Annonce
Fyn

Foredrag i sognehus: Sygeplejerske fortæller om sundhedsprojekt i Gambia

I Gambia støtter foreningen SOS-Gambia et sundhedsprojekt med hjælp til selvhjælp. Privatfoto

Nørre Aaby: Onsdag 20. november får Seniorskolen i Nørre Aaby besøg af sygeplejerske Susanne Skov Petersen, som i 2004 sammen med andre stiftede foreningen SOS-Gambia.

Susanne Skov Petersen arbejdede i en periode som frivillig på Health Centret, og den manglende hygiejne på centret blev incitamentet for Susannes opstart på et støtteprojekt.

Målet er hjælp til selvhjælp og at hjælpe børn og unge til skolegang og uddannelse. Der er bygget skole og tilbygning, som de lokale selv har været med til at bygge.

Når der kommer donationer af penge til elever eller inventar fra Danmark, er SOS-Gambia på pletten og sørger for, at det bliver fordelt i de rette hænder - og de frivillige betaler selv for deres rejse derud.

Arrangementet foregår i sognehuset, Kirkevej 45A, klokken 14-16 med indlagt kaffepause.

Ingen tilmelding, og man betaler blot ved døren.

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce