Annonce
Fyn

Farvel til 350 daglige kunder: Fiskebutik i Middelfart ødelagt af brand i røgeri

Trekantbrand gik straks i gang med at sikre Toldbodvinhus, da der onsdag morgen udbrød brand i røgeriet hos Strib Fisk på Gl. Havn i Middelfart. Foto: Trekantbrand
Knuste indehavere håber at kunne genåbne i løbet af en uge med mobil butik, køkken og opskæreri.
Annonce

Middelfart: Strib Fisk på Gl. Havn i Middelfart har onsdag morgen været hærget af brand. Ilden opstod i en røgeovn i røgeriet ved siden af opskæreriet og selve butikken.

Selv om det så voldsomt ud med massiv røgudvikling fra den overtændte bygning, lykkedes det Trekantbrand ved en hurtig indsats at skærme nabobygningen, Toldbodvinhus, af, så kun Strib Fisk blev ramt af branden.

Brandvæsenet rykkede ud med fem biler og 15 brandmænd, da alarmen gik. Foto: Niels Ole Frederiksen

Alarmen gik klokken 06.01. Indsatsleder Per Møller Jensen fortæller, at Trekantbrand var til stede med fem biler og 15 brandmænd kort efter.

- Det tog os vel et kvarter at få ilden under kontrol og få sikret Toldbodvinhus med rigelige mængder vand. Og halvanden time senere kunne vi forlade stedet, beretter Per Møller Jensen.

Ilden i røgeriet blev hurtigt slukket, men den voldsomme røgudvikling betød, at også køkkenet og butikken blev ødelagt af branden. Foto: Søren Gottwald
Annonce

Håber at genåbne i løbet af en uge

Det var nogle knuste ejere, avisen mødte onsdag morgen foran butikken.

- Det er mange år siden, jeg sidst har grædt, men jeg har ikke kunnet holde tårerne tilbage  flere gange her til morgen. For nu har min kone og jeg brugt 20 år på at bygge det her op, og så går det hele bare op i røg på en time, fortæller Kurt Larsen, der for kort tid siden indledte et generationsskifte og overdrog 25 procent af forretningen til sønnen Patrick Larsen.

Kurt Larsen og sønnen Patrick Larsen, der netop har overtaget 25 procent af forretningen, forsøgte onsdag morgen at få et overblik over skadernes omfang.   Foto: Søren Gottwald

Familien håber dog at kunne genåbne allerede inden for en uge og var onsdag morgen sammen med dens forsikringsselskab i kontakt med flere firmaer, som lejer madvogne ud.

- Vi har selv en salgsvogn, vi kan drive butikken fra. Så lige nu handler det om hurtigst muligt at finde et mobilt køkken og opskæreri og få lov af teknisk forvaltning til at stille det op ved butikken, fortæller Kurt Larsen.

Branden kunne næppe være opstået på et værre tidspunkt for Strib Fisk.

Kurt Larsen og sønnen Patrick Larsen skulle i denne uge have leveret fisk og skaldyr til 100 engroskunder. Foto: Søren Gottwald

- Vi er midt i højsæsonen og på et tidspunkt under coronaen, hvor jeg aldrig har set så mange turister i byen før. De sidste uger har vi haft op til 350 kunder hver dag. Samtidig er der igen kommet gang i engrossalget, og jeg leverer hver uge fisk til omkring 100 restauranter og firmaer, fortæller Kurt Larsen.

Ansatte fra et skadesservicefirma var allerede onsdag morgen i fuld gang med at rydde op. Foto: Søren Gottwald
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
coronavirus

Live: Regeringen indfører krav om mundbind i offentlig trafik hele døgnet

Annonce