x
Annonce
112

Flugt med alkohol i blodet: Spritbilist forsøgte at køre fra politiet på Ærø

Fyns Politis vagthavende på Ærø fangede en spritbilist tirsdag aften. Arkivfoto: Michael Bager.

Ærø: Der var både fart, flugt og for meget alkohol involveret, da en yngre kvinde blev standset af politiet tirsdag aften.

Politiet forsøgte at standse en personbil på Østermarksvej ved Dunkær, fordi kvinden kørte for hurtigt, men i stedet for at stoppe forsøgte hun at køre fra politiet over Drejet og standsede først på Reberbanen i Marstal. Det fortæller vicepolitiinspektør Anders Sims Nielsen fra Fyns Politi.

- Det var væsentligt over det tilladte, siger han om hastigheden under flugten uden dog at komme det nærmere.

Da bilen endelig standsede, blev bilisten også bedt om at puste i et alkometer, og også her var resultatet noget over det tilladte, og kvinden fik derefter taget en blodprøve på Ærø Sygehus, som skal vise den nøjagtige promille.

Normalt når politiet stopper biler, foregår det stille og roligt, siger Anders Sims Nielsen. Det modsatte, som altså var tilfældet torsdag aften på Ærø, kan han på det stærkeste fraråde.

- Vi håber, at alle tænker på deres medtrafikanter, når de foretager det her, siger han.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Debat: Er jeg alene om at opfatte statsministeren budskab nærmest som en ordre?

Læserbrev: Jeg rejste 3. marts til Malaga, Spanien, på fire ugers ferie. Efter en uge startede så de de dårlige nyheder hjemmefra. Den 12. marts så vi på dansk fjernsyn statsministeren fortælle os, og alle danskere, at vi skulle komme os hjem hurtigst mulig. Ikke i panik, men så hurtig det kunne lade sig gøre. Vi havde retur til Danmark den 31. marts, men efter at statsministerens budskab blev gentaget af samtlige ministre, der kom på skærmen, bestemte vi os for at ændre vore billetter og fik omsider plads 19. marts. Vi var af den overbevisning, at vi havde gjort det som gode, lovlydige borgere skal gøre. Vel hjemme og i karantæne kontakter jeg så Top Danmark, hvor jeg har en rejseforsikring, og da fik jeg lidt af en overraskelse. Top Danmark siger, at de ikke vil refundere mine nye billetter, siden det ikke er udstedt evakueringsordre fra Spanien, men kun var en opfordring fra statsministeren. Er det mig, som er helt forkert på den? Når jeg ser på situationen i Spanien i dag, så er jeg overlykkelig over statsministerens budskab, og at vi fulgte hendes besked. Vil Top Danmark virkelig, at jeg skulle sidde i Spanien og afvente min hjemrejse den 31. marts? Er jeg alene om at opfatte statsministeren budskab nærmest som en ordre?

Danmark

Udlejere slår hårdt tilbage mod butikskæder, der nægter at betale husleje

Annonce