Annonce
Langeland

Flere tilflyttere med god indkomst kommer til Langeland: Der skal rykkes på det nu

Jane Jegind ( i midten) har en fornemmelse af, at mange tilflyttere kommer til Langeland for at få plads og ro. Den tendens skal der rykkes på, mener hun. Tv. borgmester Tonni Hansen, th. kommunaldirektør Jani Hansen.   Arkivfoto: Katrine Becher Damkjær
Der er sket en lille stigning i tilflytningen til Langeland, og mange af dem ser ud til at have højere indkomst end dem, som er fraflyttet. Tendensen er, at tilflyttere kommer, fordi de vil have mere natur, nærvær og økonomisk frihed, lyder vurderingen fra erhvervs-, kultur- og turismechef på Langeland, Jane Jegind.

Langeland og Strynø: Flere søger mod Langeland og Strynø for at sætte farten ned, få mere natur og flere kvadratmeter for pengene.

Sådan lyder det fra erhvervs-, kultur- og turismechef i Langeland Kommune, Jane Jegind.

701 mennesker flyttede til Langeland i 2020, og det er en lille stigning over fem år. Tilflytterne kommer hovedsageligt andre steder fra Fyn - særligt Svendborg og Odense.

Annonce

- Nu er baggrunden for det, jeg siger, kun ud fra en fornemmelse og ud fra dem, jeg har talt med. Men jeg oplever, særligt i lyset af corona, at mange har reflekteret over deres tilværelse. Familier vil et sted hen, hvor der er plads til ro, fordybelse, og hvor de kan have en billigere tilværelse. De kommer måske fra storbyer, hvor de har kørt med 120 kilometer i timen, lyder et bud fra Jane Jegind på den lille stigning i tilflytningen.

Stigning i antal tilflyttere

Der er sket en lille stigning i antallet af tilflyttere til Langeland, viser tal fra Langeland Kommune.

I 2020 er der flyttet 701 nye folk til kommunen, mens tallet i 2019 var 698 og tallet i 2015 var på 579.

Højest var tilflytningen i 2017 med 748 nye borgere.

Tilflytterne i 2020 kom fra henholdsvis Svendborg (190), Odense (76), Faaborg-Midtfyn (57), København (37), Assens (24), Nyborg (24), Nordfyn (16), Lolland (14), Middelfart (14), Kolding (11) og resten af Danmark (238).

Det bør også nævnes, at der i 2020 fraflyttede 749 borgere.

- En del kommer også, fordi de har en drøm om at blive iværksættere, tilføjer hun.

Stigningen i antallet af tilflyttere mener hun vokser ud af, at det er blevet mere eftertragtet at søge mod det, der giver nærvær og mindre stress.

- Der er i vores samfund kommet en bevidsthed om at finde ro og have tid til at stoppe op. At have naturen som en del af vores hverdag, er blevet en trend, som modvirker søgningen mod de større byer, siger hun og mener samtidig, at corona har sat skub på den udvikling.

- Corona har virkelig været med til at sætte skub i den tanke, hvor mange får stoppet op og overvejet, om den ene dag bare tager den anden, eller om vi har det liv, vi drømmer om. Den tendens har vi kunnet mærke, og jeg tror også, den vil kunne mærkes de næste par år.

En del af tilflytterne består, ifølge Jane Jegind, også af pensionister, der har tilknytning til øen, og som søger tilbage hertil i deres tredje alder.

- Derudover har vi også mange deltidslangelændere, som vi ikke må glemme i den her snak. Det er ikke permanente beboere, men folk med en vis kapital, der yder et bidrag til Langeland, og som også engagerer sig i lokalsamfundet.

Højere årsindkomst

De mennesker, som Jane Jegind har talt med, er mennesker, der i hendes optik er ressourcestærke. Det er ikke alle tilflyttere, hun har været i kontakt med, så hendes viden kommer fra dem, hun har haft en snak med. Og der tyder det på, at der kommer flere til kommunen med penge på lommen.

Men tal fra Kontur 2020, der beskriver udviklingen i Region Syddanmarks kommuner, bekræfter, at tilflytterne er folk med fine indkomster. Ifølge undersøgelsen er der nemlig en stor overvægt af tilflytterne på Langeland i årene 2018 og 2019, der har en indkomst på over 300.000 kroner om året. Og dem, der flytter fra kommunen, er folk med en årsindkomst på 200.000 eller derunder.


Der er hårdt brug for, at der er nogen, der kommer og lægger noget i kommunekassen. Det er selvforstærkende, og det betyder mere til velfærd og bedre mulighed for at udvikle kommunen

Jane Jegind, erhvervs-, kultur- og turismechef, Langeland Kommune


Den tendens er god for kommunen, mener Jane Jegind.

- At indkomstniveauet er højere for dem, der kommer, end dem, der forlader kommunen, er vi glade for. Der er hårdt brug for, at der er nogen, der kommer og lægger noget i kommunekassen. Det er selvforstærkende, og det betyder mere til velfærd og bedre mulighed for at udvikle kommunen.

Annonce

Bosætningspolitik på vej

Hvad der nærmere definerer tilflytterne på Langeland, er svært at se ud fra de tal, der er. Det beror på fornemmelser, fortæller Jane Jegind.

Men der skal ageres på den trang til udflytning, der opleves mange steder lige nu.

- Det er afgjort, at der skal rykkes på det nu. Bare på vores turiststatistik kan vi klart se en stigende interesse for Langeland. Besøgstallene for langeland.dk stiger. I marts i år var der 21.304 besøgende, siger Jane Jegind.

Og det er positivt, for ambitionen om at få endnu flere til at bo på Langeland, er stor.

- For det første ser vi turistbranchen, som en del af en fælles markedsføring, hvor folk kan komme og se, hvor skøn Langeland er. Desuden skal vi af med skrønen om, at Langeland ligger langt væk. Der er motorvej med 130 kilometer i timen i et langt stykke og broer. Politikerne arbejder af den grund også hårdt på Rute 9 og dermed adgangen til Langeland - ikke mindst set i arbejdsøjemed, lyder det fra Jane Jegind.

Bosætnings- og tiltrækningspolitik 2021-2024

Visionen for Langeland Kommunes bosætnings- og tiltrækningspolitik for de kommende år er, at: "Langeland, Strynø og Siø er et godt sted at bo og leve".

Visionen har fem udvalgte fokusområder: Bosætning, turisme, erhverv, infrastruktur samt kultur og fællesskaber.

På tværs af alle fem fokusområder ligger FN’s verdensmål med et stærkt fokus på såvel miljømæssig, social som økonomisk bæredygtighed. Bæredygtighed er både et mål og et middel og tænkes ind i alt, hvad der gøres sammen – også i hverdagen.

Langeland Kommune vil gerne have fat i følgende tre målgrupper: Børnefamilier, iværksættere og deltids-langelændere.

Desuden er der en plan på vej om, hvordan der skal tiltrækkes flere. Langeland Kommune har udarbejdet en såkaldt bosætningspolitik, der lige nu er i høring frem til 7. maj, og hvor alle kan være med til online høringsmøde 27. april, hvor folk med gode idéer eller spørgsmål kan komme til orde.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Svendborg

Beboere på småøerne får en forlomme i vaccinationskøen

Annonce