Annonce
Svendborg

Når Spar flytter, bliver butikken revet ned: I stedet skal der bygges almene boliger

Når Spar er flyttet til Nordre Park, skal ejendommen på Mølmarksvej rives ned. Den er købt af Boligselskabet Sydfyn, som vil bygge almene boliger på grunden. Foto: Finn Eriksen
Når Spar på Mølmarksvej flytter til Nordre Park, bliver butikkens forladte ejendom ned. Den nye ejer, Boligselskabet Sydfyn, vil opføre almene boliger på grunden.
Annonce

Svendborg: Der er stadig en del åbne spørgsmål.

Men sikkert er det, at ejendommen på Mølmarksvej 101, som i dag huser en Spar-købmand, synger på det sidste.

Det bekræfter Martin Skytte, der er kundechef i Boligselskabet Sydfyn.

- Vi er stadig i den tidlige fase, men det ligger fast, at vi river bygningen ned og opfører almene boliger i stedet, siger han.

Annonce

En brik i Nordre Park-projektet

Manøvren er en brik i et større puslespil.


Vi har ikke et endeligt projekt på plads, men arbejder med skitser. Og så er vi der, hvor vi skal i gang med at lave en lokalplan

Martin Skytte, kundechef i Boligselskabet Sydfyn


Boligselskabet Sydfyn er i gang med at opføre almene boliger i Nordre Park på den tidligere Nordre Skole-grund, og det er aftalt med Dagrofa, som ejer Spar-kæden, at Spar-forretningen på Mølmarksvej skal flytte til det store boligkompleks.

- Et led i aftalen er, at vi overtager ejendommen, som Spar har forladt, siger Martin Skytte.

Overtog bygningerne gjorde Boligselskabet Sydfyn i november 2019, og siden er der ikke sket en hel masse. Og af gode grunde, oplyser Martin Skytte.

- Spar ønsker ikke at bo på en byggeplads og vil derfor være blandt de sidste, der flytter ind. Så sagen har ikke hastet, men nu er vi gået i gang med at se på det, siger han med adresse til, at de første lejligheder i Nordre Park forventes klar til indflytning engang i november i år.

Annonce

Lokalplan på vej

Der er endnu ikke sat dato på Spars entré i Nordre Park, men hvad angår ejendommen, som butikken forlader, så oplyser Martin Skytte, at Boligselskabet Sydfyn i forbindelse med handlen fik grønt lys af Svendborg Kommune til at opføre boliger.

- Vi har ikke et endeligt projekt på plads, men arbejder med skitser. Og så er vi der, hvor vi skal i gang med at lave en lokalplan, siger kundechefen.

Det er indehaveren af Spar på Mølmarksvej, Arne Petersen, der ejede ejendommen og i øvrigt ikke brændte fingrene, da han solgte den til Boligselskabet Sydfyn. For købmanden gav 1,9 millioner for den, da han købte den i 2016 - og fik 2,75 millioner for den, da han solgte den til boligselskabet tre år senere.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ærø For abonnenter

Teknik- og Miljødirektør: Det er ikke kommunens ansvar at skaffe vand til borgere i Lebymark

Ærø For abonnenter

Formand for Søby Vandværk: Kommunen har det overordnede ansvar for adgang til rent vand

Annonce