Annonce
112

For retten tirsdag: 42-årig mand tiltalt for seksuel udnyttelse af dement kvinde på fynsk plejehjem

En gammel dame med svær demens er ifølge politiet blevet seksuelt udnyttet af en mand på en plejehjem i Odense. Voldtægtssagen kommer for retten i Odense tirsdag. Arkivfoto: Robert Wengler/Scanpix
En ganske usædvanlig sag skal tirsdag for Retten i Odense. Ifølge politiet har en 42-årig mand flere gange udnyttet en kvindelig, dement beboer seksuelt på et plejehjem i Odense.

Retten i Odense behandler tirsdag en højst usædvanlig sag om flere seksuelle overgreb på en dement beboer på et plejehjem i Odense. En 42-årig nu varetægtsfængslet mand er tiltalt for tre gange at have udnyttet en meget gammel kvindes tilstand til at have sex med hende.

Ifølge anklageskriftet, som Fyens Stiftstidende har fået aktindsigt i, har manden i perioden fra april til juli i år tre gange haft samleje med plejehjemsbeboeren, ligesom han to gange skal have fået hende til at give sig oralsex.

Manden er tiltalt efter straffelovens paragraf 218, der kan give op til fire års fængsel til den, der udnytter en persons sindssygdom, mentale retardering eller lignende tilstand til at skaffe sig samleje med den pågældende. Bestemmelsen gælder også anden seksuel omgang som oralsex.

Annonce

- En helt speciel sag

Anklager Maria Blomsterberg fra Fyns Politi ønsker ikke at udtale sig om den 42-åriges relation til plejehjemmet, før sagen er i gang.

Hun oplyser, at den ældre kvinde er blevet videoafhørt, og at hun derfor ikke vil være til stede under retssagen, hvor videooptagelsen af hendes forklaring i stedet vil blive afspillet. Det sker med al sandsynlighed for lukkede døre, som det er praksis i sædelighedssager,

Derudover er der også indkaldt andre vidner, oplyser anklageren. Et af de tilfælde af oralsex, den tiltalte er anklaget for, skal være sket den 6. juli klokken 16.40. Om den meget præcise tidsangivelse hænger sammen med et vidnes forklaring, vil anklageren ikke svare på.

Ifølge anklageskriftet lider plejehjemsbeboeren af svær demens. Og anklager Maria Blomsterberg fortæller, at anklagemyndighedens opgave med at løfte bevisbyrden skiller sig ud i sagen, der er ganske usædvanlig.

- Det er ikke noget, vi ser tit på Fyn. Det er en helt speciel sag. Og der vil også komme en bevisførelse, der heller ikke er sædvanlig, siger hun.

Odense Kommune vil ikke kommentere sagen, men oplyser, at der ikke er tale om en ansat på plejehjemmet.

Du kan følge den spektakulære retssag på Fyens.dk tirsdag.

Rettelse: Vi skrev tidligere, at manden var tiltalt for voldtægt. Det er ikke korrekt. Han er tiltalt for at have udnyttet den demente kvindes tilstand til at skaffe sig samleje og oralsex med hende. Vi beklager fejlen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Mad og drikke

Morten Aagaard glæder sig til første jul i chokoladebutikken i Odense: Han tager konstant temperaturen på sine brune dogmer

Faaborg-Midtfyn

En afreven fingerspids, leg med pukkelhvaler og gudesmuk natur: Lisbeths jordomsejling endte i Dyreborg

Annonce