Annonce
Danmark

Forbrydere bag hvidvask kan være gået fri

Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix
Statsrevisorerne rejser skarp kritik af Bagmandspolitiets håndtering af mistanke om hvidvask.

Der bliver fulgt så dårligt op på de titusindvis af underretninger med mistanke om hvidvask, at forbrydere kan være sluppet fri.

Sådan lyder det fra statsrevisorernes næstformand, Klaus Frandsen (R), på et pressemøde.

Her uddyber han den skarpe kritik, som statsrevisorerne på baggrund af en rapport fra Rigsrevisionen retter mod Bagmandspolitiets håndtering af potentielle sager om hvidvask.

- Konsekvensen har været, at der er økonomisk kriminalitet, der ikke er blevet retsforfulgt, siger Klaus Frandsen.

Underretningerne kommer blandt andet fra bankansatte, advokater og spiludbydere. Og i 2019 kom der 53.454 underretninger til Bagmandspolitiets hvidvasksekretariat.

- Sagen har et sådant omfang, at det næsten er umuligt at forestille sig, at forbrydere ikke er gået fri på grund af det her, siger han.

Med 53.454 underretninger svarer det til, at de 28 årsværk i Bagmandspolitiets hvidvasksekretariat har skullet håndtere 1909 underretninger hver.

Til sammenligning har bankerne 4300 ansatte med hvidvask som kerneopgave. Det svarer til lønudgifter på i alt 3,4 milliarder kroner om året.

- Det (antallet af årsværk i hvidvasksekretariatet, red.) virker helt ude af proportioner med den mængde ressourcer, man bruger på at indrapportere, siger Klaus Frandsen.

Hos bankernes brancheorganisation Finans Danmark fortæller administrerende direktør Ulrik Nødgaard, at det i længere tid har bekymret bankerne, om der bliver fulgt nok op på underretningerne.

- Og det må vi jo på baggrund af Rigsrevisionens rapport desværre konstatere, at det gør der ikke. Det er en trist dag med en samfundsbrille på, for hele indsatsen handler om at fange kriminelle, siger han.

- Vi har oprustet indsatsen, men den indsats giver jo kun mening, hvis der er nogen på den anden side af hegnet, der er parat til at sikre, at det leder til nogle konsekvenser i form af efterforskning.

Justitsminister Nick Hækkerup (S) udtaler i en pressemeddelelse, at Statsrevisorernes kritik bekræfter, at indsatsen mod hvidvask ikke er god nok.

Det vil være et centralt tema under de kommende forhandlinger om en ny politiaftale, som justitsministeren ventes af indkalde til inden for få måneder.

Men så længe kan Dansk Folkepartis retsordfører, Peter Skaarup, ikke vente.

- Der er ingen tvivl om, at vi må have ministeren på banen med en redegørelse, men også en plan for genopretningen af Søik (Bagmandspolitiet, red.). Man burde allerede have taget fat i det i efteråret i forbindelse med finanslovsforhandlingerne, siger han.

Britt Bager, statsrevisor og medlem af Venstre, som sad i regering frem til valget i juni, siger, at det er tid til at se fremad og sørge for, at statens indsats ikke fortsætter som hidtil.

- Det er ganske enkelt krænkende for ens retssikkerhedsfølelse, siger hun.

Spørgsmål: Men det er jo ikke nyt, at der er har været tusindvis af sager, og at der ikke har været mange medarbejdere i hvidvasksekretariatet. Burde man ikke have reageret tidligere?

- Vi kan sagtens diskutere, om man skulle have reageret tidligere, det kan jeg ikke afvise. Jeg kan bare se ud fra det materiale, som jeg har i dag, at der er brug for flere ressourcer, siger hun.

Statsrevisorerne peger på, at myndighedens mangelfulde indsats ud over ressourcer blandt andet også skyldes svage it-systemer.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Svendborg For abonnenter

Se billeder fra statsminister-visit: Skoledreng krævede svar om organdonation

Danmark

Funding: Nu har Mette Frederiksen kun Venstre tilbage

Der var én, der var to, der var tre, der var fire, der var fem på cykeltur ... Sådan lyder det i den gamle børnesang "10 små cyklister". Og teksten minder lidt om forhandlingerne om en reform af udligningsordningen. Ligesom cyklisterne faldt fra en for en, indtil der kun var én lille kæk cyklist tilbage, så er regeringens forhandlingspartnere også lige så stille forsvundet ud af forhandlingslokalet, så der nu kun de facto er et parti tilbage. Liberal Alliance og Konservative var de første til at ryge ud, og i denne uge meldte Dansk Folkeparti sig reelt ud af forhandlingerne i et interview her i avisen Danmark. Godt nok sidder partiet stadig med ved bordet, men Kristian Thulesen Dahls forslag om at skrotte det eksisterende udligningssystem og indføre en fælles kommuneskat er lige så realistisk som eksistensen af julemandens værksted. Men døden skal have en årsag, og Kristian Thulesen Dahl skal kunne forklare, hvorfor han ikke kommer til at gå med i en aftale, og det var det, han gødede grunden for i interviewet. Det efterlader ét parti tilbage. Nemlig Venstre. Efter en lille måneds maskeradespil, er vi nu langt om længe der, hvor forhandlingerne skal til at gå i gang. Alt indtil nu har været opvarmning, det er nu, det bliver alvor. Men hvad med regeringsblokken, tænker den opmærksomme læser måske? Den kan regeringen jo også danne flertal med. Ja, teoretisk, men det kommer S ikke til at gøre. Det vil regeringen ikke, det tør den ikke. Risikoen er simpelthen for stor. En ren rød aftale om kommunernes økonomi ville give Venstre og Dansk Folkeparti muligheden for at køre hårdt på Socialdemokratiet i alle de kommuner, hvor der ikke bliver guldregn, og det går ikke - slet ikke året før et kommunalvalg. Og heldigt for Socialdemokratiet har Venstre også al mulig grund til at gå med i en aftale. Selv om det den seneste måned har virket til, at partiet har været ganske kritisk, så har Venstre gjort alt for at holde sig spilbar. Man skal lægge mærke til, hvordan Venstres kritik primært er gået på proces. Hvorfor lægger regeringen ikke beregningerne frem? Hvorfor udleverer regeringen ikke alle tallene? Hvorfor er der fejl i beregningerne? Der er ikke blevet sagt noget af Venstres forhandlere, der har gjort det umuligt for partiet at indgå en aftale. Modsat tilfældet med Kristian Thulesen Dahl. På indholdssiden har Venstre krævet, at staten pumper en ekstra milliard ind i udligningssystemet, at de socialdemokratiske vestegnsborgmestre ikke favoriseres, at det såkaldte finansieringstilskud på 3,5 milliarder kroner bliver en del af forhandlingerne, og at ingen danskere får skattesmæk som konsekvens af reformen. Alle krav, hvor regeringen bør kunne give indrømmelser. I det hele taget må man bare sige, at Venstre har spillet sine kort dygtigt. Makkerparret Sophie Løhde og Troels Lund Poulsen har i den grad haft fat, hvor det gør ondt på regeringen, og de to har bevist at man ikke skal undervurdere deres evner ud i det politiske spil. Ved at trække forhandlingerne i langdrag, har de givet medierne tid til at grave sig ned i materialet - eller mangel på samme - og ud af det er der kommet en lang række historier, der har udvandet regeringens ellers overbevisende førstehåndsindtryk. Det har været tydeligt, at venstrefolkene har forsøgt at koble sig på borgmestrenes frustration. Både deres egne, men så sandelig også de socialdemokratiske af slagsen. Særligt den socialdemokratiske borgmester i Hjørring Kommune Arne Boelts dramatiske kritik af regeringen er blevet forsøgt annekteret af Venstre. Lidt ligesom da Mette Frederiksen under diskussionen om regionernes fremtid ikke kunne åbne munden, uden hun erklærede sig enig med Venstres Stephanie Lose. Og det har været klogt på den måde at alliere sig med det kommunale Danmark. Venstre har i sit forsøg på at trække forhandlingerne ud hele tiden skullet passe på ikke at lægge sig ud med partiets kommunale bagland. Landets borgmestre - røde som blå - skriger på en reform af udligningsordningen, så hvis der begyndte at sprede sig en stemning af, at Venstre var i gang med at obstruere det, ville Jakob Ellemann-Jensen hurtigt få kærligheden at føle. Og netop derfor ender forhandlingerne også efter alt at dømme med en aftale med Venstre. Det er i både Mette Frederiksens og Jakob Ellemann-Jensens interesse. Men sidstnævnte har dygtigt formået at udnytte situationen til at få vist, at Danmarks liberale parti ikke er så bovlamt, som man ellers kunne tro. Der er stadig én kæk cyklist tilbage.

Svendborg

Statsministerbesøg i Svendborg: Spørgelystent publikum holdt Frederiksen til ilden

Annonce