Annonce
Erhverv

For et halvt år siden aflivede han den sidste mink: Nu er farmen blevet til en kæmpe hundegård, og Erik arbejder som lagermand

- Nu skal jeg bare slå græsset omkring staldene indtil, at staten kommer og fjerner bygningen, siger Erik Toftegaard Junge, der har valgt, at han ikke vil være bitter over, at minkerhvervet blev lukket i november. Foto: Søren Gylling
Opdræt af mink er skiftet ud med et job som lagermand på Danish Agro for Erik Toftegaard Junge, der insisterer på at tænke fremad. - Jeg vil ikke spilde min tid på at ærgre mig, siger tidligere minkavler.

Lunderskov: Hundene Molly og Kombarbo byder velkommen med et par bjæf fra minkfarmen.

De har levet hele deres liv i gangene sammen med 14.000 mink. Nu står de for alle dyrelydene på farmen, der dækker cirka 10.000 kvadratmeter.

- Lige nu er det bare en kæmpe hundegård, siger Erik Toftegaard Junge, da han viser rundt i den tomme minkfarm. Det var hans arbejdsplads i mange år, men for et halvt år siden aflivede han den sidste mink.

Annonce

Nu er det slut med den daglig morgentur op og ned i de mange gange. Det er slut med at lytte efter lyde, når der er unger, og det er særligt lydene han ”mangler”, når går gennem farmen.

- Lige nu er vi på et tidspunkt af året, hvor der vil være unger. Der ville virkelig være liv lige nu, siger Erik Toftegaard Junge.

Han fik slagtet dyrene i rask tempo, så han fik del i "tempobonussen", og i februar var han færdig med at vaske burene, og så skulle han videre. Han vil ikke bruge tid på at ærgre sig.

- For mit vedkommende gjaldt det om at komme videre jo før jo bedre. Ellers kunne jeg godt døse hen. Jeg ville få det dårligt af at drikke så meget kaffe, siger Erik Toftegaard Junge.

Manglede at komme ud

I februar startede han som lagermedarbejder, og han endt et godt sted, hvor særligt kollegaerne er et plus.

- Jeg blev alene for fire år siden, hvor jeg mistede min kone til kræft. Så det hele var tomt. Der kom ikke et øje. Der er intet liv ud over hundene og 10 køer. Så jeg manglede at komme ud. Du bliver en særling, hvis du bare går rundt selv. Diskussionerne med dig selv bliver ikke så spændende. Så det er dejligt at komme lidt væk, siger Erik Toftegaard Junge.

Minkfarmen er etableret af hans far i 1969, og siden 1984 har Erik Toftegaard Junge været med i farmen, og i 2009 overtager han det helt. Men inden han kom hjem til "gården", var han ølkusk i cirka 10 år.

Tidligere minkavler Erik Toftgaard Junge arbejdet nu hos Danish Agro. - Det er rart at komme ud og snakke med nogle andre i stedet for at tulle rundt her på farmen, hvor jeg var helt alene, siger Erik Toftegaard Junge. Foto: Søren Gylling

- Det mest irriterende har været, at da jeg var færdig med at vaske staldene, ringede jeg til fagforeningen for at melde mig ledig. Men der var ikke noget at komme efter, når jeg havde et momsnummer og skind på lageret, siger Erik Toftegaard Junge.

Det lykkedes ham ikke at melde sig ledig. I stedet gik han i gang med at kigge jobannoncer.

- Så sidder man der og kigger. Jeg har aldrig skrevet et CV eller en ansøgning. Jeg havde aldrig haft brug for det. Men jeg fik lidt hjælp, og jeg nåede at søge 2-3 stillinger, og så blev jeg kaldt til samtale hos Danish Agro, hvor jeg fik arbejde på deres lager i Egtved, siger Erik Toftegaard Junge, der nu styrer alt på lageret, og så har han fået kollegaer på kontoret og butikken, hvor der er tre ansatte.

- Det er rart at komme ud og snakke med nogle andre i stedet for at tulle rundt her på farmen, hvor jeg var helt alene. Selvfølgelig kan du savne det gamle, men tiden kunne godt være lang, når du er ene. Jeg gik jo mange time alene, siger Erik Toftegaard Junge.

Annonce

Vil ikke være bitter

Den tidligere minkavler kan godt savne arbejdet med dyrene og pasning af hvalpe. Cyklussen gennem året var en del af hans liv i mange år, og arbejdet med at forædle og optimere var spændende.

- Der er perioder, hvor jeg godt kan savne arbejdet. Men jeg savner ikke alle ”problemerne”. Men alle de rutiner, der var bygget op, de sidder i mig. Jeg holder jo også hele tiden øje med vejret. Måske skulle vi ud med ekstra halm? Alt sådan noget sidder i mig. Tingene ligger på rygraden, siger Erik Toftegaard Junge, der på nuværende tidspunkt ikke ved, hvor økonomien lander i forhold til ekspropriation og erstatningen.

- Jeg kan ikke bare slå op i banen. Jeg er også alt for ung til det, selv hvis det var en mulighed. Du kan godt blive bitter. Men det er ikke min vej. Jeg vil videre, siger Erik Toftegaard Junge.

Det er kun, hvis man presser ham lidt, at han vil dvæle med fortiden. Han forstår ikke, at myndighederne ikke fik en second opinion, da man lukkede erhvervet af frygt for mutationer.

- Jeg kan ikke bare slå op i banen. Jeg er også alt for ung til det, selv hvis det var en mulighed. Du kan godt blive bitter. Men det er ikke min vej. Jeg vil videre, siger Erik Toftegaard Junge. Foto: Søren Gylling

- Det hjælper ikke at blive bitter. Da min kone gik bort, stod jeg i samme situation. Jeg ville ikke blive bitter. Kort efter hun blev begravet skulle vores datter på ferie. Men selvfølgelig skulle hun afsted. Det nytter jo ikke at sidde derhjemme og være bitter. Det er selvfølgelig to helt forskellige ting, men du er nødt til at komme videre, siger Erik Toftegaard Junge.

De nye tider betyder, at når han lufter Molly og Kombardo, så går han ikke rundt om farmen.

- Det er ikke superhyggeligt at gå tur rundt om minkfarmen med hundene, så når vi går en tur, går jeg den modsatte vej og ned i marken, siger Erik Toftegaard Junge.

Hvad så nu?

I en kort portrætserie sætter JydskeVestkysten fokus på minkavlere, der har mistet deres erhverv, og som nu skal lave nye fremtidsplaner. Hvordan har de det? Hvad vil de? Og hvad er mulighederne?

Kort om Junge

Erik Toftegaard Junge, 57 år. Han er uddannet landmand og har været ølkusk i blandt andet Fredericia. Siden 2009 har han selv stået bag minkfarmen i Nagbøl ved Lunderskov. Hans kone døde for fire år siden af kræft. Han har to voksne børn.


Så sidder man der og kigger. Jeg har aldrig skrevet et CV eller en ansøgning. Jeg havde aldrig haft brug for det. Men jeg fik lidt hjælp, og jeg nåede at søge 2-3 stillinger, og så blev jeg kaldt til samtale hos Danish Agro, hvor jeg fik arbejde på deres lager i Egtved

Erik Toftegaard Junge
Annonce
Ærø For abonnenter

Succes i Borgnæs: Skurvogn omdannet til cafe

Danmark

Mandagens coronatal: 785 nye smittede

Annonce
Annonce
Annonce
Svendborg

Varmt kyllingekød og defekt køleskab: Burgerrestaurant får sur smiley og bøde

Faaborg-Midtfyn For abonnenter

Kristian vil have lovlige gaderæs: - Det er en sport, der bør ligestilles med fodbold og håndbold

Debat

Debat: Venstres borgmesterkandidat vrøvler

Ærø

Sidste chance: Eneste vaccinested på Ærø lukker

Debat For abonnenter

Fyns Amts Avis mener: Coronasplittelsen må ikke slå rødder

Fyn For abonnenter

Link til artikel med opdaterede corona-tal fra din kommune

Danmark

Her er de nyeste corona-tal søndag: 497 nye smittetilfælde

Erhverv For abonnenter

Afskedigede 200 og ansatte dem igen: Middelfart-firma har stor fremgang efter turbulent start på 2020

Erhverv

Stor manøvre i sydfynsk bilbranche: C.A. Larsen overtager Citroën og Opel

Faaborg-Midtfyn

Sidst kom der 17.000 på Brahetrolleborg: Nu går de efter 20.000 gæster i weekenden

Svendborg

Sort Audi stjålet i Hesselager: Politiet har en mistænkt i kikkerten

Erhverv For abonnenter

Brugsforening standser blødning med omstridt butikslukning: - Det var mit lille barn

Svendborg

Narkosalg, afpresning og vold: To svendborgensere fængslet

Annonce