Annonce
Fyn

Fionaparken: 24 flere boliger på vej

De første otte boliger i Fionaparken i Bogense får snart selskab af flere. Foto: Henrik Larsen
De to bygherrer, Søren Kildegaard og Mikael Schibler, der står bag bygningen af de første otte lejeboliger i Fionaparken i Bogense, har fået blod på tanden. Til foråret sætter de gang i opførelsen af yderligere 24 boliger.
Annonce

Bogense: Mens salget af byggegrunde generelt har nået nye højder på nordfynske kanter de senere år, svigtede salget gennem flere år på Fionagrunden i Bogense.

Blandt andet på grund af udgifter til at rydde op efter fortidens forurening på grunden, hvor maskinfabrikken Fiona lå i 70 år, endte den store udstykning midt i Bogense med at koste 26 millioner kroner. Derfor var der også en vis logik i, at borgmester Morten Andersen ikke benægtede, da han tirsdag i forbindelse med indvielsen af de første otte boliger, blev spurgt, om han nu drog et lettelsens suk.

Med til lettelsen hører også, at der er endnu flere boliger i udsigt i Fionaparken. 24 for at være præcis. Bag opførelsen, der begynder til foråret, står også makkerparret Mikael Schibler og Søren Kildegaard. Mikael Schibler er indehaver af en tømrervirksomhed i Odense, og Søren Kildegaard er entreprenør i Guldbjerg uden for Bogense.


Vi har oplevet en fin interesse for de otte lejeboliger, som vi nu har færdiggjort. De er allesammen udlejet, og der er flere, der er skrevet op til en bolig. Derfor har det været naturligt for os at sondere terrænet for at opføre flere boliger.

Mikael Schibler


- Vi har oplevet en fin interesse for de otte lejeboliger, som vi nu har færdiggjort. De er allesammen udlejet, og der er flere, der er skrevet op til en bolig. Derfor har det været naturligt for os at sondere terrænet for at opføre flere boliger, og det er nu faldet på plads med en købsaftale for to yderligere grunde. Det er vi selvfølgelig meget tilfredse med, siger Mikael Schibler.

Annonce

Tro på mere

Med salget er tre af de fem projektgrunde nu solgt. Derudover er der 14 kommunale byggegrunde til salg. Når og hvis hele Fionaparken en gang er fuldt bebygget, vil der være over 60 boliger. Afhængig af hvor højt der bygges. Visse steder er der mulighed for at bygge i flere plan.

Borgmester Morten Andersen tror på, at der nu for alvor er gået hul på bylden, og at interessen vil vokse yderligere i takt med, at man kan se, hvordan området udvikler sig med nye beboere.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Debat

Debat: Et godt og affaldsfattigere 2021

Fyn

Kyndelmisse: Andagt i Vor Frue Kirke

Navne

80 år: Finnebarn blev på Langeland

Annonce