Annonce
Fyn

Firmajulefrokost med 100 deltagere aflyst i sidste øjeblik: Stort konferencehotel står gabende tom på lørdag

Der bliver slukket lys på kursus- og konferencehotellet Gl. Avernæs på lørdag, efter at en større virksomhed har aflyst årets store julefest. Arkivfoto: Peter Leth-Larsen.
Et par hotel- og konferencesteder i Assens Kommune ser med bekymring på aflysning af julefrokoster. Aflysningerne betyder blandt andet et helt tomt hotel på lørdag.

Agernæs: Lørdag skulle der have været liv og glade dage på Gl. Avernæs Sinatur Hotel & Konference.

I stedet bliver der helt stille på det store konferencested få skridt fra Helnæsbugten.

Siden august har Gl. Avernæs haft alt udsolgt i november og december i forhold til julefrokoster, og man krydsede fingre for, at det meget travle efterår ville fortsætte året ud.

Annonce

Men den stigende smitte har fået bekymringerne blandt virksomhedsejerne til at melde sig i en lind strøm den seneste uge, selv om myndighederne har sagt ja til, at man fortsat gerne må afholde julefrokoster, hvis man bruger sin sunde fornuft. Det fortæller direktør Morten Grimsgaard.

Den foreløbigt største annullering er på lørdag 27. november.

- Vi har en større virksomhed, som reserverede for over et år siden, og som ville samle 100 mennesker fra øst, vest og syd, og som startede med at nedskrive (deltagerantallet, red.) og nu har annulleret fuldstændig, siger direktøren.

- Så på lørdag står vi med et gabende tomt hotel, tilføjer han.

Stor forståelse

Han uddyber, at den pågældende virksomhed desværre kan se frem til en større regning for annulleringen, og Gl. Avernæs holder sig til brancheorganisationen Horestas takster. Direktøren anslår, at en aflysning i den størrelsesorden nok løber op i 75.000-80.000 kroner, da Gl. Avernæs blandt andet skal regne driftsudgifter, råvarer og aflysning af ansatte med.

Konferencestedet regner med at holde helt lukket på lørdag, da det ifølge direktøren ikke kan betale sig med så kort varsel at holde åbent for mindre selskaber, og da man formentlig på denne tid af året er i skarp konkurrence med julemarkeder, private julefrokoster og så videre.

Morten Grimsgaard forklarer, at Gl. Avernæs generelt møder stor forståelse blandt de virksomheder, der spørger ind til julefrokostarrangementer, hvor man ifølge direktøren gerne vil støtte konferencestedet, men på den anden side også har et hensyn til sine medarbejdere i forhold til eventuel smitte.

Gl. Avernæs har blandt andet opjusteret på antallet af spritdispensere og indkalder folk i grupper til julebuffeten, så det er et selskab ad gangen, der forsyner sig med julemad. Man tjekker også coronapas. Det er også muligt at spise i egne afdelinger og/eller lokaler.

Morten Grimsgaard fortæller, at Gl. Avernæs har haft et hæsblæsende efterår, så man i øjeblikket er tre millioner kroner foran det budget, man forestillede sig i starten af året.

- Vi satte omsætningsrekord, og vi trådte faktisk lidt på bremsen i august, så vi kunne sikre, at vi kunne komme godt igennem. Medarbejderne har været hårdt presset i en periode, fortæller han.

vi trådte faktisk lidt på bremsen i august, så vi kunne sikre, at vi kunne komme godt igennem. Medarbejderne har været hårdt presset i en periode

Morten Grimsgaard, direktør
Annonce

Ikke katastrofalt endnu

Vissenbjerg Storkro oplever også, at det stigende smittetal påvirker årets julefrokostarrangementer.

Hoteldirektør Peter Madsen fortæller, at kroen i skrivende stund har mistet 30-40 kuverter til på fredag. Lørdag er halvdelen af det reserverede aflyst.

Peter Madsen fortæller, at man ved lørdagens aflysning i stedet forsøger at ombooke virksomheden til en forårsfest.

Der er ifølge hoteldirektøren ikke for nuværende tale et alarmerende højt antal aflysninger, men det kan det gå hen og blive.

- Det er ikke katastrofalt, men folk har følerne fremme hver dag, og jeg tror desværre ikke, at vi har set de sidste annulleringer, siger han med henvisning til, at coronasmitten fortsat er i fremgang.

Annonce

Hvad kan vi gøre?

Restauranten La Posta i Assens laver mad til tre julefrokoster den kommende weekend og har planlagt endnu flere i december. Der er flere selskaber på 50-70 personer, fortæller indehaver Giovanni Ceparano, som ikke vil bruge sin energi på at bekymre sig om aflysninger på forhånd.

- Hvad kan vi gøre ved det? siger han og slår ud med armene i en spørgende gestus.

Giovanni Ceparano fra La Posta har endnu ikke oplevet de store aflysninger af julefrokoster. Arkivfoto: Line Lindberg Madsen

I 2020 gennemførte La Posta blot to julefrokoster, før regeringen indførte en delvis nedlukning i december. Giovanni Ceparano tror ikke, restauranterne igen vil blive lukket, og han mener ikke, at de bør have kompensation for julefrokoster, der bliver aflyst grundet coronasituationen.

- Det er alt for nemt. Det er ikke det, vi skal lære vores børn, mener han.

Tirsdag klokken 14 offentliggjorde Statens Serum Institut, at der var 4.199 nye smittede i hele landet. Der har været 112 nye smittetilfælde i Assens Kommune den seneste uge. Det giver et incidenstal på 274.

Annonce
Faaborg-Midtfyn For abonnenter

Landsretten knuste forældres håb om at få dødssyg søn hjem i hans sidste tid: Må kun besøge ham tre gange om ugen

Danmark

Lørdagens coronatal: 36.000 er testet positiv det seneste døgn

Annonce
Annonce
Annonce
Svendborg

Erfaringer fra Svendborg Sygehus skal nu udbredes: - Et demensvenligt sygehus er et patientvenligt sygehus

Ærø For abonnenter

Borgmester i debut, knipsende konservativ og coronasyg politiker: Den nye kommunalbestyrelses første møde forløb i fuld fart

Langeland

Debat: Medarbejder- og borgerinddragelsedagsordenen

Svendborg

Lørdagens coronatal: Rekordhøje smittetal på Sydfyn

Jens Jensen har stemt på 'Tulle' én gang: - Det var, fordi han havde hjulpet mig med at tage vasketøjet ned

Faaborg-Midtfyn For abonnenter

Anti-vaccine-skilte ulovlige: Nu sendes kommunale vejfolk på sagen

Danmark

Her er de nye restriktioner: Skolebørn sendes hjem, julefrokoster bør droppes, og nattelivet lukkes ned

Fyn For abonnenter

Så skete det - vildt hus med stort prisskilt endelig solgt: - Det passede til vores behov

Svendborg For abonnenter

Giftstoffer ved at blive fjernet: Hundstrup Borgerforening spiller Filippahuset på banen som vuggestue

Den afgående formand: DF's nekrolog bliver gjort til skamme

Faaborg-Midtfyn

Christina sad på ambassaden i Beijing og savnede Svanninge: Corona fik familien til flytte hjem til bakkerne

Søsiden For abonnenter

Mølle-Maries lystjagt har sat sejl gennem tre århundreder

Langeland

Klumme: Rudkøbing er sluppet nådigt

Annonce