoblet. Brændefyring koster med de nye estimater Danmark op mod 8 milliarder kroner årligt.

På samme måde som ved rygning, kan luftforurening forårsage mørke eller sorte lunger. Det oplyser Torben Sigsgaard, professor ved Aarhus Universitet. Foto: Greg McQueen Photography

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Danmark

Funding: Nu har Mette Frederiksen kun Venstre tilbage

Der var én, der var to, der var tre, der var fire, der var fem på cykeltur ... Sådan lyder det i den gamle børnesang "10 små cyklister". Og teksten minder lidt om forhandlingerne om en reform af udligningsordningen. Ligesom cyklisterne faldt fra en for en, indtil der kun var én lille kæk cyklist tilbage, så er regeringens forhandlingspartnere også lige så stille forsvundet ud af forhandlingslokalet, så der nu kun de facto er et parti tilbage. Liberal Alliance og Konservative var de første til at ryge ud, og i denne uge meldte Dansk Folkeparti sig reelt ud af forhandlingerne i et interview her i avisen Danmark. Godt nok sidder partiet stadig med ved bordet, men Kristian Thulesen Dahls forslag om at skrotte det eksisterende udligningssystem og indføre en fælles kommuneskat er lige så realistisk som eksistensen af julemandens værksted. Men døden skal have en årsag, og Kristian Thulesen Dahl skal kunne forklare, hvorfor han ikke kommer til at gå med i en aftale, og det var det, han gødede grunden for i interviewet. Det efterlader ét parti tilbage. Nemlig Venstre. Efter en lille måneds maskeradespil, er vi nu langt om længe der, hvor forhandlingerne skal til at gå i gang. Alt indtil nu har været opvarmning, det er nu, det bliver alvor. Men hvad med regeringsblokken, tænker den opmærksomme læser måske? Den kan regeringen jo også danne flertal med. Ja, teoretisk, men det kommer S ikke til at gøre. Det vil regeringen ikke, det tør den ikke. Risikoen er simpelthen for stor. En ren rød aftale om kommunernes økonomi ville give Venstre og Dansk Folkeparti muligheden for at køre hårdt på Socialdemokratiet i alle de kommuner, hvor der ikke bliver guldregn, og det går ikke - slet ikke året før et kommunalvalg. Og heldigt for Socialdemokratiet har Venstre også al mulig grund til at gå med i en aftale. Selv om det den seneste måned har virket til, at partiet har været ganske kritisk, så har Venstre gjort alt for at holde sig spilbar. Man skal lægge mærke til, hvordan Venstres kritik primært er gået på proces. Hvorfor lægger regeringen ikke beregningerne frem? Hvorfor udleverer regeringen ikke alle tallene? Hvorfor er der fejl i beregningerne? Der er ikke blevet sagt noget af Venstres forhandlere, der har gjort det umuligt for partiet at indgå en aftale. Modsat tilfældet med Kristian Thulesen Dahl. På indholdssiden har Venstre krævet, at staten pumper en ekstra milliard ind i udligningssystemet, at de socialdemokratiske vestegnsborgmestre ikke favoriseres, at det såkaldte finansieringstilskud på 3,5 milliarder kroner bliver en del af forhandlingerne, og at ingen danskere får skattesmæk som konsekvens af reformen. Alle krav, hvor regeringen bør kunne give indrømmelser. I det hele taget må man bare sige, at Venstre har spillet sine kort dygtigt. Makkerparret Sophie Løhde og Troels Lund Poulsen har i den grad haft fat, hvor det gør ondt på regeringen, og de to har bevist at man ikke skal undervurdere deres evner ud i det politiske spil. Ved at trække forhandlingerne i langdrag, har de givet medierne tid til at grave sig ned i materialet - eller mangel på samme - og ud af det er der kommet en lang række historier, der har udvandet regeringens ellers overbevisende førstehåndsindtryk. Det har været tydeligt, at venstrefolkene har forsøgt at koble sig på borgmestrenes frustration. Både deres egne, men så sandelig også de socialdemokratiske af slagsen. Særligt den socialdemokratiske borgmester i Hjørring Kommune Arne Boelts dramatiske kritik af regeringen er blevet forsøgt annekteret af Venstre. Lidt ligesom da Mette Frederiksen under diskussionen om regionernes fremtid ikke kunne åbne munden, uden hun erklærede sig enig med Venstres Stephanie Lose. Og det har været klogt på den måde at alliere sig med det kommunale Danmark. Venstre har i sit forsøg på at trække forhandlingerne ud hele tiden skullet passe på ikke at lægge sig ud med partiets kommunale bagland. Landets borgmestre - røde som blå - skriger på en reform af udligningsordningen, så hvis der begyndte at sprede sig en stemning af, at Venstre var i gang med at obstruere det, ville Jakob Ellemann-Jensen hurtigt få kærligheden at føle. Og netop derfor ender forhandlingerne også efter alt at dømme med en aftale med Venstre. Det er i både Mette Frederiksens og Jakob Ellemann-Jensens interesse. Men sidstnævnte har dygtigt formået at udnytte situationen til at få vist, at Danmarks liberale parti ikke er så bovlamt, som man ellers kunne tro. Der er stadig én kæk cyklist tilbage.

Svendborg

Statsministerbesøg i Svendborg: Spørgelystent publikum holdt Frederiksen til ilden

Annonce