Annonce
Søsiden

Lokale firmaer skal dyste til søs: - Den er skidesjov at sejle i

Besætning i en J70 er på fire. Fredag den 4.. september går det løs i Thurø Bund med Sejlsport Sydfyns nye Business Cup. Foto: Søren Stidsholt Nielsen 
Sejlsport Sydfyn arrangerer Business Cup i Thurø Bund
Annonce

THURØ: Den aktive Thurø-sejler Henrik Buchwald siger det lige ud:

- En J70’er er skidesjov at sejle i. Det er ikke en begynderbåd. Jeg er 65 og har skiftet fra en gammeldags Soling til nu at sejle med gennaker. Jeg synes, at jeg har lært det.

Thurø Sejlklub har fire både af typen J70. Når der er behov for flere, kan de suppleres af et par stykker fra Oure-skolerne.

- Vores J70’ere er samme type, som sejles i den danske sejlsportsliga, og det er den hurtigst voksende kapsejladsbåd på verdensplan, siger Henrik Buchwald, formand for sejlklubbens J70-udvalg.

- En J70’er en moderne sportsbåd, som har gennaker ligesom moderne joller. Det har alle nye, hurtiggående både i stedet for spiler. Gennakeren gør, at når man sejler med vinden, bliver kapsejladsen ligeså interessant, som når man sejler på kryds, forklarer Henrik Buchwald.

det er den hurtigst voksende kapsejladsbåd på verdensplan


Det er den hurtigst voksende kapsejladsbåd på verdensplan.

Henrik Buchwald, formand for Thurø Sejlklubs j70-udvalg.


For Thurø Sejlklub handler det om at få brugt de fire kapsejladsbåde så meget som muligt. Samtidig må der også gerne droppe en skilling ned i klubkassen. Det årlige budget for J70’ere og RIB-fartøj er på omkring 200.000 kr.

Den nye Business Cup i Thurø Bund fredag den 4. september skal fremme sagen:

- Vi vil gerne udbrede sejlsport i lokalområdet. Derfor byder vi alle erhvervsvirksomheder til at sammensætte firemands-teams til en frisk dyst på vandet, siger Henrik Buchwald.

Første tilmelding er kommet. Prisen er 6000 kr, som inkluderer to timers introduktionssejlads til J70-båden.

Når der skal kæmpes, bliver det hurtige og tilskuervenlige kapsejladser på 12 minuter.

Business Cup holdes i regi af Sejlsport Sydfyn, og alle virksomheder omkring Øhavet inviteres.

Sejlsport Sydfyn er et samarbejde mellem klubberne i Lundeborg, Rudkøbing, Rantzausminde, Troense, Thurø, Ballen, Svendborg (Amatør) samt Svendborg Classic Regatta.

Når sejlsæsonen går på hæld - lørdag den 10. oktober - inviterer Sejlsport Sydfyn i øvrigt til klubdyst i J70’erne.

En J70'er er en levende båd med gode muligheder for sjov kapsejlads. Fredag den 4. september går det løs i Thurø Bund med Sejlsport Sydfyns nye Business Cup.  Foto: Søren Stidsholt Nielsen
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
CORONAVIRUS

Live: Corona-virus gik nærmest amok på Aarhus-bar - antallet af smittede er nu oppe på 25  

Annonce