Annonce
Fyn

Fem yngre mænd anholdt for knivstikkeri: Vejlenser stukket ned på parkeringsplads

Der var lørdag sidst på eftermiddag en vældig trafik på Storebæltsbroen, hvor politiet eftersatte de nu anholdt fem unge sjællandske mænd. Arkivfoto: Michael Bager

Nyborg: Fem unge sjællandske mænd blev søndag eftermiddag varetægtsfængslet i fire uger i forbindelse med et knivstikkeri, der fandt sted på en parkeringsplads i Nyborg lørdag eftermiddag.

Det oplyser vagtchefen ved Fyns Politi.

Knivstikkeriet blev anmeldt lørdag klokken 16.36, og det fandt sted på Slipshavnsvej ikke langt fra Storebæltsbroen. Politiet forventer, at der i alt har været omkring otte personer til stede på parkeringspladsen i forbindelse med knivstikkeriet - to af disse er fra Vejle, mens fem er fra Sjælland.

Det var en af mændene fra Vejle, der blev stukket i låret med en kniv. Han er uden for livsfare.

De fem sjællandske mænd, der er i alderen 16 til 19 år, blev anholdt på den modsatte side af Storebælt mindre end et kvarter efter, at knivstikkeriet blev anmeldt. Her blev de sigtet for vold og røveri af særlig farlig karakter.

Politiet forventer ikke, at knivstikkeriet var relateret til hverken bande- eller rockermiljøet.

- Det er der ingen meldinger om, at det skulle være, siger vagtchef Peter Vestergaard.

Derudover er det småt med informationer fra politiets side, da de fem yngre mænd blev fremstillet for lukkede døre.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Langeland

Fernisering i fire kunsttårne

Svendborg

Eksamensfri og karakterfri: Skolefolk vil åbne ny friskole i Tankefuld

Debat

Fyns Amts Avis mener: Ny sydfynsk friskole kan ramme megatrend

Annonce