Annonce
Langeland

Formand vil slå på tromme for uddannelse

René Larsen (S) vil slå på tromme for muligheden for efteruddannelse. Arkivfoto: Finn Eriksen

LANGELAND: Siden 1. august har det været muligt for ledige over 30 år med en forældet eller ingen uddannelse at blive omskolet med forhøjede dagpenge, men ordningen har levet sit eget stille liv. Det vil formanden for Beskæftigelses-, Uddannelses- og Integrationsudvalget i Langeland Kommune, René Larsen (S) have ændret på.

Der er lidt tvivl om, hvor mange på Langeland, som har benyttet ordningen. I et svar til Folketingets beskæftigelsesudvalg har beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) vedlagt en statistik, som viser nul på Langeland. Men det passer ifølge René Larsen ikke. Han har spurgt jobcenterchef Torben Lønberg, som har oplyst til udvalgsformanden, at der er seks i gang på Langeland lige nu, og to flere følger i august.

Man kan få 110 procent af dagpengesatsen, hvis man tager en uddannelse inden for eksempelvis sosu-området (social og sundhed) eller visse håndværksfag. Det kan være smede eller elektrikere for nu at nævne nogle.

Annonce

- Uanset hvad skal vi have slået mere på tromme for denne ordning. Langeland har for tiden den højeste ledighed, målt i procent, inden for Region Syddanmark med 6,4 procent.Vi har mange ufaglærte i kommunen, så denne ordning ligger lige til højrebenet, siger René Larsen.

Han har bedt om at få belyst denne ordning og mulighederne som et dagsordenspunkt næste gang, at Beskæftigelses-, Uddannelses- og Integrationsudvalget holder møde.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce