Annonce
Ærø

Fiskeriet i Marstal er presset af parasit-inficerede sæler: Kampen er kun lige begyndt

Fordi Henning Stærke, Hans Eriks bror, er provisionslønnet, er han den eneste, der tjener penge på kutteren, fortæller Hans Erik Stærke.  Foto: Michael Printzlau
Hans Erik Stærke kan snart ikke leve af sit fiskeri mere. Sæler spiser hans torsk, og med sig bringer de en parasit, der ikke er så nem at komme af med. Forskere siger, at problemet er kun lige begyndt.

Marstal: Det var lige begyndt at sne, da en lille gruppe mennesker samlede sig under et halvtag på Marstal Havn, onsdag ved middagstid. De skulle købe fisk. Friske fisk fra Hans Erik Stærke.

Den lille, røde kutter med påskriften SG 194 på siden, havde været ude på havet siden klokken tre om natten. Og nu var den på vej ind havnen, så de fremmødte begyndte at danne en kø ned til kajen.

- Vi kan godt lide fisk, der har svømmet længere, end de har kørt i bil, sagde en af de fremmødte, mens køen formede sig foran hende.

Annonce

Men udbyttet var småt. Der var ikke tyndet meget ud i køen, før der hverken var torsk eller rogn tilbage. Fladfisk var der nok af. Men den mest eftertragtede spise, torsk, var der ikke mange af.

Hans Erik Stærke mener, at manglende villighed fra bankerne er en af grundene til, at der ikke kommer flere fiskere til byen. Foto: Michael Printzlau

Hans Erik Stærke, der har været fisker i toogfyrre år, spår ikke om en lys fremtid for det lokale fiskerliv.

- Jeg har ikke tjent en krone i dag. Vi går måske kun i nul, fordi alle vores lån er betalt ud, men der kommer ikke nogen nye fiskere til. For tyve år siden var der syv kuttere. Nu er det kun os tilbage, forklarer han, efter han har dækket en kasse med fladfisk til med is.

Laver debat med Facebook

Hans Erik Stærke har lavet flere Facebook-opslag om, at hans forretning har fået sig en ny pestilens: Sæler, der går i hans torsk.

- Jeg har lavet Facebook-opslaget, fordi jeg ville få folk til at forstå, hvad vi slås med. Jeg tror ikke på, at det kommer til at rykke noget. Det skaber bare debat. Og jeg synes jo også at sælerne er søde. Altså de små af dem. De store gråsæler er der sgu ikke noget sødt over, siger Hans Erik Stærke.

Omkring atten kunder stillede op på Marstal Havn, da Hans Erik Stærke kom i havn. Foto: Michael Printzlau

Hans Erik Stærke vurderer, at der ikke er mange år tilbage af det marstalske fiskeri.

- Hvis jeg skal sætte det på spidsen, så ville jeg sige, at vi har fem år tilbage. Jeg skriver ikke de opslag for at redde mig selv. Jeg skal sgu nok finde noget andet at lave. Jeg skriver det for at redde fiskebestanden. Politikerne spiller hasard med vores fiskebestand, siger han.


Hvis jeg skal sætte det på spidsen, så ville jeg sige, at vi har fem år tilbage.

Hans Erik Stærke


Den lokale fisker har oplevet mange teorier og påstande for, hvorfor det går dårligere med torskefangsten.

- Folk råber om overfiskeri. Men vi kan sejle rundt i en hel uge uden at møde en anden kutter, så der er ikke noget overfiskeri, mener Hans Erik Stærke.

Når alle kunder har været forbi, bliver de resterende fladfisk bliver sendt til den jyske vestkyst. Foto: Michael Printzlau
Annonce

Gråsæler

En rapport fra DTU i 2015 afklarede, at bestanden af gråsæler i Østersøen er vokset fra cirka 2000 til omkring 50.0000 i 2014.

Anders Galatius, seniorforsker ved Institut for Biosience ved Aarhus Universitet fortæller, at det blot er starten på problemet med sæler.

- Det er kun de blide, første følere, der er i Det Sydfynske Øhav lige nu. Der vil sandsynligvis komme mange flere, siger Anders Galatius.

Gråsælen har tidligere været intensivt jaget i Danmark. Og arten har næsten været helt forsvundet fra de danske farvande. Men de dage er ovre, fortæller Anders Galatius.

- Arten er faktisk kun på vej tilbage til dens naturlige stand, efter den har været truet. Det er det, folk ofte glemmer. De ser dem som en plage, der er sendt af satan, fortæller han.

Coronareglerne gælder også, når man skal købe fisk på havnen. Foto: Michael Printzlau

Det har været foreslået, at man kan skyde sælerne og derved regulere dem ned til en overkommelig størrelse. En praksis, der har været anvendt andre steder i Danmark, men ikke til stor succes.


- Det er kun de blide, første følere, der er i Det Sydfynske Øhav lige nu. Der vil sandsynligvis komme mange flere.

Anders Galatius


- Det er faktisk meget nemt. Ungerne har en babysælpels, der ikke kan svømme. Så man kan bare tage ud på sælkolonierne og slå dem ned. Jeg kan ikke se, hvordan man skal kunne gøre det uden at komme på kanten med nogle EU-direktiver, fordi sælen ikke må reguleres så frit mere, siger Anders Galatius.

Hans Erik Stærke synes, at det er træls, at sælerne spiser hans torsk, men påpeger, at torskespiseriet kun er et symptom på et større problem.

- Det handler ikke om, at sælerne spiser vores fisk. Det handler om, at der går orm i torskene, fortæller han.

Annonce

Torskens leverorm

I virkeligheden er problemet ikke, at sælerne spiser de torsk, Hans Erik Stærke får i nettet, men at sælerne har en ondsindet parasit med, der måske gør torskene tynde og svage.

Nemlig pseudoterranova decipiens. Også kaldet leverorm.

I følge Jane Behrens, Seniorforsker på Institut for Akvatiske Ressourcer ved DTU Aqua, er leverormen en naturlig del af gråsælebestanden.

- Vi er særligt bekymret for den parasit, der hedder torskens leverorm, som gråsælen er hovedvært for i Østersøen. Særligt i den centrale del af Østersøen har torsken mange af dem, siger Jane Behrens.

Hvis man håndterer fisk med leverorm korrekt, er den ikke farlig. Men der er usikkerhed blandt forskere, om hvorvidt leverormen svækker torsk, eller om svage torsk slet og ret får flere leverorm.

- Det, vi ved, er, at torsken i den centrale del af Østersøen i de seneste årtier har oplevet fødemangel. Så de er forholdsvis tynde i forvejen. Og i blandt andet Nordsøen lever der også sæler, men der har torsken ikke samme mængde leverorm. Hvorfor det forholder sig sådan, er vi ikke sikker på, forklarer Jane Behrens.

Det er en forklaring, som Anders Galatius bakker op om.

- Vi har faktisk mange flere sæler i Nordsøen. De har ikke været ramt så hårdt af jagt. Og alligevel er parasitterne ikke så stort et problem der, forklarer han.

Hans Erik Stærke tjener flest penge på at sælge til lokale. Resterne bliver sendt til fiskehandlere i Jylland Foto: Michael Printzlau
Annonce

Fødemangel

Der er mange mulige faktorer i, hvorfor fødesituationen er blevet værre for de sydfynske torsk.

- De små torsk spiser primært bunddyr, og der har vi haft en udfordring med, at iltforholdene bliver dårligere og dårligere, så der også er færre og færre bunddyr. Det kan vi ikke gøre så meget ved, forklarer Jane Behrens.

Hans Erik Stærke fisker med relativt store masker i sine net, så han går næsten ikke efter de små torsk. Men der er ikke mange store torsk tilbage.

- Større torsk spiser mere og mere fiskebyttedyr, eksempelvis brisling. Og hvis det viser sig, at det ville hjælpe at have flere brisling, så er det noget, man kan gå ind og lave regulering på. Men vi er ikke kloge nok endnu til at vide, om det ville give mening.

Annonce

Østersøens komplekse økosystem

Kortlægningen af, hvorfor Hans Erik Stærke har færre og mindre torsk i nettene er svær og kræver en del mere forskning, mener Jane Behrens.

- Vi har bare et økosystem i Østersøen, der er presset fra rigtig mange sider; mangel på byttedyr, ændring på byttedyrs sammensætning, iltforhold, varmere vande, sæler og parasitterne på sælerne, forklarer Jane Behrens.

Første del af løsningen kan komme fra fiskerne selv, mener Anders Galatius.


Vi har bare et økosystem i Østersøen, der er presset fra rigtig mange sider; mangel på byttedyr, ændring på byttedyrs sammensætning, iltforhold, varmere vande, sæler og parasitterne på sælerne.

Jane Behrens


- Fiskeri og Erhvervsstyrelsen har opfordret til at indrapportere sælskader. Der har i de seneste par år kun været rapporteret skader for en halv million, så det kunne godt tyde på underrapportering. Hvis fiskerne begyndte at rapportere, så ville vi måske have nemmere ved at komme problemet til livs, fortæller Anders Galatius.

Man kan stadig købe torsk hos Hans Erik Stærke på havnen i Marstal. Men man skal være hurtig, fordi han skal ikke gennem mange mennesker i køen, før der næsten kun ligger fladfisk og vrider sig i kasserne på den lille røde fiskekutter.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Danmark

Nu er opgravningen af minkene i gang

Annonce