Annonce
Fyn

Foredrag med familievejleder Lola Jensen: Få en tryg flytning med børn

Arrangementet holdes torsdag 21. november kl. 19-21 i Ejby Hallen. Arkivfoto: Lasse Hansen

Vestfyn: Mød den kendte familievejleder Lola Jensen, når hun i samarbejde med ejendomsmæglerkæden Home i Ejby-Aarup og Assens kommer på besøg på Vestfyn til en snak om, hvordan man får den bedst mulige flytning med børn.

Anledningen til foredraget er, at Lola Jensen - blandt andet kendt fra TV2 - i samarbejde med Home for nylig har udgivet bogen "Når børn flytter", der er udkommet i 40.000 eksemplarer.

I bogen, der er gratis, giver Lola Jensen en hel række konkrete råd til en god flytning med børn - både før, under og efter flyttedagen.

- Familier i dag er så ’flyttetænksomme’ og har så mange tanker omkring flytning, så jeg glæder mig over muligheden for at være med til at omdanne usikkerhed til sikkerhed med en hel aften om et emne, som er vigtigt for rigtig mange, siger Lola Jensen i en pressemeddelelse.

Arrangementet holdes torsdag 21. november klokken 19-21 i Ejby Hallen. Det er gratis at deltage, men tilmelding til Home er nødvendig på grund af begrænsede pladser.

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
GOG

Cheftræner om GOG-nedturen: Mit ansvar

Annonce