Annonce
Fyn

Flere vaccinationssteder i landsdelen pønser på at indføre vaccination uden tidsbestilling: Skal hjælpe borgere, som ikke har reageret på invitationen

I juni forsøgte man sig ti steder i landet med vaccination uden tidsbestilling på udvalgte dage. Et af stederne var i Tingbjerg i København, hvor direktør i Sundhedsstyrelsen Søren Brostrøm hjalp med at vaccinere. Foto: Emil Helms/Ritzau Scanpix
I Region Midtjylland er det flere dage i denne uge muligt at få en vaccine uden tidsbestilling i Horsens. Her i Region Syddanmark er det også noget, man overvejer at gøre, men der er endnu ikke taget endelig stilling til, om man vil gøre brug af muligheden.

Covid-19: Det kan blive muligt at få et vaccinestik i armen helt uden først at bestille tid. Det er noget, man i Region Syddanmark i disse dage går og overvejer at indføre.

Helt konkret er der tale om, at det kan blive muligt på vaccinationscenter i Rødekro to dage i uge 33 og 34, ligesom det overvejes i Odense-bydelen Vollsmose en dag i uge 33. Derudover er det også noget, Sygehus Lillebælt og Sydvestjysk Sygehus pønser på. Det oplyser Region Syddanmark i en e-mail til avisen.

"Det kan være et fint supplement, men det kan også kræve en særlig kommunikationsindsats at få kontakt og dialog med borgere, som af den ene eller anden grund ikke har reageret på invitationen. Her har kommunerne en stor opgave", skriver regionen.

Annonce

Forsøg i juni

Mandag var det muligt at blive vaccineret uden tidsbestilling i Horsens, som hører under Region Midtjylland, og det samme gør sig gældende torsdag den 22. juli og fredag den 23. juli.

I hele landet forsøgte man sig med lignende tiltag ti steder tilbage i juni. Det var blandt andet i Tingbjerg i København, hvor direktør i Sundhedsstyrelsen Søren Brostrøm kom og gav en hånd med.

Her er overvejelserne om drop-in-vacciner

Sygehus Sønderjylland overvejer at tilbyde vaccine uden tidsbestilling to dage i uge 33 og 34 på vaccinationscenter i Rødekro. Overvejelserne går på at udvide åbningstiden med to timer i to dage, hvor der i disse to timer bliver mulighed for drop-in for ekstra cirka 300 borgere, som endnu ikke har booket tid.

Odense Kommune og Odense Universitetshospital overvejer drop-in i Vollsmose en dag i uge 33, hvor kommunen vil uddele små kort til udvalgte borgere - en slags "billet" til at møde op til vaccination på en bestemt dag uden tidsbestilling.

Regionens to øvrige sygehusenheder - Sygehus Lillebælt og Sydvestjysk Sygehus, overvejer lignende eller andre lokale tiltag.

Kilde: Region Syddanmark

I Region Syddanmark gjorde det sig gældende i Fredericia og Vollsmose. Her opsøgte kommunerne borgere i områder med lav vaccinetilslutning og "inviterede" dem til vaccination, uden at borgerne havde bestilt tid i forvejen.

I Vollsmose betød den indsats, at 300 borgere i sognet modtog en vaccine på dagen, og samlet set for hele landet er 3000 personer blevet vaccineret på denne måde.

Annonce

Borgere med barrierer

Efter forsøget i juni evaluerede Sundhedsstyrelsen på indsatsen, og den anbefalede her, at der skal gøres lokale indsatser i de områder, hvor vaccine-tilslutningen er relativt lav. En af anbefalingerne til dette er muligheden for vaccination uden tidsbestilling, som sygehusenhederne i Region Syddanmark altså nu overvejer.

I forbindelse med evalueringen sagde enhedschef i Sundhedsstyrelsen Niels Sandø i en pressemeddelelse, at visse borgere kan have barrierer, som gør, at de ikke bliver vaccineret, selvom de har fået en invitation.

- Nogle kan for eksempel have svært ved at finde, forstå og handle på den information, de har fået, eller have svært ved at bruge systemer som e-boks og bookingsystemet til vaccination. Derfor har denne nære indsats været vigtig, sagde han dengang.

Annonce

Et stort arbejde

På baggrund af dette oplyser Region Syddanmark til avisen, at regionens fire sygehusenheder, som står for driften af vaccinationsstederne i regionen, er blevet bedt om at overveje ekstra tiltag i uge 33. Og det kan altså blandt andet munde ud i muligheder for vaccination uden tidsbestilling i Rødekro og Vollsmose.

"Dette skal eventuelt planlægges i tæt samarbejde med de enkelte kommuner, idet kommunerne har og gør et stort arbejde for at få kontakt med de borgere, der ikke selv har reageret på invitationen", skriver Region Syddanmark i en e-mail til avisen.

Med i sygehusenhedernes overvejelser om, hvorvidt der skal gøres en ekstra indsats, hører, om de fysiske forhold er velegnede til drop-in-vacciner uden tidsbestilling.

"Lige nu er fokus på at få vaccineret flest mulige ved, at folk selv booker tider til første og andet stik. Der er mange ledige tider til borgere, der selv kan booke", skriver regionen i e-mailen.

Annonce

Gjorde en forskel i juni

I sin evaluering af forsøget med vaccinationer uden tidsbestilling i juni skrev Sundhedsstyrelsen, at indsatsen havde gjort en forskel for, hvorvidt flere personer blev vaccineret.

- Vi vil gerne sikre os, at alle, der ønsker vaccination, også bliver vaccineret. For at opnå det, skal barriererne gøres så små og så få som mulige. Indsatsen viser, at vi kan nå borgere, der ellers ikke ville blive vaccineret. Derfor fortsætter vi i uge 33 for at sikre høj dækning i alle områder, sagde enhedschef Niels Sandø dengang.

Og det kan altså nu også blive muligt en række steder i Region Syddanmark i den pågældende uge, men den endelige beslutning har sygehusenhederne ifølge regionen endnu ikke taget.


Nogen kan for eksempel have svært ved at finde, forstå og handle på den information, de har fået, eller have svært ved at bruge systemer som e-Boks og bookingsystemet til vaccination. Derfor har denne nære indsats været vigtig.

Niels Sandø, enhedschef ved Sundhedsstyrelsen


Annonce
Svendborg For abonnenter

Svendborg Efterskole huser veteranbørn: Sommerlejren giver dem ro i hverdagen

Danmark

Torsdagens coronatal: Syv færre indlagt det seneste døgn

Annonce
Annonce
Annonce
Faaborg-Midtfyn

Nogle dage er her frit lejde, andre dage koster det en plovmand: Bøderegn på tom kommunal græsplæne

Langeland For abonnenter

Lohals Havn trives i bedste velgående: - Det er et ovenud tilfredsstillende resultat

Navne

Jesper Skovhus stiller op til valg: Lige nu bliver Langeland afviklet i stedet for udviklet

Svendborg

Verdensmester i badminton spiller nu tennis i Svendborg

Ærø For abonnenter

Udsigten skifter ejer: Hotellet skal udvides

Fyn For abonnenter

Link til artikel med opdaterede corona-tal fra din kommune

Danmark

Her er de nyeste corona-tal søndag: 497 nye smittetilfælde

Fyn

Ejeren er fundet: Slange på afveje var ikke kommet langt væk hjemmefra

Faaborg-Midtfyn For abonnenter

Psykolog om dødssyge Marcos sidste tid: Kommunen bør gentænke beslutning - og det skal være nu

Fyn For abonnenter

Leif blev coronavaccineret som den første dansker: - Jeg troede, den hellige grav var velforvaret

Svendborg

Bjæf og knurren i hundeforening: Instruktører kapper hundesnoren og danner ny forening

Kultur For abonnenter

På Sydfyn blomstrer musikken: Tom Bjerg mener at musikmiljøet er stærkere end Københavns

Langeland

78-årig ville køre hjem: Borgere holdt fuld kvinde tilbage

Annonce