Annonce
Svendborg

Forgiftede havørne: Fyns Politi efterforsker sagen

Én af de døde havørne til obduktion på DTU. Det viste sig at også den var forgiftet med carbofuran.
Fyns Politi efterforsker nu sagen om de forgiftede havørne på Tåsinge. Politiet har undersøgt området og er i fuld gang med at afhøre. Der er endnu ingen mistænkte i sagen.
Annonce

Tåsinge: Mordet på de døde havørne efterforskes nu af Fyns Politi.

De fire havørne og den røde glente på Tåsinge er omkommet efter at have indtaget det forbudte giftstof corbofuran, og man har på Valdemars Slot meldt forbrydelsen til Fyns Politi.

- Det, der sker nu, er, at vi er glade for at vi endelig har fået en erklæring, så vi er blevet kloge på, hvad der er sket med dyrene, fortæller Anders Sims-Nielsen, vicepolitiinspektør ved Fyns Politi.

Han fortæller, at man ved politiet nu er i dialog med både Naturstyrelsen, Miljøstyrelsen og Fødevarestyrelsen, og at man desuden er glade for at have et godt samarbejde med Valdemars Slot, så man kan undersøge området derude.

Politiet bliver løbende kontaktet af borgere, der kommer med tip og gisninger om, hvad der kan være sket. Der er derfor en del mennesker, som politiet også skal have snakket med.

- Vi skal have afhørt og interviewet diverse personer i sagen. Vi har været nede på findestedet og arealerne dernede og prøver at samstemme det med, hvad vi får ind af information, fortæller Anders Sims-Nielsen.


Der er endnu ingen mistænkte i sagen. Vi efterforsker objektivt og prøver at holde alle retninger åbne

Anders Sims-Nielsen, vicepolitiinspektør ved Fyns Politi


Når det kommer til drabsmotiv eller mistænkte i sagen, er politiet stadig på bar bund.

- Der er endnu ingen mistænkte i sagen. Vi efterforsker objektivt og prøver at holde alle retninger åbne. Det kan være noget jagt, at man prøver at holde jagten åben. Det kan også være noget personligt - vi ved det ikke på nuværende tidspunkt, siger han.

På Valdemars Slot samarbejder man gladeligt med Fyns Politi for at få sagen opklaret:

- Vi er jo lige så forfærdede, som alle andre og er meget triste, fortæller Nikolaj Albinus, formand for bestyrelsen ved Valdemars Slot.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Danmark

Analyse: Det var Mette Frederiksen, der pressede Frank Jensen ud

Svendborg For abonnenter

Droppede København for at fokusere på Svendborg: Nu er scenekunstner nomineret til årets kulturpris

Annonce