Annonce
Langeland

Flyttede jeg i den forkerte retning? Nej, jeg flyttede i den helt rigtige retning; til Langeland

Lenette Nagstrup Jensen er flyttet hjem til Langeland. Foto: Geir Hauksson
Annonce

Debat: For et par år siden flyttede jeg til Langeland, og da jeg forinden delte min overvejelse om at flytte til øen, var der flere der undrede sig og en bekendt spurgte mig direkte, om det ikke var at flytte i den forkerte retning. Med det mente vedkommende, at jeg flyttede væk fra jobmuligheder – og nok muligheder i det hele taget.

I rigtig mange år er "retningen" gået fra land til by, hvor folk er flyttet efter uddannelse, job kulturtilbud og måske venner.

Men tendensen er ved at vende, og coronakrisen har sat yderligere skub i ønsket om at flytte væk fra storbyerne. Især familier med børn vil have naturen tæt på, masser af plads, græsplæner, billige terminer og nattero.

Langeland har i den forbindelse ikke stået øverst på listen over kommuner, folk flytter til, og det kan der være mange grunde til.


Så til spørgsmålet om jeg flyttede i den forkerte retning, så kan jeg svare et klart nej. Jeg flyttede i den helt rigtige retning: Til Langeland.

Lenette Nagstrup Jensen


For mit vedkommende er Langeland ikke ukendt land, da jeg er vokset op i Uglebjerg, lidt uden for Lohals på Nordlangeland. For mig var det også en flytning "hjem", og selvom jeg flyttede i den "forkerte retning", har jeg ikke manglet noget. Som selvstændig kulturformidler og nu som projektleder hos FilmFyn i Faaborg, er Langeland ikke længere væk end andre fynske "hjørner", og som jeg nogle gange har forklaret en "udenfynsk dansker", så er der jo en bro til Langeland!

Det mener jeg er en af de faktorer, der gør, at Langeland har et særligt ø-potentiale. Du kan bo på Langeland eller besøge øen som turist og super nemt komme ud og hjem. Her er du ikke afhængig af færgetider, men alligevel har vi goderne ved at bo på en ø, hvor der er smukke kystlinjer så langt øjet rækker.


Så til spørgsmålet om jeg flyttede i den forkerte retning, så kan jeg svare et klart nej. Jeg flyttede i den helt rigtige retning: Til Langeland.


Da jeg var barn, lavede folk jokes med, at vi på Langeland ikke kunne lægge en fodboldbane på tværs af øen, fordi der simpelthen ikke var plads nok i bredden. Og det er næsten ikke engang løgn. Uanset hvor vi bor eller er, så har vi vel højest 10 minutter på cykel til en strand.

Kysterne, naturen, kunstnerne og alt det gode vi har på Langeland, skal vi nok bare blive endnu bedre til at råbe højt op om, til folk der ikke bor her, og til turister der overvejer et besøg. Der er så meget potentiale på Langeland; en skattekiste der kun lige er åbnet låget på.

Facebookgruppen "NaturØen - Langeland" poster hver dag smukke billeder af øens lokale natur, og de skal sendes videre ud i verden.

Da Shores Langeland i år lavede en øl-konkurrence, er det meget sigende, at den nu er blevet udsolgt, for der er efterspørgsel på at smage, lytte, se og opleve, hvad Langeland har at byde på.

Det er selvfølgelig individuelt, hvad vi ønsker os af det sted, vi bor eller kommer som turist. Jeg kan personligt rigtig godt lide, at der på Langeland er en lige vej til alt, og på den måde bliver livet mere enkelt.

Og så elsker jeg roen, den smukke natur og de arrangementer eller oplevelser, som lokale ildsjæle får op at stå. Sammen kan vi gribe potentialerne, som Langeland har og på den måde få endnu flere fordele ud af, at der kommer et stigende antal turister til øen, som måske også vil gøre, at der er flere der vil arbejde og bo på Langeland.

Så til spørgsmålet om jeg flyttede i den forkerte retning, så kan jeg svare et klart nej. Jeg flyttede i den helt rigtige retning: Til Langeland.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Debat

Debat: Et godt og affaldsfattigere 2021

Navne

80 år: Finnebarn blev på Langeland

Annonce