Annonce
Svendborg

Forældre tager bustur til demonstration i København: Har skrabet 10.000 kroner sammen

I april 2019 blev der afholdt demonstration i Svendborg for bedre normeringer. Arkivfoto: Katrine Becher Damkjær
10.000 kroner har styregruppen for "Hvor er der en voksen?" i Svendborg skrabet sammen for, at en flok forældre kan deltage i demonstration for minimumsnormeringer i hovedstaden.

Svendborg: Flere pædagoger i daginstitutionerne.

Det er med det ønske, at en busfuld af forældre fra Svendborg drager mod København fredag 22. november.

Der er nemlig demonstration for minimumsnormeringer i hovedstaden, og godt og vel 50 forældre fra Svendborg-området kommer og stiller sig op ved Christiansborg.

Det fortæller Camilla Lysbjerg Fabricius Eriksen, der er med i styregruppen for "Hvor er der en voksen?" i Svendborg, som har arrangeret turen.

- Vi ved, at det er temmelig dyrt at tage fra Svendborg til København med både bro, parkering eller toget. Det kan afskrække mange, og derfor har vi været ude og spørge efter nogle penge til en bus derover, fortæller hun.

Hun har med styregruppen stemt døre, og det er lykkedes at skaffe 10.000 kroner til busturen fra fagforeninger og private virksomheder.

- Og for cirka 10 dage siden meldte vi ud, at bussen kørte, og vi kan melde udsolgt, siger Camilla Lysbjerg Fabricius Eriksen.

Annonce

Et behov

Hun er glad for den store opbakning, men det viser også, at der er noget om sagen, forklarer hun.

- Den store opbakning og det faktum, at så mange vil tage en dagsrejse for sagen, viser jo bare, at der er et behov for minimumsnormeringer. At forældre mener, der skal være en bundprop. Selvom Svendborg ligger rimelig godt, er der stadig et stykke til minimumsnormeringer, siger Camilla Lysbjerg Fabricius Eriksen, der selv har tre børn i alderen 0 til 6 år

Bussen drager afsted 11.15 fra Midtbyhallen. Der er ikke flere pladser, men der er mulighed for at blive skrevet op på venteliste, hvis nogen skulle hoppe fra. Det sker på telefon 28199443 eller på facebook-siden med navnet "Bus tur/retur Fyn-København til protest march".

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce