Annonce
Faaborg-Midtfyn

Flere firmaer i ét: Gærup VVS er overtaget af Nito-Tek

Martin Roug (t.v.) er "chefen for det hele" i Nito-Tek, mens Bjarne Matthiesen er daglig leder på adressen i Haagerup. Foto: Maria Retoft Pedersen
Nito-tek har gennem en årrække overtaget flere faaborg-midtfynske firmaer, der er kørt videre i eget navn. Nu bliver de alle til Nito-Tek.

Haagerup: 1. juli 2019 overtog Odense-virksomheden Nito-tek Gærup VVS og Smedeforretning på Haagerupvej 44A. Der bliver dog ikke den store forskel at mærke for kunderne, siger Bjarne Matthiesen, der er nyansat daglig leder i forretningen.

- Det eneste, der kommer til at ændre sig, er navnet på fakturaen. Og så bliver alt bogholderarbejdet klaret fra hovedkontoret i Odense, siger han.

Gærup VVS og Smedeforretning er det seneste opkøb i rækken foretaget af Nito-Tek.

El-firmaet, der så dagens lys under navnet Gert Nielsen A/S i 1986, er i dag ejet af Martin Roug, som tog over efter sin svigerfar i 2012. I løbet af de seneste små 10 år har firmaet opkøbt Hvidevaredoktoren fra Faaborg, OK-Service fra Brobyværk, Thors El i Ullerslev og nu senest Gærup VVS og Smedeforretning.

- Vi har samlet en masse kompetencer. Nogle af vores kunder vil gerne, at vi kan det hele. Og vi har mærket, at VVS-kompetencen har været efterspurgt. Det er også en måde for os at øge vores kundegrundlag, siger Martin Roug og understreger, at der ikke er nogen planer om, at forretningen i Haagerup skal flytte.

- Vi vil blive ved med at være lokale, siger han.

Tre medarbejdere fra Gærup VVS og Smedeforretning er fortsat i firmaet, og det vil derfor være de samme ansatte, kunderne støder på.

De opkøbte firmaer har hidtil kørt videre i eget navn, men de bliver nu alle til Nito-Tek, oplyser Martin Roug.

Annonce

Nogle af vores kunder vil gerne, at vi kan det hele. Og vi har mærket, at VVS-kompetencen har været efterspurgt. Det er også en måde for os, at øge vores kundegrundlag.

Martin Roug, Nito-Tek

Varmepumper og gas

Ifølge Bjarne Matthiesen er der en fin kundeportefølje i det gamle Gærup VVS og Smedeforretning, som Nito-Tek nu arbejder videre med.

- Vi har en del godser og større landbrug, skoler og vandværker, som vi passer. Og så har vi privatkunder fra bl.a. Faaborg og Korinth. Vi har fået en rigtig god velkomst, selv om det nu er nye ejere, siger han.

- Gærup VVS gjorde rigtig meget i pillefyr. Det fortsætter vi med og udbygger så arbejdet med alternativ energi som varmepumper og gas.

Bjarne Matthiesen har også planer om, at der skal ansættes en lærling i firmaet inden længe.

Der er fem medarbejdere tilknyttet adressen i Haagerup. Der er 27 ansatte i Nito-Tek i alt fordelt på de tre adresser i Haagerup, Ullerslev og Odense.

Inden længe bliver firmabilerne ens for alle ansatte i Nito-Tek. Foto: Maria Retoft Pedersen
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Svendborg For abonnenter

Bagsiden af massiv tilflytning: Kommuner kan bygge sig ihjel

Annonce