Annonce
Danmark

Fik du hørt lyden til dig?

Signe Vestergaard Bansø, redaktør på Podcasten Danmark.
Annonce

Udnytter du, at der er lyd med, når du abonnerer på din avis? Du får adgang til en række podcasts. Det er lydfiler, som du kan høre, når du har tid. Er du i tvivl om, hvordan du finder dem? Så kig i den røde boks.
Herunder kan du læse, hvad jeg vil anbefale dig at høre.
Venlig hilsen Signe Vestergaard Bansø, redaktør på Podcasten Danmark.

1. Ring hjem Emil: Så slap vi af med Trump – nu kommer det svære

Er Joe Biden manden, som kan bringe lyset tilbage i USA? Ja, siger hans tilhængere. Nej, siger Trumps tilhængere.

Sikkert er det i hvert fald, at journalist Emil Jørgensen er på plads i USA, hvor han ringer hjem i podcasten "Ring hjem Emil" og holder redaktionsmøde med redaktør Peter Rasmussen.

Hør de personlige beretninger fra Emil fra præsidentindsættelsen og de godmodige drillerier imellem Emil og Peter, som gør podcasten her helt speciel.

2. Erhvervsklubben: Stigende boligpriser, Vestas truer med at forlade Danmark og aktiemarkedet taber pusten i år.

Du kan lytte til Erhvervsklubben i appen nyhedskiosken eller via Apple podcast, Google podcast og Spotify.

Vil du gerne følge med i, hvad der sker i erhvervslivet, så er det her, du skal starte.

I Erhvervsklubben får du serveret de største erhvervshistorier. Af særligt udvalgte gæster i stærkt selskab med vært Anne-Marie Lindholm.

I den her udgave handler det både om boligmarkedet i yderområderne, Vestas utilfredshed med rejserestriktionerne og et aggressivt aktiemarked. Måske for aggressivt. Jeg bliver klogere hver gang, jeg hører podcasten. Derfor anbefaler jeg den til dig. Den er her.

3. Danmark fortæller: Underskrifterne vælter ind. Massiv folkelig opbakning til at bevare børnekræftafdelinger i hele landet

Mette Vedtofte har en kræftsyg datter på 4 år, og Mette kæmper for at bevare børnekræftafdelinger i det vestlige Danmark. Mere end 21.000 borgere har skrevet under.

Journalist hos Avisen Danmark Allan Spangsberg Hansen har skrevet en række artikler om, at Sundhedsstyrelsen har planer om at rykke store dele af børnekræftbehandlingen fra det vestlige Danmark til København.

Den her artikel er en af de bedste, derfor har han valgt at læse den op i Danmark fortæller, så jeg synes, at du skal høre den. Du finder den her.

4. Ind i mørket med Knud Romer

Den sidste podcast jeg anbefaler, er ikke en del af dit abonnement, da den  ikke er produceret af Jysk Fynske Medier.

Forfatter, foredragsholder og radiovært Knud Romer er ved at blive blind. I den her samtalepodcast inviterer han gæster ind i mørket og taler med dem om mørket.
Det kommer der nogle rigtig fine samtaler ud af, og derfor vil jeg anbefale dig at høre podcasten.

Der er ni afsnit i podcasten, som kan høres eksklusivt på podcasttjenesten TalkTown. Men man kan høre to afsnit gratis i Apple Podcast og på Spotify.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce