Annonce
Kultur

Litteratur fra Langeland: Der er skrevet alt for mange bøger om øen som Danmarks rendesten

Bibliotekschef Anni Bagge Jensen guider til fem bud på langelandsk litteratur. Alle bøgerne kan lånes på biblioteket. Fotokollage: Anja Limkilde
Bibliotekschef Anni Bagge Jensen har fundet et lille udvalg af langelandsk litteratur frem fra hylderne. - En af de ting, der er så skønt ved at være bibliotekar på Langeland, er, at der bliver simpelthen skrevet så meget god litteratur hernede, siger hun.

Der er både prisvindende og lokal skønlitteratur, en rejsebeskrivelse der bevæger sig kysten rundt samt en selvbiografi fra en helt særlig langelænder. Og så er det romanen, som Anni Bagge Jensen har det meget ambivalent med.

1. Stauns træer

Skovrider Henrik Staun skrev mange bøger om skovene, men også en om sig selv, nemlig "For skoven - en skovriders tilbageblik". Foto: Anja Limkilde/Leif Nørmark

Skovrider og forfatter Henrik Staun fortæller historien om sit liv i bogen ”For skoven – en skovriders tilbageblik”. Den handler om de 55 år af hans liv, som gik med arbejde for skove fra studietiden på landbohøjskolen, som forstkandidat og senere arbejdet for Valdemars Slot og Tranekær Slot.

- Han var simpelthen en fantastisk mand, og han har haft så stor betydning for Langeland. Hans arbejde kan næsten ikke overvurderes, så jeg synes, han fortjener at blive nævnt, siger Anni Bagge Jensen.

Staun var i mange år skovrider på Tranekær Slot og har sat sine tydelige spor i slottets skove på den nordlige del af øen. I mange år arbejde han for Naturfredningsforeningen, hvor han gennemførte en række fredninger, blandt andet Fredmosen, og var medvirkende til, at Naturfonden overtog Skovsgaard Gods på det sydlige Langeland.

- På Skovsgaard arbejdede han med økologi og bæredygtighed og var sådan set lidt foran sin tid. Han blev også udnævnt til æresborger på Langeland. Han skrev mange bøger om skove, og Politiken brugte ham i mange år, siger bibliotekschefen.

Henrik Staun: ”For skoven – en skovriders tilbageblik” (2012). 

2. Den prisvindende roman

Merete Pryds Helle fik sit brede gennembrud som forfatter med den prisvindende "Folkets skønhed", der handler om en piges opvækst på Langeland i 1930'erne. Foto: Anja Limkilde/Leif Nørmark

Merete Pryds Helles ”Folkets skønhed” er ikke til at komme uden om på det langelandske bibliotek, selv om man fornemmer, at Anni Bagge Jensen ikke er så begejstret som de komiteer, der har tildelt bogen og forfatteren priser som De Gyldne Laurbær og Politikens Litteraturpris. Romanen handler om Maries hårde opvækst på Langeland i 1930’erne. En opvækst, som var præget af fattigdom og vold og og bygger på historier Merete Pryds Helle har hørt fra sine forældre, der begge voksede op på Langeland.

- Den har jeg det ambivalent med. Hun skriver fantastisk, sproget er smukt, og opbygningen af fortællingen gør, at man bliver suget ind i den. Men min lokalpatriotisme bliver noget stødt. For jeg kommer derude fra. Min faster boede på Østerskov, hvor romanen foregår, min far voksede op på et husmandssted med ni søskende. De var ikke helt så fattige, men det er ikke meget galt. Men der er ingen af dem, der opfører sig sådan, som de gør i bogen. Det er altså ikke rigtig, at Langeland var fattigdom, vold og incest, siger Anni Bagge Jensen.

- Men er der ikke også meget skønhed i bogen?

- Jo, men det er ligesom uafvendeligt, at det går, som det går for hende, fordi hun kommer fra Langeland. På bagsiden af bogen står der ”Langeland flytter med på godt og ondt”. Jeg synes, der er skrevet alt for mange bøger om Langeland som Danmarks rendesten. Men det er en medrivende roman, og naturligvis har enhver forfatter sin kunstneriske frihed til digte videre og forstærke temaer, siger bibliotekschefen.

Merete Pryds Helle: ”Folkets Skønhed” (2016). 

3. Hjemstavnsfortælling fra Bagenkop

Bagenkopper Heidi Kølle Andersen er forfatter til bogen "Døden kommer med ål". Foto: Anja Limkilde/Leif Nørmark

Heidi Kølle Andersens ”Døden kommer med ål” er en kort roman om livet i Bagenkop, som resonerer bedre med lokalpatrioten på biblioteket.

Med varme og humor skildrer den livet i 1970’ernes fiskersamfund, der er bundet sammen af både fællesskab og en fandenivoldskhed, som der stadig findes i rigt mål i fiskerbyen på Sydlangeland. Det er også en rå beretning om en opvækst, hvor den ene voldsomme begivenhed afløser den anden, og forfatteren tager fat i temaer som alkoholisme, sygdom og død.

- Det er sigende, hvor meget hendes historie ligner min egen. Hendes far drukner, og hendes mor dør af lungekræft, og jeg mister også begge mine forældre som ret ung. Derfor siger den mig rigtig meget. Men den er også ret ægte. Og altså en god bog at læse, hvis man vil vide, hvordan det er at komme fra Bagenkop, siger Anni Bagge Jensen.

”Døden kommer med ål” er Heidi Kølle Andersens debutroman. Ifølge bibliotekschefen er den skrevet med ligetil og går kronologisk frem. Og er inspireret af hendes forældres historie.

- Og så skriver hun på langelandsk indimellem. Det er helt bedårende, siger Anni Bagge Jensen.

Heidi Kølle Andersen: ”Døden kommer med ål” (2018). 

4. Lokalhistorie i litteraturen

"Dancing Charlie" af Lars Johansson handler om strandingen ved Påø. Foto: Anja Limkilde/Leif Nørmark

Romanen ”Dancing Charlie” bygger på historien, om den enorme flydedok med 1500 krigsfanger, der drev i fire døgn fra Stettin i Polen til Påø på Langeland i 1945. I fortællingen følger man tre danskere, der kæmpede for at overleve på den mærkværdige færd hen over Østersøen, mens anden verdenskrig var ved at være slut. I virkeligheden var der dog ingen danskere mellem de tusinder af krigsfanger.

- Forfatteren Lars Johansson tager den spændende, historiske begivenhed og bringer den ind i et skønælitterært rum. Jeg ved, at han har siddet nede på Rudkøbing Byarkiv og læst og læst om strandingen på Påø og set alle de ting og effekter, der findes derhenne. Det bruger han så til at skabe en fiktiv fortælling. Det er en super god roman, siger Anni Jensen.

Lars Johansson: ”Dancing Charlie” (2008).

5. Lundbyes poetiske fodtur

"Fodrejser på Langeland" er skrevet af Vagn Lundbye, der boede mange år på øen. Foto: Anja Limkilde/Leif Nørmark

På otte dage gik forfatterens Vagn Lundbye Langeland rundt. Det blev til reportager til Langelands Tidende. Men den ordrige mand havde mere på hjerte, så senere blev fortællingerne, nu i uforkortet form, udgivet som bogen ”Fodrejser på Langeland”.

- Den handler om at gå øen rundt, men også om alle de tanker, som han gør sig undervejs. Den har sådan en flot indledning: ”At vandre på jorden er at åbne sig for alle de flammer, som man i hverdagens bevægelse ikke er opmærksom på", skriver han. Det er meget Vagn Lundbyesk. Den er skrevet i 1974 og taler lige ind i en trend, der er i tiden nu. Vi kommer også til at lave nogle vandringer på Langeland sammen med museet i år, siger Anni Bagge Jensen.

Bibliotekets udgave af bogen er illustreret med enkle stregtegninger af Janus Jauch, der kommer fra øen. Han far, Jens Kortermann Jauch, var skoleleder i Skrøbelev og også illustrator på flere bøger.

Vagn Lundbye: ”Fodrejser på Langeland” (Skrevet i 1974, udgaven fra 1993). 

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Svendborg

Endelig sammen igen: Skål!

Annonce