Annonce
Danmark

Forebyggelse hjælper udsendte soldater

Missilangrebet mod den internationale base i Irak sidste år var voldsomt, men alle danske soldater slap uden fysiske mén. for at undgå psykiske mén sendte Forsvaret to psykologer af sted. De mødte soldaterne dagen efter angrebet. Arkivfoto: John Davison/Ritzau Scanpix
Uddannelse, psykologhjælp, screening, mental træning og viden om stresssymptomer. De senere år er der for alvor blevet sat ind med tiltag, der skal forebygge, at soldater får alvorlige psykiske efterreaktioner af deres udsendelse. Soldaternes fagforening hilser udviklingen velkommen, men understreger, at man ikke kan forebygge sig ud af alt, og at der altid vil være nogle, der får sår på psyken og har brug for hjælp.

Krigstraumer: 8. januar 2020. Klokken er 00.30 dansk tid, da det første brag rammer Ain Al-Asad-basen i den vestlige del af Irak. Det er det første af flere store ballistiske missiler, der bliver sendt mod lejren, og det rammer med en sprængkraft mange gange større, end de danske soldater på basen har prøvet før.

- Det hele ryster. Den pansrede dør vibrerer. Missilerne er så tunge, at de sender rystelser igennem jorden, og de næste minutter er der meget stille. Folk kigger på hinanden, fortalte en af soldaterne til nyhedsbureauet Ritzau sidste sommer et halvt år efter angrebet, der kom som en varslet hævn fra Iran.

I lejren befinder sig godt 130 danske soldater, og i timerne op til angrebet er de blevet delt op i to hold. Et hold forlader militærbasen og søger væk fra missilerne. Et andet hold søger dækning i basens beskyttelsesrum. Det er siden blevet kaldt et mirakel, at ingen omkommer eller kommer alvorligt til skade.

Annonce

Men ét er de fysiske skader. Noget andet er de psykiske, der ubehandlet kan udvikle sig til alvorlig sygdom. Dét ved Forsvaret, og dagen efter bliver to psykologer fra Veterancentret fløjet ned til soldaterne, hvoraf to ender med at blive fløjet akut hjem med stressreaktioner.



Vi har heldigvis haft en periode uden tab, men der er en potentiel risiko for, at vi i fremtiden igen vil sende vores soldater ud på voldsomme missioner. Den væsentlige forskel er, at vi i dag har et langt større system, der bakker op. Både forebyggende og efterfølgende.

Morten Grand, leder af Internationale Operationer ved Militærpsykologisk Afdeling ved Veterancentret



For Morten Grand, der er leder af Internationale Operationer ved Militærpsykologisk Afdeling ved Veterancentret, var hændelsen en vigtig påmindelse om, at man i arbejdet med at forebygge og behandle psykiske efterreaktioner hos soldater til enhver tid må være forberedt på ”det værst tænkelige”.

- Vi har heldigvis haft en periode uden tab, men der er en potentiel risiko for, at vi i fremtiden igen vil sende vores soldater ud på voldsomme missioner. Den væsentlige forskel er, at vi i dag har et langt større system, der bakker op. Både forebyggende og efterfølgende.

Fire faktorer påvirker i særlig grad

I år er det 10 år siden, at Veterancentret så dagens lys som et resultat af en skærpet opmærksomhed på de skader - både fysiske og psykiske - som soldater risikerer at få under deres udsendelser. Siden har man i tiltagende grad arbejdet med ikke alene behandling, men også forebyggelse. I dag ved man nemlig meget mere om, hvad der øger risikoen for, at soldaterne ender med ar på sjælen, fortæller militærpsykolog Anders Kjærgaard fra Veterancentrets militærpsykologiske afdeling.

- Det er vigtigt at understrege, at man ikke kan sætte lighedstegn mellem at være veteran og være syg. Langt de fleste kommer heldigvis styrkede hjem fra en mission, men vi kan se, at noget af det, der kan påvirke, er, hvis man for eksempel mistrives i den gruppe, man er en del af. Der er også en klar sammenhæng mellem dårlig ledelse og risiko for eftervirkninger, ligesom det påvirker, hvis du oplever tab eller sygdom hos dine pårørende, mens du er udsendt. Mistrivsel eller usikkerhed i en situation, hvor du er massivt under pres, sætter sig potentielt som stress, der kan udvikle sig alvorligt på længere sigt, siger han.

Den fjerde faktor er de voldsomme, uforudsete hændelser som for eksempel missilangrebet sidste år. Det er den slags, der kan udvikle sig til PTSD.

- Hvilken mission, du er på, spiller selvfølgelig også ind. Her kan ske hændelser, som vil påvirke alle og kan give nogle efterreaktioner, siger Anders Kjærgaard og understreger, at der ”altid vil være en række variabler i spil”, som han udtrykker det.

- Der er jo stor forskel på de mennesker, vi sender af sted, hvor vi sender dem hen, hvad de udsættes for, og hvilke ressourcer de hver især indeholder.

Annonce

Uddannelse og en udstrakt hånd

For at dæmme op for de alvorligt blivende efterreaktioner bliver der i dag sat ind på flere områder. Det handler blandt andet om hele tiden at have blik for, hvordan den enkelte soldat reagerer under pres, og vurdere, om vedkommende overhovedet er klar til at komme af sted. Desuden bliver soldaterne og deres ledere i dag undervist i stresshåndtering, så de dels lærer teorien bag begrebet ”stress”, dels lærer om forebyggende tiltag.

Hvad belaster - og hvad hjælper?

I en britisk undersøgelse af, hvad der udløser PTSD, har man indkredset fire særligt belastende situationer:

  1. At være i nærkontakt med fjenden.
  2. At komme under direkte beskydning.
  3. At se kammerater blive såret.
  4. At være i en situation, hvor man tror, man skal dø.

Undersøgelsen har også fundet tre beskyttende faktorer:

  1. Godt kammeratskab i gruppen.
  2. En god leder med fokus på trivsel.
  3. Tydelig information om, hvad der er sket og skal ske.

- Stress er noget, man kan opbygge over tid. Det er der, undervisningen kommer ind, så vi hver især kan være opmærksomme på os selv og hinanden. Det handler også om at lære dem at række ud. Det kan nemlig være rigtig svært at indrømme over for sig selv og andre, at man har brug for hjælp, siger militærpsykolog Anders Kjærgaard.

- Og det er klart noget, vi til stadighed skal minde dem om, tilføjer leder Morten Grand:

- Det er derfor, vi gør så meget ud af, at soldaterne møder vores psykologer før, under og efter, så de ved, at det ikke er farligt, og ved, at jo tidligere, de beder om hjælp, jo bedre kan vi hjælpe dem. Den missionsforberedende uddannelse til førere og ledere har i dag desuden et skarpt fokus på faktorer som for eksempel trivsel, vigtigheden af sociale relationer og nul tolerance over for krænkende adfærd. Formålet er forhindre den mistrivsel og usikkerhed, man erfaringsmæssigt ved, øger risikoen for alvorlige psykiske efterreaktioner efterfølgende, fortæller han.

- Og på den del af uddannelsen, der henvender sig til alle soldater, er der en del om gruppedynamikker og om, hvordan man kan sætte en ramme, der sikrer, at konflikter tages i opløbet, forklarer Morten Grand.

De senere år er forskere på Veterancentret med idrætspsykologien også gået i gang med at undersøge, om det er muligt at træne soldaterne til en endnu større mental robusthed, så de for eksempel bliver bedre i stand til at håndtere de pludselige og voldsomme hændelser. Endnu ligger der ingen endelige resultater klar, men de foreløbige tilbagemeldinger fra de deltagende soldater er positive.

Annonce

Et komplekst område

Formand for Hærens Konstabel- og Korporalforening Tom Block husker stadig, da han selv kom hjem fra sin første udsendelse til Balkan i 1996. Her blev 200 veteraner samlet i et auditorium foran en psykolog, der opfordrede dem, der havde problemer, til at række hånden op.

- Hvor mange tror du, der rakte hånden op? lyder det retorisk fra formanden.

- Ingen havde jo lyst til at være den første, der meldte sig, og så var der ingen hjælp at få. Så dét var niveauet for 25 år siden, og man må sige, at indsatsen for at forebygge og hjælpe har været stejlt stigende efterfølgende.

Soldaternes fagforening er med andre ord generelt glad for den udvikling, der har været i hjælpen til de udsendte soldater. Også i forhold til at forebygge de invaliderende ar på sjælen.

- Der er ingen tvivl om, at forebyggelse er et vigtigt element. I det omfang det er muligt. Der er gjort meget i forhold til screening, og det er også positivt, at man for eksempel i dag er opmærksom på, hvor vigtigt det er løbende at få talt om de hændelser, man er udsat for. Når det så er sagt, er det vigtigt at understrege, at det er helt vildt komplekst at forberede folk på krig, død og ødelæggelse, og man kan næppe forebygge sig ud af alting, siger Tom Block.

Annonce

En vigtig forskel

Derfor må vi også acceptere, at det altid vil have konsekvenser at sende folk i krig, mener han.

- Vi kan styrke de ting, vi allerede nu arbejder med, så folk er klædt bedst muligt på. Men det er lige så vigtigt, at vi kontinuerligt sørger for, at dem, der så alligevel falder, bliver grebet bedst muligt. Dér har vi stadig en opgave foran os.

På Militærpsykologisk Afdeling ved Veterancentret er leder Morten Grand enig i, at det er en mangefacetteret opgave, der i øvrigt løses bedst i et tæt samarbejde med en række instanser. Alt fra de frivilliges indsats til kommuner over Forsvarets egen operative uddannelse.

- En vigtig pointe er, at samfundet generelt er blevet meget bedre til at hjælpe veteranerne, og jeg oplever, at der bliver taget ansvar hele vejen rundt. Men det er også en indsats, der hele tiden skal justeres alt efter behovene. For os var missilangrebet i Irak for eksempel en vigtig påmindelse om, at vi hele tiden skal huske at træne til det værst tænkelige, siger Morten Grand.

Ingen ved, hvor fremtidens brændpunkter ligger. Det er også ensbetydende med, at der hele tiden kommer nye udfordringer og dermed nye tendenser i efterreaktioner, lyder det fra Anders Kjærgaard, der understreger, at der ikke findes nogen mirakelmidler.

- Alle situationer er forskellige, og de alvorlige hændelser kan påvirke på vidt forskellige måder. Men har man nogle teknikker, god træning og en god gruppe, så giver det en buffer til ikke at blive alvorligt påvirket af situationen. Ét element alene redder ikke verden, men det kan være med til at gøre en forskel.

Værd at vide

De fleste soldater vender styrkede hjem efter at have været udsendt på en international mission, men omtrent hver tiende risikerer psykiske problemer.

PTSD er en psykiatrisk diagnose, der dækker oplevelser af livstruende eller voldsom karakter. Symptomerne kan være flashbacks, mareridt, uro, humørsvingninger og undgåelsesadfærd.

Fra ubevæbnede observatørmissioner til større indsættelser med flere hundrede soldater. Der er stor forskel på de internationale missioner, vi deltager i, og dermed også på den risiko, soldaterne bliver udsat for.

Veterancentret er det offentliges samlede indgang for støtte til soldater, veteraner og pårørende. Her kan man få et overblik over de forskellige aktører på området. Blandt andet de mere end 60 frivillige foreninger.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Erhverv For abonnenter

Klar til at finde den store kædesav frem: Venstre vil fjerne øverste etage fra Rubberton-byggeri

Annonce