Annonce
Danmark

Flertal vil give mere støtte til naboer til vindmøller

Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Aftale vil give vindmøllenaboer mulighed for salg og mere kompensation, siger klimaminister Dan Jørgensen.

De igangværende klimaforhandlinger kaster tirsdag den første aftale af sig. Den skal give naboer til vindmøller og solcelleparker bedre mulighed for enten at sælge eller på økonomisk støtte. Samtidig vil kommuner blive kompenseret mere.

Det oplyser klimaminister Dan Jørgensen (S) oven på tirsdagens forhandlinger.

- Vi er glade for at præsentere en aftale, hvor det for fremtiden bliver mere attraktivt at være nabo til vindmøller og solcelleanlæg.

- Vi har i Danmark brug for at reducerer CO2-udledningen, så vi har brug for flere vindmøller. Og vi ved, at det samtidig ikke altid er lige sjovt at være nabo til. Så det gør vi noget ved nu, siger klimaminister Dan Jørgensen.

Som del af aftalen vil kommuner kunne få 88.000 kroner per opstillet MW vedvarende energiproduktion i form af eksempelvis vindmøller eller solcelleparker.

For almindelige borgere vil den nye aftale betyde, at folk, der bor tæt på nye vindmøller, vil kunne sælge deres bolig til dem, der opstiller vindmøllerne, til en pris vurderet af en uafhængig myndighed. Det vil ske i en afstand på fire til seks gange vindmøllens højde.

Den erstatter en tidligere ordning, hvor naboer fik ret til at købe sig ind i projekter.

Inden for fire til otte gange vindmøllens højde vil naboer - hvis de ikke sælger - kunne få 5000 kroner om året skattefrit. Naboer mindre end 200 meter fra et solcelleanlæg vil kunne få 2000 kroner om året.

- Vi forpligtiger nu opstilleren til at købe naboernes bolig - alternativt får de en check. Og så får kommuner en pose penge, som de kan bruge til deres aktiviteter.

- Så vi er glade for en bred aftale, der understøtter udbygningen af den grønne omstilling, siger Dan Jørgensen.

De nye regler vil gælde for nye projekter, der bliver startet fra 2020.

Wind Denmark, brancheforeningen for selskaber i sektoren, er glad for den nye aftale.

- På området for vind er vi overordnet meget tilfredse med, at der er fundet en balance, så de nærmeste naboer til vindmøller får bedre vilkår, og at lokalsamfund og kommuner atter kan se frem til en kontant gevinst, når de bidrager i den grønne omstilling, skriver Jan Hylleberg, administrerende direktør for foreningen, i en kommentar.

Dansk Energi støtter også op om den nye aftale.

- Vi er glade for, at politikerne har taget bestik af situationen og vil indføre et system, som i langt højere grad kompenserer naboerne til vindmøllerne og solcellerne direkte, siger Kristine Grunnet, branchechef for vedvarende energi i Dansk Energi.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Debat

Debat: Små samfund har bæredygtige løsninger med solceller og delebiler

Vi hædrer dem gang på gang. De små lokalsamfund, der med genistreger ommøblerer tankegangen og finder innovative løsninger på lokale problemer. Når det kommer til den bæredygtig omstilling, kan landdistrikternes ildsjæle og virksomheder levere en del af svarene. Det er efterhånden dagligt, at vi hører om klimakatastrofens snarlige komme. Sideløbende stiger efterspørgslen efter konkrete bæredygtige løsninger dag for dag. Jeg hører det i kommunekontorerne, på Christiansborgs gange og i landsbyer, som gerne vil sikre en bæredygtig omstilling af deres lokalsamfund. Så nej, den grønne dagsorden er ikke gået landdistrikterne forbi. Vi satte den grønne omstilling i fokus med prisen Årets Landsby 2019, som Landdistrikternes Fællesråd og Landsbyerne i Danmark uddelte i samarbejde med Forenet Kredit, foreningen bag Nykredit og Totalkredit tilbage i september. Og hædrede lokalsamfundet i vinderlandsbyen Torup, der både har solceller, delebiler og egen spildevandsrensning. Det var også under den grønne overskrift: ”Hvordan kan landdistrikterne bidrage til en grøn og bæredygtig fremtid?”, at jeg sammen med resten af landdistrikternes aktører - ildsjæle, virksomheder og kommuner i slutningen af oktober deltog i Erhvervsministeriets årlige Landdistriktskonference. Et af konferencens højdepunkter er uddelingen af Landdistriktsprisen, som hylder ildsjæle, der gør en forskel for landdistrikterne. Helt i tråd med temaet vandt virksomheden Strandet. Virksomheden har base i Thy og har bygget sin forretning op omkring det havplast, som skyller ind på de vestjyske strande. Kort fortalt indsamler Strandet havplasten, kværner den og omdanner den til granulat, som efterfølgende kan støbes eller 3D-printes til nye produkter. Strandet er et godt eksempel på det helt særlige ved landdistrikternes virksomheder. Ved uddelingen af prisen gav erhvervsminister Simon Kollerup følgende ord med på vejen til virksomheden: ”Virksomheden Strandet er et mønstereksempel på, hvordan det lokale erhvervsliv kan bidrage til gavn for både miljøet og lokalsamfundet. Strandet arbejder med én af tidens store udfordringer og er med til at uddanne de fremtidige generationer.” Erhvervsministeren har gentaget flere gange, at befolkningen i landdistrikterne er en vigtig del af arbejdet med at finde løsninger på klimaudfordringerne, bl.a. i det interview, Landdistrikternes Fællesråd lavede med ham i september. De gode, grønne takter har udmøntet sig i en ny grøn overskrift for en del af projektmidlerne i Landdistriktspuljen. Og med tilbagerulningen af besparelserne på LAG-midlerne er ekstra 30 millioner blevet øremærket til lokale projekter, der fremmer bæredygtig udvikling og grøn omstilling i landdistrikterne. Erhvervsministeren har forstået, at der i landdistrikterne er kort fra tanke til handling. I det helt nære udtænkes geniale løsninger , som ofte kan skaleres op og implementeres på nationalt plan. Strandet er et godt eksempel. Og jeg ved, at virksomheden ikke står alene. Der findes flere virksomheder i landdistrikterne der arbejder med plastgenanvendelse på højeste niveau. Til Landdistriktskonferencen hyldede vi de bæredygtige projekter med en pris og et skulderklap, men løsningen kan vi alle blive en del af. Man behøver ikke opfinde den dybe tallerken, hvis nabobyen allerede har gjort det. Lokalsamfund over hele landet kan bygge videre på nabobyens idéer, så vi til sidst har en masse små brikker, der samlet er én stor løsning. Klimaproblemerne bevæger sig kun i én retning, og det er mere end på tide, at vi handler på dem. Lokalt baserede, grønne udviklingsprojekter kan meget vel levere svar på efterspørgslen efter bæredygtige løsninger til hele landet. Det kræver ikke altid statsstyrede beslutninger at vende en udvikling i et lille lokalsamfund. Men vi må sikre, at der er den fornødne økonomi til rådighed for at udvikle bæredygtige løsninger. Derfor håber jeg, at regeringen og dens støttepartier i finanslovsforhandlingerne samt i arbejdet med den kommende klimalov vil tænke på landdistrikterne og sikre økonomien under udviklingen af grønne løsninger. Erhvervsministeren har allerede taget det første skridt. Næste skridt må være at sikre LAG-midlerne i næste programperiode. For helt ærligt, det gavner ikke alene landdistrikterne, det gavner hele landet.

Annonce