Flere hundrede sommerhusejere er vrede over affaldsplan: Uretfærdigt at skraldebilen ikke vil køre ud til vores huse
Ole Ahrentsen, Anette Lund og Kenneth Mostrøm er skuffede over den nye affaldsplan og synes slet ikke, politikerne har lyttet til deres argumenter. Foto: Torsten Cilleborg
Den nye affaldsplan træder i kraft næste år. Den betyder, at hver enkelt sommerhus ikke længere får besøg af skraldebilen. Sommerhusejerne mener, at planen stiller dem ringere end folk i byerne. Men nu er det for sent at lave noget om, siger politiker.