Annonce
Danmark

Finanslov: Dagplejebørn får ikke flere voksne

Man er godt brugt efter en arbejdsdag med ansvar for fem små mennesker, hvor den yngste er 11 måneder og den ældste er to år, siger Pia Houborg. Hun elsker ellers sit job som dagplejer i Faaborg-Midfyn Kommune. Arkivfoto: Ane Johansen
Den nye finanslov giver børn i vuggestuer og børnehaver udsigt til flere pædagoger. I dagplejen er der op til fem børn til én voksen, og de kan ikke se frem til et lignende løft.

Finanslov: Pædagoger og forældre jubler over den nye finanslovsaftale, der giver udsigt til flere voksne til at passe de små i landets vuggestuer og børnehaver. Men det er ikke alle børn, der har den udsigt. Cirka 32.000 danske børn bliver i dag passet i et privat hjem hos en dagplejer, og her kan én voksen være alene med op til fem børn på en lang arbejdsdag.

- Alt for tit har en dagplejer fem børn, og det er simpelthen for mange. Det er ikke i børnenes tarv, og det giver et belastende arbejdsmiljø for dagplejeren, siger Kim Henriksen, der formand for den pædagogiske sektor i fagforeningen FOA, som repræsenterer dagplejerne.

- Det er positivt, at politikerne endelig har fået øjnene op for, at de lave normeringer i institutionerne giver problemer. Men børn, der bliver passet i dagplejen, bør også tilgodeses, og det fortsætter vi med at arbejde for siger Kim Henriksen.

Pia Houborg er af dem, der ved, hvordan det er at have ansvaret for fem børn, hvor kun den ældste er over to år:

- Det kunne godt nok være rart, hvis der politisk også blev kigget vores vej, siger hun.

Annonce

Ansvar for fem små

Pia Houborg har været dagplejer i Ringe på Midtfyn i 10 år, og hjemme i villaen skaber hun lige nu en hverdag for fem små børn. Egentlig taler loven om en grundnormering på fire børn. Dog med den undtagelse, at kommuner har mulighed for at føje et ekstra barn til, hvis en anden dagplejer for eksempel er syg eller har ferie. Det sker tit:

- Jeg har lige kigget et halvt år tilbage, og det er mindst halvdelen af dagene, jeg har fem børn. Det kan jeg godt klare, for det skal jeg jo, men det er hårdt. Det slider lidt på det hele, og man er godt brugt efter sådan en dag, siger Pia Houborg.

Hun mener, at mange udfordringer ville være løst, hvis dagplejere kun havde tre børn, så ekstrabarnet blev barn nummer fire og ikke nummer fem, som det er nu.

- Lige nu har jeg fire børn, som passer rigtig godt sammen, og så kan jeg sagtens tage barn nummer fem. Men jeg har også prøvet at have et firkløver, der ikke fungerede så godt, og så er det en stor udfordring at have ressourcer nok til et femte barn, siger Pia Houborg.

Hun mener, at en ændring i normeringen især vil gavne det barn, der midlertidigt bliver placeret hos en fremmed dagplejer.

Fola: Løft alle børn

Hos Forældrenes Landsorganisation, Fola, mener man også, at dagplejebørnene fortjener at få mere voksenkontakt:

- Vi havde gerne set et løft til dagplejeområdet også, for det ville være rimeligt med et løft til alle børn, siger Signe Nielsen, der er formand for Fola.

I fagforeningen FOA har man ikke opgivet at skabe bedre rammer for dagplejerne, understreger sektorformand Kim Henriksen.

- Vores mål er klart, at udgangspunktet skal være tre børn hos én dagplejer, og at der så kan komme et fjerde barn ind i særlige situationer. Vi vil fortsat påvirke både ministeren og kommunerne, siger formanden.

Han mener ikke, at der er ressourcer nok til at holde øje med, at kvaliteten er god nok hos den enkelte dagplejer.

- Vi oplever et markant fald i de dagplejepædagoger, der skal føre tilsyn med dagplejerne for at sikre, at børnene har optimale udviklingsmuligheder også hos en dagplejer, siger Kim Henriksen.

Det var i går ikke muligt at få et interview med børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) om dagplejebørnenes vilkår. Ministeriet oplyser i en mail, at et normeringsløft til dagplejere har ikke været en del af finanslovsforhandlingerne.

Kommunerne har som nævnt mulighed for at én dagplejer kan have op til fem børn. Det reelle antal er ofte lavere og lå på 3,4 i gennemsnit på tværs af kommunerne i 2018.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Debat

Debat: Prostitution er dybt skadeligt – lad os hjælpe udsatte ud

Regeringer er forskellige. Der er røde, der er blå. Men der er først og fremmest de politiske ideologier og værdier til forskel. Derfor er der nogle af de opgaver, man ”arver” som ny minister, som man slet ikke kan se sig selv i politisk. Sådan er det for mig, når det kommer til prostitution. Her nedsatte den tidligere VLAK-regering en arbejdsgruppe, som blandt andet skulle se på normalisering af prostitution som erhverv. Arbejdsgruppen var et udtryk for, at der i den tidligere regering var liberalistiske strømme med stærk tro på markedets velsignelser – også når det kommer til køb og salg af menneskers kroppe til sex. Det er i mine øjne helt misforstået – og et mærkeligt skønmaleri – at tale om prostitution som et normalt erhverv på linje med dét at være tømrer eller folkeskolelærer. Prostitution kommer med en meget høj pris: udnyttelse, vold og voldtægter. Et arbejdsmiljø, der er hårdt, og som giver skader på krop og psyke. Fra kønssygdomme til PTSD, angst og depression. Man kan slå vejen forbi en af Rederne, der er et frirum for gadeprostituerede. Her kan man høre om en hverdag præget af ofte ubehandlet psykisk sygdom, stofmisbrug, rådne tænder, ubehandlede fysiske sygdomme, stor utryghed og alt for mange, der udsættes for vold og voldtægt af kunder, bagmænd og andre i prostitutionsmiljøet. VIVE’s kortlægning af prostitution bekræfter det billede og beretter i øvrigt om, hvordan en del borgere med prostitutionserfaringer giver udtryk for, at de har psykiske problemer som stress, PTSD, angst, depression, bipolar lidelse, søvnproblemer og personlighedsforstyrrelse. For dele af dem er det i kombination med et misbrug af hash, heroin, amfetamin, kokain eller alkohol. Ifølge VIVE’s kortlægning bliver mennesker i prostitution udsat for vold og voldtægt af kunder, bagmænd og andre personer i prostitutionsmiljøet. I gadeprostitution har 41 procent oplevet vold inden for et år. Men også i escortprostitution, som mange ellers forbinder med de glamourøse billeder fra Pretty Woman, har hver fjerde været udsat for vold. Flere mennesker i prostitution er også utrygge ved risikoen for at blive udsat for vold og voldtægt. Vi skal have færre – ikke flere – mennesker ind i prostitution. Og arbejdet for bedre vilkår for prostituerede handler om at lappe de huller i vores velfærdssamfunds sikkerhedsnet, som de er faldet igennem. Det skal ske med en bedre sundhedspolitik, så ingen prostituerede bliver udskrevet fra sygehusene til gaden, fordi de ikke kan rummes på de travle sygehusafdelinger med deres mange forskellige problemer. Det skal ske med ordentlig behandling af psykiske sygdomme og traumer. Og det skal ske med bedre hjælp til sociale problemer som hjemløshed og dyb gæld. Arbejdsgruppens mål om at forbedre forholdene for de prostituerede lægges på ingen måde i graven. Tværtimod skal vi gøre mere for at hjælpe mennesker i prostitution til bedre forhold – og hjælpe flere ud af prostitution. Jeg anerkender, at nogle prostituerede i Danmark befinder sig i en juridisk gråzone. På den ene side er det lovligt at prostituere sig, hvis man ellers er over 18 år, er registreret som selvstændigt erhvervsdrivende og betaler skat. Men på den anden side er prostitution som erhverv ikke et lovligt erhverv. Derfor kan man som prostitueret for eksempel ikke blive medlem af en A-kasse. Men for de udsatte kvinder, der trækker på gaden for at få råd til det næste fix, eller som er ofre for menneskehandel og betaler af på en gæld til menneskesmuglerne ved prostitution, er svaret ikke A-kasse. Flere borgerlige leger med tanken om at give prostituerede ret til dagpenge. Men med dagpengesystemet følger pligter: at man står til rådighed selv. Og er en branche anerkendt, kan man ikke som ledig sige nej til at stå til rådighed for også den del af arbejdsmarkedet. Så med en liberalisering eller normalisering skulle vi så se ledige anvises til virksomhedspraktik på et bordel? Og hvad med arbejdsmiljølovgivningen? Ville en ufrivillig graviditet på baggrund af et sprunget kondom tælle som en arbejdsskade? Skulle en gruppevoldtægt udløse strakspåbud fra Arbejdstilsynet? Ville den nedslidte prostituerede, der ender med stomi på grund af for mange anale penetrationer, skulle have erstatning for tabt arbejdsfortjeneste? Det er brutale spørgsmål, der samtidig udstiller det absurde i at betragte prostitution som et normalt erhverv. Betyder det så, at den lykkelige luder ikke findes? Nej, det gør hun sikkert. Men jeg tror, der er en grund til, hun altid omtales i ental. Jeg vil gerne lytte til de ressourcestærke prostituerede i forhold til, hvordan vi kan sikre bedre forhold. Men mit fokus vil altid være at hjælpe de udsatte kvinder ud af prostitution og til et tryggere liv. Ikke at gøre branchen mere attraktiv at gå ind i.

Svendborg For abonnenter

Ansat på Grønnemoseværkstederne: - Jeg kan godt lide, når det hele er præcis, som det plejer at være

Annonce