Annonce
Langeland

Foredrag om en dansk prins der blev konge i Grækenland

Hvordan gik det til, at en dansk prins blev konge af Grækenland? Og hvorfor endte Kong Georg sine dage i et attentat? Det kan man høre om i foredraget med Lars Bærentzen, der mandag 28. oktober gæster Langeland Bibliotek. PR-foto
Annonce

Rudkøbing: Hvordan gik det til, at en dansk prins blev konge af Grækenland? Og hvorfor endte Kong Georg sine dage i et attentat? Det kan man få svar på, når historiker Lars Bærentzen igen gæster Langeland Bibliotek og fortæller historien om dengang, da det græske kongehus blev dansk.

Sådan lyder det i en pressemeddelelse fra Langeland Bibliotek.

Nogle vil sikkert huske Bærentzens gode evner som fortæller fra hans seneste besøg, hvor foredraget handlede om den myteomspundne kodemaskine Enigma. Denne gang vil Bærentzen fortælle om, hvordan europæisk stormagtspolitik førte til, at en dansk prins besatte tronen i Grækenland og var konge over landet i 50 år, inden han blev udsat for et attentat og skudt.

Lars Bærentzen er særligt kompetent til at fortælle om Grækenlands historie. Han er historiker, ph.d. og cand.mag. (oldgræsk og nygræsk) og har undervist på Københavns Universitet (1978-1989) om det moderne Grækenlands historie og hele Balkanområdets historie. Foredraget finder sted mandag 28. oktober kl. 19 på Langelands Bibliotek, og der er gratis éntre.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Svendborg

150 bekymrede borgere til vindmøllemøde: - Vi er især bange for støjgenerne

Annonce