Annonce
Faaborg-Midtfyn

Find roen i naturen over fem tirsdage

Bålet bliver et fast indslag i kursusrækken. Pressefoto
Annonce

Faaborg-Midtfyn: Kræftens Bekæmpelses lokalafdeling Faaborg - Midtfyn vil som noget nyt udbyde kursus i naturoplevelser og natursansning fem tirsdag i eftersommeren.

Alle, som har lyst til at opleve naturen og det nærvær og den ro, naturen kan fremme i os, er velkomne til at deltage. Det er således ikke nødvendigt at have en kræftdiagnose.

Tilbuddet gælder også personer med kroniske smerter, kroniske sygdomme, stress, angst eller depression samt pårørende.

Kræftens Bekæmpelse har taget dette nye initiativ, fordi forskning viser, at det er sundhedsfremmende for os at være i naturen, og samtidig er naturen er godt sted at mødes, fordi vi kan tage de nødvendige forholdsregler under coronapandemien.

På kurset vil deltagerne gå stillegang i naturen og lave åndedræts-, nærværs - og kropsbevidsthedsøvelser, som fremmer afslapning og restitution. Samtidig vil der ved hvert møde blive tændt et bål, som er med til at skabe en mental afslapning.

Kurset foregår på forskellige smukke naturlokaliteter i Faaborg-Midtfyn Kommune.

Da det ikke er muligt at køre helt frem til lokaliteten, kræver deltagelse at man kan gå ca. 2 km uden hjælpemidler.

Lokaliteterne er:

  1. Pipstorn skov, Lucienhøj 14v, 5600 Faaborg
  2. Trente Mølle Trentevej 7, 5672 Broby
  3. Bittenhus Sanatorievej 14B, 5600 Faaborg
  4. Naturskolen Åløkkestedet Anes Høj Ibjervej 11, 5792 Årslev
  5. Ravnholt skovene, mødested ved Ravnholt smedje, Ravnholtvej 5853 Ørbæk

De fem tirsdage løber fra 25. august – 22. september klokken 17-19.

Kursusleder er Lisa Jørgensen, fysioterapeut og mindfulnessinstruktør.

Tilmelding og yderligere information sker ved Anni Nørregaard på anni.noerregaard@rsyd.dk eller telefonnummer 26824245.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce