Annonce
Danmark

Folketing udvider værn mod cybertrusler uden at have brugt det

Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Trods store advarsler om cybertrusler og påvirkning ser Danmark ud til at være gået fri i valgår.

Folketingets partier gav sidste år hinanden håndslag på at være fair i valgkampe og oplyse hinanden om forsøg på hacking eller falske nyheder på grund af frygten for fremmede magters påvirkning.

Den aftale vil Folketingets formand, Henrik Dam Kristensen (S), nu udvide, så den gælder mellem valg.

- Alle er opmærksomme, når der er valg. Men hackerne og dem, der vil os det ondt, sover ikke og bruger ikke kun valg til at angribe. Derfor tjener det folketingspartierne til ære, at de tager det alvorligt og laver en gentlemanaftale.

- Verden forandrer sig, og når det gælder cyberkriminalitet, er truslen mod Danmark høj. Derfor skal Folketinget selvfølgelig være på forkant, siger han.

Der var både valg til EU-Parlamentet og Folketinget sidste år, men der har ikke været nævneværdige forsøg på påvirkning i Danmark i den forbindelse.

Henrik Dam Kristensen kender ikke til andre parlamenter, der har indført en lignende aftale mellem partierne. Aftalen indebærer, at partiernes gruppeformænd holder hinanden opdateret om hacking, læk og forsøg på misinformation.

På det seneste har Folketinget skærpet opmærksomheden på it-sikkerheden blandt medlemmerne. Ved rejser til højrisikolande skal medlemmer bruge særligt it-udstyr, som renses ved hjemkomst.

Snart tager Folketinget et aflytningssikret lokale i brug, der først og fremmest bruges til møder i Det Udenrigspolitiske Nævn, hvor der diskuteres udsendelse af danske soldater og andre højpolitiske sager.

Efter sommeren begyndte medlemmerne at aflevere deres mobiltelefoner ved ankomst til møderne, som er underlagt fortrolighed. Forsvarets Efterretningstjeneste vurderer truslen fra cyberspionage mod staten til at være "meget høj".

Forsvaret har dog ikke kunnet konstateret et eneste forsøg fra fremmede magters side på at påvirke danske valg. Det betyder dog ikke, at det ikke er et problem i Danmark.

Ifølge daværende forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen (V) var det Rusland, som stod bag et hackerangreb på shippingvirksomheden Mærsk i 2017. Angrebet kostede virksomheden milliarder.

Henrik Dam Kristensen nævner samme eksempel og glæder sig over, at det ikke ser ud til at have fundet sted i den politiske sfære.

- Det et glædeligt, at vi ikke har set det. At vi er så digitale i Danmark gør, at vi er mere sårbare, men det er også en befolkning, der er endnu mere bevidst, end mange andre er, siger han.

Johan Farkas, forsker i politik og manipulation på digitale medier ved Malmø Universitet, advarer mod at male fanden på væggen i forhold til falske nyheder.

- Der er en trussel, men den er ikke altomfavnende.

- Det er fint med et håndslag, men det kommer ikke til at løse problematikken. Hvis en politiker i forvejen vidste, at en information stammede fra en bot, så håber jeg da ikke, at de ville dele det, siger han.

/ritzau/

Annonce
Læs mere om Henrik Dam Kristensen
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Debat

Debat: Gebis, kræft og grå stær - udviklingshæmmede får ikke tjekket helbredet

Min bror blev født som stærkt udviklingshæmmet i 1955. I hele mit barne-, ungdoms- og voksenliv har jeg været med til at passe på ham og har derfor lang erfaring med alle dele af “systemet”. Man kan sige meget om de generelle vilkår, vi i Danmark giver udviklingshæmmede - en af samfundets svageste grupper. Men det er ikke emnet i dag, hvor jeg vil fokusere på vores oplevelser med sundhedsvæsenet. I takt med, at min bror flyttede fra Åndsvageforsorgens fælles sovesale og i “egen bolig” i et botilbud, blev hans livskvalitet forbedret. Som ung var han, som de fleste andre, relativt sund. Med årene fik han dog flere og flere helbredsproblemer. Fælles for dem alle var, at de blev opdaget for sent. Det betød, at vi som familie ofte måtte presse på for at få min bror ordentligt undersøgt. På trods af mange opfordringer til botilbuddet kom han sjældent til lægen. Og når han endelig kom til lægen, blev han ikke altid undersøgt så grundigt og bredt, som der egentlig var behov for. Den manglende fokus på min brors sundhedsproblemer betød, at han levede med flere uopdagede sygdomme og helbredsmæssige udfordringer. En dag kom han for eksempel til at gå ind i en maskine på sit arbejde og fik en dyb flænge ved siden af øjet. Da han blev undersøgt på sygehuset fandt de årsagen: Han havde udviklet grå stær og uden at nogen havde opdaget det. Han var helt blind på det ene øje og havde meget nedsat syn på det andet. Han blev heldigvis straks opereret, men ingen ved, hvor længe han havde døjet med et stærkt nedsat syn. På samme måde gik der lang tid, før han kom til ørelægen og fik konstateret stærkt nedsat hørelse og behov for høreapparat. Han kom desværre heller ikke til regelmæssig kontrol hos tandlægen og endte derfor med gebis, som måske kunne have været undgået med den rette forebyggelse og behandling. På et tidspunkt begyndte min bror at virke træt og klage over smerter under armene. Igen måtte vi presse på for, at han kom til lægen og blev ordentligt undersøgt. Det viste sig, at han havde lymfekræft - som han også denne gang formentlig havde døjet med i flere år, før det blev opdaget. Efter diagnosen kom jeg til at spille en endnu større rolle i min brors sundhedsproblemer og var nødt til at få strammet op på hans medicinadministration, fysioterapi og adgang til hjælpemidler. Undervejs i kræftforløbet mødte vi udbredt mangel på viden om udviklingshæmning i sygehusvæsenet. Men vi mødte også nogle sundhedspersoner, som gjorde en ekstraordinær indsats for os, for eksempel det fantastiske personale på kræftafdelingen. En kæmpe hjælp, som vi altid vil være taknemmelige for. Efter et langt sygdomsforløb døde min bror af sin kræftsygdom i 2016. Når jeg ser tilbage på hans mange sundhedsproblemer og sygdomsforløb, har der især manglet to ting. For det første sundhedskompetencer og fokus blandt ansatte på botilbud. Men pædagoger kan og skal ikke være sundhedsprofessionelle. De kan dog godt være mere observerende og vidende – og ikke mindst handlende. Det kan de blive bedre til via relevant efteruddannelse. Der er for det andet også brug for langt bedre adgang til den praktiserende læge – med særligt fokus på sundhedsrisici blandt udviklingshæmmede. Jeg kan forstå i medierne, at regionspolitikerne og de praktiserende læger netop nu er i gang med overenskomstforhandlinger, og at en målrettet indsats for udviklingshæmmede er blandt emnerne. Baseret på egne bitre erfaringer med min bror (og på vegne af hans samboer gennem hele livet, hvoraf flere ikke havde nogen pårørende) kan jeg roligt sige, at det er på høje tid, at personer med udviklingshæmmede kommer frem i køen til sundhedsvæsenet. En form for tilbagevendende helbredstjek hos den praktiserende læge ville være et rigtig godt sted at starte. Jeg håber meget, at de ansvarlige regions- og lægepolitikere er enige? Hvis de ikke i fællesskab vil indføre sundhedstjek for denne sårbare gruppe, synes jeg de skylder en forklaring på, hvordan de så vil løse den himmelråbende ulighed i adgangen til sundhedsvæsenet.

Ærø For abonnenter

HF & VUC på Ærø ramt af besparelser: Lærere sat 25 procent ned i tid og løn

Ærø

14 ældre skal flytte: Ærø Kommune lukker plejehjemmet Gilleballehus i Ærøskøbing

Annonce