Annonce
Fyn

Fjernbusser får ny endestation: Her anlægges parkeringsplads til næsten 800 biler

Lige nord for Odense Letbanes kontrolcenter ved Munkebjergvej i Hjallese bygges nu et parkeringsanlæg med plads til næsten 800 biler foruden holdepladser til fjernbusser. Arkivfoto: Knud Erik Christensen/Colourbox.
Når Odense Letbane åbner i efteråret 2021, åbner også et stort parkeringsanlæg tæt på motorvejsafkørsel 50, hvor pendlere og brugere af Nyt OUH og SDU kan parkere.
Annonce

Odense S: Letbanestationen med navnet "Parkering Odense Syd" er ved at være færdigbygget, og næste skridt i arbejdet er at bygge det parkeringsanlæg, som giver stationen dens navn. Det bliver anlagt umiddelbart nord for Odense Letbanes kontrolcenter ved Munkebjergvej i Hjallese.

Det er tæt på motorvejens til- og frakørsel 50, og parkeringsanlægget bygges netop i håb om, at bilister vil parkere her og tage letbanen videre ind til Odense. Den skal dog også betjene ansatte og brugere af Syddansk Universitet og Nyt OUH.

Parkeringsanlægget bliver bygget med 591 belagte pladser og yderligere 200 parkeringspladser på grus. Dertil kommer parkeringspladser til de fjernbusser, som skal have endestation her, når anlægget åbner. Derfor bygges også en ventesal med toiletter, oplyser Odense Letbane.

Parkeringspladserne skal være anlagt inden udgangen af året, men de bliver først taget i brug, når letbanen åbner for passagerkørsel. Det sker efter planen i efteråret 2021.

Odense Letbanes entreprenør M.J. Eriksson vil samtidig med anlæggelsen af parkeringspladsene lægge tomme rør ud, så der kan etableres videoovervågning i området og opstilles ladestandere til elbiler.

Annonce

Se alle stationer på Odense Letbane her

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce