Annonce
Ærø

Flere hurtigtests til Ærø: Nu kan du testes to gange om ugen

Hurtigtesten tager 10 sekunder, og der er svar efter cirka 15 minutter. Arkivfoto: Søren Palmelund.

Ærø: Fra onsdag den 3. marts vil det være muligt at tage hurtigtests på Ærø to gange om ugen.

Det skyldes genåbningen af udendørs kultur- og idrætsliv fra mandag den 1. marts. I den forbindelse er der nemlig et krav om, at man skal vise en negativ corona-test, der ikke er mere end 72 timer gammel.

Sundheds- og ældrechef Marianne Møller fortæller, at det de seneste uger har været muligt at få en hurtigtest hver onsdag på Ærø, men nu udvider man også til at teste søndag.

- Med den forsigtige genåbning har man åbnet op for udendørs kulturliv og idræt, forudsat at man kan vise en negativ test, der ikke er mere end 72 timer gammel. Derfor har vi bedt om, at de kommer to gange om ugen. Så kan man blive testet søndag, tage til idræt mandag eller tirsdag og blive testet igen onsdag, fortæller hun.

Der er ikke tidsbestilling til hurtigtesten, så man møder bare op. Husk dog sundhedskort og mundbind. Selve testen tager 10 sekunder, og der er svar efter cirka 15 minutter. Man kan frivilligt opgive sit mobiltelefonnummer og få en sms efter en halv times tid med svaret. Har man ikke en smartphone, kan man bede om at få sendt et link på e-mail. Har man ikke en mail, skal man vente 15 minutter efter testen for at få personligt svar.

Hurtigtesten kan fra den 3. marts tages hver onsdag og søndag i Marstal fra klokken 9:00 til 12:00 i Ærøhallen, Halvejen 22 og i Søby fra klokken 13:30 til 16:30 på Havnevej 1.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Langeland

Fernisering i fire kunsttårne

Svendborg

Eksamensfri og karakterfri: Skolefolk vil åbne ny friskole i Tankefuld

Debat

Fyns Amts Avis mener: Ny sydfynsk friskole kan ramme megatrend

Annonce