Annonce
Kultur

Formand for Rock Under Broen græder: - Vi ved jo hverken, om vi er købt eller solgt

- Jeg græder, for vi ved jo hverken, om vi er købt eller solgt, siger Middelfarts rockformand Bent Frandsen ovenpå den seneste udmelding fra myndighederne. Arkivfoto: Peter Leth-Larsen
- Myndighedernes seneste udmelding gør afholdelsen af årets festival mindre sandsynlig, siger rockformand Bent Frandsen.

Middelfart: Sjældent har man set den ellers så robuste og altid optimistiske rockformand Bent Frandsen hænge så meget med ørerne som efter tirsdagens coronaudmelding fra myndighederne.

- Jeg græder, for vi ved jo hverken, om vi er købt eller solgt. Myndighederne anbefaler lige nu et loft på 5000 deltagere ved udendørs musikarrangementer efter 1. august. Men vi ved jo først hen over sommeren og måske først sidst i juli, hvad vilkårene reelt vil være for os, når vi skal holde vores festival den 14. og 15.  til august, siger Bent Frandsen.


Annonce

Vi vil bruge de næste 14 dage til at tænke tingene godt igennem, inden vi træffer en beslutning.

Bent Frandsen


At Rock Under Broen nu hænger i en tynd tråd, får dog ikke Bent Frandsen til at smide håndklædet og aflyse med de samme.

- Vi vil bruge de næste 14 dage til at tænke tingene godt igennem, inden vi træffer en beslutning. Det kan jo også være, vi skal holde fast i august og se, hvad der sker. Jelling Festival nægtede jo også at give op, indtil de i dag måtte aflyse 14 dage, før musikerne skulle gå på, siger Bent Frandsen.

Men er Rock Under Broen den 14. og 15. august nu blevet mere eller mindre sandsynlig?

- Der må jeg nok desværre sige, at den er blevet mindre sandsynlig, siger Bent Frandsen.

Hidtil har folk, der har købt billet til sidste og dette års festival, kunnet få deres penge retur. Den mulighed har Rock Under Broen i dag suspenderet de næste 14 dage.

- Der er formentlig nogle, som skal til konfirmation eller af andre årsager er forhindret i at komme til Rock Under Broen til august. Hvis det ulykkelige skulle ske, at vi må aflyse, kan de gemme billetten til næste års festival, hvor de måske har bedre mulighed for at deltage. Samtidig kan de være med til at redde Rock Under Broen, for vi er presset voldsomt på økonomien, siger Bent Frandsen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Erhverv For abonnenter

Klar til at finde den store kædesav frem: Venstre vil fjerne øverste etage fra Rubberton-byggeri

Annonce