Annonce
Ærø

Flere penge til Marstal Søfartsmuseum: Museet arver 800.000 efter ægtepar fra Ommelsvejen

Marstal Søfartsmuseum har arvet 833.000 kroner efter ægteparret Helle og Erik Friis, som boede på Ommelsvejen. Privatfoto
Marstal Søfartsmuseum har arvet 833.000 kroner efter ægteparret Helle og Erik Friis, som boede på Ommelsvejen i Marstal. Samme beløb er gået til organisationen Læger uden grænser.

Marstal: Endnu engang er Marstal Søfartsmuseum dukket op i et testamente.

Denne gang drejer det sig om ægteparret Helle og Erik Friis, som efter deres død har efterladt 833.000 kroner til museet. Ægteparret boede på Ommelsvejen i Marstal, og Erik Friis har blandt andet arbejdet som pressefotograf på Politiken.

Samme beløb er givet til organisationen Læger uden grænser, fortæller museumsleder Erik Kromann.

- Vi var ikke klar over, at vi skulle arve Helle og Erik Friis, og vi er dybt taknemmelige for sådan en donation. Arven er medvirkende til, at museet får mulighed for at realisere forskellige projekter, siger Erik Kromann og tilføjer, at museet ikke bliver krumrygget af at slæbe statslige midler til institutionen.

- Men gavmilde gaver fra private og jævnlige tildelinger af arvemidler gør, at museet får vingefang til at ekspandere og forny sig, siger Erik Kromann.

Museet arver fra tid til anden penge fra afdøde marstallere. Det skete for eksempel i 2012, hvor museet arvede en millionvilla på Strandvejen i Marstal efter Karen-Margrethe Trolle Hansen. Og igen i februar i år, hvor museet arvede et hus i Skippergade efter Hans Christian Bech Jensen (bedre kendt som Skrige-Hans).

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ærø

Borgmester meget tilfreds med elfærgerapport: - Bedre end vi havde regnet med

Annonce