Annonce
Svendborg

Festival i forbifarten: Vandrende jazz, donuts med slik og heavy-metal for de mindste

Two-Tone Chili Jazzband gik rundt og fyldte gaderne med jazz. Foto: Britt Godske
Med sol og festival summede gågaden af liv lørdag. Der var både noget for de små, for de lækkersultne og massere af musik til øregangene.
Annonce

Svendborg: Festivalen 5700 Summer er sat i gang, og festlighederne var lørdag både til at få øje på og høre i byens gader.

Two-Tone Chili Jazzband swingede sig gennem gaderne, da de med en vandrende koncert spillede op til dans. Det muntre orkester havde både charme, selvtillid og vrikkende hofter og publikum fulgte med rundt, eller nød den smule de kunne opfange i forbifarten.

---

Onkel Reje gav heavy-metal koncert for børnen i Krøyers Have. Foto: Britt Godske

I Krøyers Have havde den herligt upædagogiske og altid politiske ukorrekte tv-figur Onkel Reje inviteret de mindste på musik og røverhistorier. Børnene, der normalt følger onklens eventyr på DR's Ramasjang-kanal, fik et ægteliveshow fyldt med fis og ballade. Børnene fandt blandt andet ud af, hvorfor han altid har dårlig ånde, da han tog en bind af en hundelort, og så var der selvfølgelig også heavy-metal musik på programmet.

---

Foto: Britt Godske

På Korsgade var der kødannelse, da et nyt populært fænomen slog dørene op i nummer 14F.  Donuts betrukket med glasur og toppet med slik er en ny dille, der har skabt lange køer rundt omkring i landets storbyer, og som nu også har indtaget Svendborg.


Jeg regner ikke med, at jeg kommer til at få lige så lange køer, som man har set det blandt andet i København, Århus og Aalborg, men det kunne da være fedt, hvis svendborgenserne også får øjnene op for donuts


Og med rygter om gratis runde bidder til de 30 første, var der stimlet en mindre kø sammen foran butikken. Indehaveren Dines Janagarajah, der selv er en 'kæmpe elsker' af donuts og tidligere har fået stillet sin lækkersult på udenlandsrejser, forventer dog ikke, at køen vil forbliver ligeså lang.

- Jeg regner ikke med, at jeg kommer til at få lige så lange køer, som man har set det blandt andet i København, Århus og Aalborg, men det kunne da være fedt, hvis svendborgenserne også får øjnene op for donuts, siger han, imens han har travlt med at fylde montren med de overdådigt pyntede kager.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Svendborg

Arriva: - Vi er selvfølgelig kede af, at det nye signalsystem ikke er blevet prioriteret

Annonce