Annonce
Fyn

Fem dages asfaltarbejde kan give kø på motorvejen

Der skal lægges et nyt og mere jævnt lag asfalt på en del af den Fynske Motorvej ved Nyborg. Arbejdet begynder søndag aften og varer indtil fredag 10. juli. Arkivfoto: Carsten Bundgaard.
En 250 meter lang strækning af motorvejen ved Nyborg bliver fra søndag indsnævret for at give plads til at lægge ny asfalt, som skal gøre vejen mere jævn. Arbejdet kan give kø, forudser Vejdirektoratet.
Annonce

Nyborg: Asfalten på et cirka 250 meter langt stykke af den Fynske Motorvej ved Nyborg skal udskiftes, og arbejdet må forventes at kunne give kø på motorvejen, oplyser Vejdirektoratet, som indleder arbejdet søndag 5. juli.

Det er på strækningen under jernbanebroen øst for afkørsel 46, Nyborg V, at asfalten skal erstattes af en ny belægning, som skal give en mere jævn kørebane. Vejdirektoratet begynder arbejdet søndag aften, og der skal i første omgang fræses gammel asfalt af vejen.

Efter reparationer i den underliggende belægning bliver den ny asfalt lagt ud, og der bliver malet striber på vejen. Arbejdet kommer ifølge Vejdirektoratet primært til at foregå mellem klokken 19 og 6.30 den følgende morgen frem til fredag 10. juli.


Det er både det øst- og det vestgående spor, som skal have ny belægning, og når der arbejdes i det ene spor, bliver trafikken derfra flyttet over i det modgående spor, hvor der derfor kun vil være en vejbane i hver retning.

Fra artiklen


Det er både det øst- og det vestgående spor, som skal have ny belægning, og når der arbejdes i det ene spor, bliver trafikken derfra flyttet over i det modgående spor, hvor der derfor kun vil være en vejbane i hver retning.

På grund af den mindre plads på vejen opfordrer Vejdirektoratet trafikanterne til at beregne ekstra køretid, da der kan opstå kø ved vejarbejdet. På Trafikken.dk kan man holde sig opdateret om forsinkelser på motorvejen.

Annonce

Ny asfalt giver mindre modstand

Når Vejdirektoratet frem til 2022 renoverer store dele af motorvejsnettet, bliver vejene belagt med en ny type asfalt, som Vejdirektoratet har udviklet sammen med forskere fra universiteter og industrien. Asfaltens struktur og blanding gør vejene mere jævne at køre på, og det betyder, at der er mindre rullemodstand for bilernes dæk - dermed spares der brændstof og CO2-udledning.

Den ny type asfalt er dyrere end den nuværende, men Vejdirektoratets beregninger har vist, at asfalten kan sænke bilers og lastbilers brændstofforbrug cirka 1,2 procent. Hver million kroner, som investeres i den ny asfalt, forventes at spare trafikanterne for cirka 40 millioner kroner i brændstof.

Samtidig har den ny asfalt samme støjreducerende virkning, som den støjsvage asfalt, der allerede er i brug. Det kommer trafikanter og borgere, der bor langs den Fynske Motorvej og Svendborgvejen til gavn, når disse strækninger i løbet af 2021 og 2022 får ny asfalt.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Fyn

Suverænt fynsk DM-guld fredag aften

Annonce