Annonce
Langeland

Foredrag om Berlinmurens fald: Hvad skete der, da østtyskerne myldrede ind i Vestberlin?

Peer Henrik Hansen, der er leder af Langelands Museum og Koldkrigsmuseum Langelandsfortet, holder foredrag om Berlinmurens fald. Pressefoto
Annonce

RUDKØBING: Hvad i alverden var det dog, der skete den 9. november 1989, hvor østtyskerne myldrede ind i Vestberlin?

Det kan man høre mere om, når koldkrigshistoriker Peer Henrik Hansen få dage efter 30 års-jubilæet fortæller om de utrolige begivenhedsrige dage i 1989.

Foredraget vil blandt andet indeholde filmklip med nogle af datidens aktører, blandt andet en minister og en diplomat, der har fortalt deres historie til museet.

Man vil også kunne høre historien om, hvordan et kæmpe stykke af den originale mur endte på det sydlige Langeland – et stykke mur som i dag er på turné rundt i Danmark.

Aftenen er arrangeret af Langeland Bibliotek og Langelands Museum, og foredraget finder sted på Langeland Bibliotek, tirsdag den 12. november kl. 19.00.

Foredragsholderen Peer Henrik Hansen er ph.d. i koldkrigs- og efterretningshistorie og har siden 1998 beskæftiget sig indgående med den kolde krig. Til daglig er han leder af Langelands Museum og Koldkrigsmuseum Langelandsfort og publicerer løbende om den kolde krig. /anst

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Svendborg

150 bekymrede borgere til vindmøllemøde: - Vi er især bange for støjgenerne

Annonce