Annonce
Svendborg

Flere ansatte er syge: Sydfynsk lægehus ramt af corona

Flere af de ansatte i Lægehuset i Vindeby er sygemeldte med corona. Foto: THOMAS KIENZLE / AFP)
Lægehuset Lægerne i Vindeby kører for nedsat kraft, fordi flere af de ansatte er ramt af covid-19.
Annonce

Vindeby: Lægerne i Vindeby kører ikke i femte gear i øjeblikket.

Ifølge lægehusets hjemmeside er flere af de ansatte sygemeldte, fordi de er blevet smittet med covid-19.

I en sms til avisen afviser lægehuset at kommentere sagen, men det fremgår af hjemmesiden, at der er foretaget smittesporing, og at ingen patienter er blevet smittet.

Det kan også læses, at det stadig er muligt at bestille tid til konsultationer og blodprøver, men at det skal ske telefonisk og ikke ved personligt fremmøde i lægehuset. Ligesom der henstilles til, at man kun retter henvendelse til klinikken ved uopsætteligt behov for lægehjælp og i øvrigt møder op iført maske, hvis man har en konsultation.

Klinikken ligger på Bregningevej og har syv ansatte fordelt på tre læger og en uddannelseslæge samt en sygeplejerske og to sekretærer, og det er uvist, hvor mange af dem der er smittet - og hvornår det er blevet konstateret.

Endelig fremgår det af hjemmesiden, at der er ansat en reservelæge til udgangen af februar 2021.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Bagsiden

Hjemmebagt fynsk brunsviger-blues

Annonce