Annonce
Faaborg-Midtfyn

Foreninger og kulturliv i Faaborg-Midtfyn får bedre muligheder for fundraising

Kultur-, fritids- og foreningslivet i Faaborg-Midtfyn har nu adgang til Fonde.dk, hvor man kan finde relevante fonde til sit projekt. Arkivfoto
Faaborg-Midtfyn Kommune og de øvrige fynske kommuner i Byregion Fyn tilbyder nu de fynske aktører på kultur- og fritidsområdet samt det frivillige socialområde adgang til fundraising-platformen Fonde.dk.

Faaborg-Midtfyn: Fundraising og støtte til projekter er helt afgørende for at kunne realisere idéer og nye projekter inden for det fynske kultur-, fritids- og foreningsliv. For at styrke foreningernes muligheder for fundraising har Faaborg-Midtfyn og de øvrige kommuner i Byregion Fyn nu indgået en toårig aftale med Fonde.dk.

Formand for Kultur- og Lokalsamfundsudvalget i Faaborg-Midtfyn Kommune Anne Møllegaard Mortensen (DF) glæder sig over samarbejdet, der styrker de frivilliges muligheder for at få støtte til deres projekter:

- Det at skaffe midler til sine projekter kan ofte være en udfordring. Alene det at finde ud af, hvilke puljer og fonde man kan søge, kan være svært. Derfor er jeg rigtig glad for, at vi er gået sammen med de øvrige kommuner i Byregion Fyn om at give dem gratis adgang til Fonde.dk, siger hun i en pressemeddelelse. De fynske kommuner i Byregion Fyn planlægger også en fælles fundraiserdag, der bliver holdt 19. maj i Idrætscenter Midtfyn.

Fonde.dk er en veludbygget online fondsdatabase. Databasen tilbyder forskellige værktøjer, der kan bruges til projektudvikling og til at gøre sin fundraising mere målrettet inden for kultur, natur, fritid, iværksætteri, arkitektur, børn, ældre og andre emner.

På Fonde.dk kan kulturaktører, foreninger, lokalråd og mange andre finde relevante fonde til lokale projektidéer, få råd og vejledning samt finde skabeloner, der gør det nemmere at skrue den gode ansøgning sammen.

Det er enkelt for foreningerne at få adgang. Man udfylder blot en tilmelding via Faaborg-Midtfyn Kommunes hjemmeside.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Svendborg For abonnenter

93-årige Ruth troede, det var slut, da coronaen ramte: - Jeg ved ikke, om jeg bare har været heldig

Annonce