Annonce
Kultur

Fem udstillinger: Kvinderne får plads på museumsvæggene

Ursula Reuter Christiansen, ”Kvinder frem!”. Foto: Statens Museum for Kunst/Ursula Reuter Christiansen/Visda
Det er de kvindelige kunstnere, der står øverst på udstillingsplakaterne på flere af landets bedste kunstmuseer.

I Silkeborg bliver de ukendte Cobra-kunstnere hevet frem fra glemslen. På SMK i København er det 70’ernes kvindekamps-kunst, der er udgangspunktet for en stor særudstilling. I hovedstaden, i Odense og i Sønderjylland er der store udstillinger med kvindelige kunstnere, der fortjener pladsen.

1 De ukendte Cobra-kvinder

Else Alfelt, ”Spidser, der rækker mod himlen” fra 1945. Foto: Carl Henning Pedersens og Else Alfelts Museum

De fleste af kunstnerne på Museum Jorns udstilling ”Kvindelige kunstnere i og omkring Cobra” vil være ukendte navne. ”Under arbejdet med udstillingen er vi blevet forbløffet over at opdage, hvor fremragende de kvindelige kunstner fra perioden er,” udtaler Jacob Thage, museumsdirektør på Museum Jorn, og det bliver de fleste besøgende formentlig også.

Ud af de cirka 45 kunstnere, der var en del af Cobra-bevægelsen, er der kun to kvinder, Else Alfelt og Sonja Ferlov Mancoba, der har fået betegnelsen Cobra-kunstnere. Og det er på trods af, at Cobra-bevægelsens formål var lighed, åbenhed, samarbejde og fællesskab og at samle verden om kunsten efter anden verdenskrig. Ifølge Museum Jorn havde flere kvinder dog væsentlige roller i udviklingen af Cobra, og de bliver afdækket og udstillet på museet frem til december.

Oplev ”Kvindelige kunstnere i og omkring Cobra” på Museum Jorn, Gudenåvej 7-9 i Silkeborg fra 11. september til 12. december 2021.

2 Verdens første kvindelige billedhugger

Anne Marie Carl-Nielsen (t.v) under arbejdet med Carl Nielsen-monumentet, ”Musikkens Genius”. Ved soklen står hjælperen Maren Hansen. Billedet er fra 1935. Foto: Carl Nielsen Museet/Ukendt fotograf

På Glyptoteket inviteres man ind i billedhugger Anne Marie-Carl Nielsens værksted. På den største soloudstilling siden 1946 kan man opleve stemningen fra hendes værksted, se skitser og modeller og fornemme, hvordan hendes monumentale værker blev skabt. Billedhuggeren, der ifølge Glyptoteket er verdens første af sit køn, var eftertragtet i sin samtid, men blev hurtigt glemt. De fleste husker hende måske bedst, fordi hun var gift med komponisten Carl Nielsen.

”På trods af Anne Marie Carl-Nielsens rolle som en af vores vigtigste og mest succesfulde billedhuggere og som et kunstnerisk forbillede i sin egen tid fik den danske billedhugger aldrig efterfølgende den anerkendelse og berettigelse i kunsthistorien, hun fortjener,” kan man læse på glyptoteket.dk.

Anne Marie-Carl Nielsen var allerede som 12-årig i gang med at modellere figurer i ler og smør. Hun voksede op på landet, så det var gårdenes husdyr, hun skildrede. På trods af hendes talent, ville hendes far have hende på husholdningsskole, men ”i kraft af stædig vilje og helhjertet engagement” blev hun elev ved billedhuggeren August Saabye. Hun blev ved med at insistere på at eksistere i et mandsdomineret fag og endte med at blive en af danmarkshistoriens bedste betydningsfulde billedhuggere.

Se udstillingen ”Anne Marie Carl-Nielsen” på Glyptoteket, Dantes Plads 2 i København K, fra 7. oktober 2021 til 27. februar 2022.

3 Kvinderne får ordet på SMK

Ursula Reuter Christiansen, ”Kvinder frem!”. Foto: Statens Museum for Kunst/Ursula Reuter Christiansen/Visda

50-året for rødstrømpebevægelsen er udgangspunktet for Statens Museum for Kunsts udstilling ”Efter stilheden: Kunstens kvinder tager ordet”. Kvindekunst i 70’erne er udgangspunktet, men udstillingen kigger også på de foregående 50 år for at vise, hvad der skabte den generation af kvinder, der satte så tydeligt et præg på deres tid og eftertid. De 50 år, der er gået, er også en del af udstillingen, hvor man vil kunne se, hvordan kunsten stadig bliver brugt til at udtrykke modstand og kritik.

Der er smeltende bogstaver, vægtæpper, videoværker, installationer, malerier, grafik og lertavler - i alt 130 værker fra 18 danske og internationale kvindelige kunstnere, der alle tager fat på politiske temaer med modstand eller medfølelse.

Udstillingen breder sig over store dele af museet, og hver kunstner har sit eget område, hvor besøgende har mulighed for at fordybe sig i værkerne.

Udstillingen ”Efter stilheden: Kunstens kvinder tager ordet” på Statens Museum for Kunst i København kan opleves til 21. november 2021.

4 Køn og seksualitet på lærrederne

Kathrine Ærtebjerg, ”Underliv III” fra 2021. Lavet i spraymaling og olie på lærred. Foto: David Stjernholm

Der er feministiske temaer som køn og seksualitet i Kathrine Ærtebjergs kunst, som kan opleves på Kunstmuseum Brandts i Odense. Udstillingen ”De tusind gåders sted” er den første retrospektive museumsudstilling med billedkunstneren Kathrine Ærtebjerg og hendes drømmelignende, surrealistiske landskaber med vildtvoksende græsser, farverige blomster og kvinder, piger og mystiske væsener.

Udstillingen bliver en totalinstallation med malerier, skulpturer, lyd- og videoværker, og vil favne kunstnerens virke fra de tidligste værker til helt nye, der er blevet skabt specifikt til udstillingen.

”De tusind gåders sted” kan opleves på Kunstmuseum Brandts, Amfipladsen 7, i Odense frem til 24. juli 2022.

5 En overset pioner

Franciska Clausens malerier hænger på Brundlund Slot frem til 24. april 2022. Foto: Museum Sønderjylland/Palle Skov

Franciska Clausen levede midt i den europæiske avantgarde. Hun var elskerinde og assistent for Fernand Legér i 1920’ernes Paris. Hun studerede hos den tyske ekspressionist Hofmann og hos den ungarske konstruktivist Moholy-Nagy. Og samtidig udviklede hun sin egen nonfigurative, geometriske stil. Men i begyndelsen af 1930’erne måtte Franciska Clausen vende hjem til Sønderjylland på grund af økonomiske problemer.

I Danmark fik hendes abstrakte værker ikke meget opmærksomhed, og de næste par årtier udstillede hun meget sjældent. Hun begyndte dog at male naturalistiske portrætter og blev så anerkendt for det, at hun blev bestilt til at male både dronning Margrethe (1977) og dronning Ingrid (1980).

Men hun havde også en stor betydning i international moderne kunst, og den indsats blev langsomt beskrevet op gennem 1950’erne, hvilket gav den sønderjyske maler mod på at male abstrakt igen.

På Kunstmuseet Brundlund Slot hænger Franciska Clausen-malerier, tegninger og gouacher, der afspejler hele hendes karriere.

Udstillingen ”Franciska Clausen og det evige eksperiment” kan opleves frem til 24. april 2022 på Brundlund Slot i Aabenraa.

Annonce
Sport For abonnenter

Se finalekampen: Kan Bakken Bears tage tredje sejr over Svendborg Rabbits?

Danmark

Mandagens coronatal: 570 er testet positive siden i går

Annonce
Annonce
Annonce
Svendborg

Jeppe Wahlstrøm mistede sig selv - Yepha var væk: Presset og angsten tog over, og glæden ved at lave musik forsvandt

Svendborg For abonnenter

Hjerteafdelingen mangler stadig sygeplejersker: - Min ambition er, at vi kan åbne senge igen. Men jeg kan ikke sige hvornår

Sport

Genlæs livebloggen: GOG vinder sin pulje efter hjemmesejr over vestjyder

Ærø For abonnenter

Ukrainske børn starter mandag i de ærøske børnehaver: - Vi taler ikke om krig her

Skandalesag breder sig igen: Fire ud af fem regioner vil nu undersøge, om fejl har kostet patienter benene

Ærø For abonnenter

En numse, et overdimensioneret lem og et offentligt strandhus sømmes sammen: 40 skulpturer indtager inden længe Søby

Debat For abonnenter

Fyns Amts Avis mener: God vind til karakterfri friskole – karakterer er lavet for systemets skyld

Danmark

Alene i julen? Sådan passer du på humøret juleaften

Navne For abonnenter

Ny instruktør på Nordfynspillene er en mand med mange roller: Spiller volleyball og underviser i matematik

Erhverv For abonnenter

Nyt fra Svendborgs erhvervsliv: Købmanden og campingmanden lavede overskud i millionkassen, og det store rederi havde røde tal på bundlinjen

Holger og konen sagde nej til unionen og gik fra hinanden - nu siger han ja til at forlade sit eget forbehold

Langeland

Kvinde dømt for kørsel med narko i blodet: Snuppet på rastepladsen ved Siødæmningen

Langeland For abonnenter

Vindselskab tjener millioner, Lohals Havn er på sikker kurs, og dyrevennerne har været flittige til at svinge dankortet: Her er dit langelandske erhvervsoverblik

Svendborg

Unge mennesker råbte 'Hvad kigger I på': Så blev der delt knytnæver ud

Annonce