Annonce
Debat

Foreningernes overlevelse er et fælles ansvar

Andreas Wraae Nielsen er lokalredaktør i Svendborg. Foto: Katrine Becher Damkjær
Annonce

Antallet af medlemmer i det hav af foreninger, der er i Svendborg Kommune - og landet over i det hele taget -  daler.

Årsagen er to gange corona-nedlukning i løbet af det seneste år. Og medlemstilbagegangen giver panderynker hos de lokale formænd i det sydfynske.

Lørdag delte de deres bekymringer med læserne af Fyns Amts Avis; bekymringer der går på, at med færre medlemmer falder også kontingent-indtægterne, og det kan true foreningernes eksistens eller muligheder for at sætte nye tiltag i søen.

Her er det, at du og jeg kommer ind i billedet.

For nok har vi vænnet os til, at håndtrykket, vi i Danmark ellers har skattet højt, ikke længere anvendes.

Men kan vi vænne os til ikke længere at kunne skue ud over et foreningsdanmark?

Nej, det kan vi ikke. Et velfungerende foreningsliv har på mange niveauer været afgørende for det samfund, vi lever i i dag.

Mange ældre mennesker med risiko for en ensom tilværelse har fundet livsglæden igen gennem foreningsidræt, foredragsforeningen eller i den lokale skakklub.

For vores børn og unge er det ikke for meget at sige, at skolen og ungernes egne forældre er i skarp konkurrence med foreningslivet, når det kommer til dannelsen af små, demokratiske samfundsborgere.


Det korte af det lange er: Det er vores fælles ansvar at holde hånden under foreningerne.



Denne signatur slog selv sine folder i Tobøl Rideklub i det sydjyske i slutningen af 80'erne og begyndelsen af 90'erne, og sammen med meget andet - naturligvis - har det været med til at forme det menneske, der i dag hamrer i tastaturet.

Og sådan er det for rigtig mange mennesker. For nogle ender sådan et kontingent endda i en VM-guldmedalje.

Det tror jeg da, der er mere end en håndfuld herrehåndboldspillere, der kan skrive under på.

Det korte af det lange er: Det er vores fælles ansvar at holde hånden under foreningerne. Og ikke bare som samfund, hvor vi sender statslige økonomiske pakker ud i foreningsdanmark.

Nej, hvis ellers du og jeg kan finde pengene i budgettet, skal vi forny vores kontingent til svømmeklubben, eller hvor vi nu slår vores folder i fritiden. Også selvom bassinet længe har været lukket og i øvrigt ser ud til fortsat at holde lukket længe endnu.

Vi skylder hinanden at bevare et stærkt foreningsliv - ikke mindst for vores børns skyld, så de fortsat kan drage nytte af foreningsfælleskaberne.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce