Annonce
Ærø

Fejres med Riga Balsam og sang: Kirkeskib vender tilbage til Marstal efter 80 år i København

Marstal Søfartsmuseums frivillige Einer Sillemann under restaureringen af kirkeskibet "Marstal". Foto: Annemette Aracama/Marstal Søfartsmuseum
Lørdag den 16. marts bæres tre kirkeskibe fra Marstal Kirke til kapellet ved kirkegården på Ommelsvejen. Et af skibene er vendt "hjem" til Marstal efter at have hængt i den nu nedlagte Absalons Kirke i København i 80 år.

Marstal: Et kirkeskib doneret af menigheden i Marstal til en kirke i København skal ikke hensygne gemt og glemt i et magasin i en kælder. Så derfor er skibet vendt tilbage til Marstal, hvor det nu får et nyt liv i Marstal Kirkegårds kapel.

Det er kort fortalt konklusionen på den historie, der begynder i 1934, hvor Marstal Kirke var blandt de sogne, der samlede ind til opførelsen af Absalons Kirke på Vesterbro i København. Imponerende 100.000 kroner blev det til, skriver lokalhistoriker Gunner Egholm Rasmussen i en artikel om emnet i Ærø Seniorpost.

Marstals daværende præst, pastor Krarup Hansen, syntes også, den nye kirke skulle have et kirkeskib, og sådan gik det til, at "Marstal" bygget af Gorm Clausen har hængt i kirken siden indvielsen i september 1934. Kirken blev imidlertid solgt i 2014, og Gunner Egholm Rasmussen har fundet ud af, at det nu stod i et magasin. Det kom Marstals nuværende præst for øre.

- Hvis det bare stod i magasin, ville vi da gerne have det tilbage, fortæller Regnar Møller Nielsen, og sådan gik det.

Annonce

Riga, sømandsviser og salmer

Skibet, som er en tremastet bramsejlsskonnert og en tro kopi af skibet "Yrsa" fra 1901-02, kom i november til Marstal Søfartsmuseum, hvor det er blevet restaureret. Og lørdag den 16. marts skal det officielt og under stor festivitas indvies på sin nye plads. Men fordi der allerede hænger et skib magen til, skal "Yrsa", som Regnar Møller Nielsen kalder skibet, hænge i kapellet.

- Kapellet på Ommelsvejen har ikke nogen kirkeskibe, og der bliver begravet mange søfolk derfra, og de skal også have et kirkeskib, siger han.

Men faktisk får "Yrsa" fint selskab i kapellet. Søfartsmuseet har nemlig valgt at donere den jagtbyggede barkentiner "Bethseda", som tidligere har hængt i missionshuset Bethseda. Og for at det ikke skal være løgn, har den lokale modelbygger skibstømrer Jørgen Brolund også doneret en firmastet fuldrigger, som også skal op at hænge i kapellet.

Alle tre skibe skal bæres fra Marstal Kirke til kapellet under en ceremoni, der begynder klokken 13 lørdag den 16. marts, og som både involverer Marstal Småborgerlige Sangforening og Riga Balsam undervejs på gåturen. Og nu kunne man måske forledes til at tro, at rigaen er museumsleder Erik Kromanns værk, men det er faktisk præstens egen idé.

- Det skal da med, når vi skal slæbe skibe fra den ene ene af byen til den anden, og vi skal da også have en sømandssang. Det skal da til, griner han og tilføjer dog, at sømandsviserne og rigaen skiftes ud med salmer i kapellet.

- Det er folkeligt og festligt fra Marstal Kirke, hvor vi hygger os og får en Riga at styrke os på undervejs. Ved kirkegårdens låge bliver vi tavse og alvorlige, og så bliver vi mere andagtsagtige.

Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Fyns Amts Avis mener: Lykkelig afslutning på Hamed Rezaiis sag

Endelig fik Hamed Rezaii sit svar. Og lykkeligvis for ham var det et positivt svar. Han har langt om længe fået den opholdstilladelse, han så inderligt har ønsket sig. Det er meget, han har været igennem. Lægeerklæringer har dokumenteret, at de psykiske traumer, han har fået som følge af sin opvækst i og flugt fra Afghanistan, har medført , at han lider af posttraumatisk stress syndrom. Bedre er det ikke blevet af, at hans sagsforløb har været en knudret affære med en del afslag og meget lang ventetid. Nu er det heldigvis overstået. Svaret er nået frem til Ærø, og så er der ikke så meget at sige til, at hans hoved var så fyldt med impulser, at hans umiddelbare behov egentlig var at slukke for hjernen og bare spille Playstation, efter han først havde kaperet, hvad nyheden betød for hans liv og færden. At der så også lige sniger sig yderligere en lettere grotesk detalje ind i sagsforløbet, er på bundlinjen underordnet for Hamed Rezaii. Det vigtigste for ham må være, at han har fået lov til at blive i landet. Nu kan han koncentrere sig om at passe sit arbejde og komme videre med bearbejdningen af PTSD'en. Og naturligvis kan han arbejde videre med integrationen i det samfund, han allerede er en del af. Den groteske detalje er måske også en anelse kendetegnende for et sagsforløb, hvor tidsplanen skred, og det har knebet gevaldigt med den gode og oplysende kommunikation fra Udlændingestyrelsen til Hamed Rezaii og familien Kjelsmark, som han har boet hos, mens hans ansøgning om at få en opholdstilladelse er blevet behandlet. Sidste krølle på sagen er, at Udlændingenævnet ved en fejl ikke fik fortalt Rezaiis advokat, at ansøgningen var gået igennem. Advokaten blev blot bedt om at fremskaffe nogle boligpapirer, og derfor kom det frem, at sagen var afsluttet med et lykkeligt resultat for Hamed Rezaii. Måske er det ikke den største fejl eller den tungeste opgave i hele sagsbehandlingen, der er kikset, men det er trods alt en ret vigtig oplysning, der ikke er blevet givet videre til først Hamed Rezaiis advokat og siden hovedpersonen selv. I sig selv behøver det ikke give meget røde ører. Fejlen har trods alt ikke alvorlige konsekvenser for sagen. Men samlet set, har sagsforløbet ikke været kønt. Set med positive øjne kan det slås fast, at der er lavet en sagshåndtering, der på nogle felter kan danne skole for, hvordan tingene ikke skal gøres. Adskillige små og store fodfejl undervejs har sat Hamed Rezaii under et unødigt mentalt pres, og det vil da være prisværdigt, hvis den slags fejl kan undgås i fremtiden. Han er jo ikke det eneste menneske, der befinder sig i en yderst sårbar position, hvor små administrative fodfejl kan få store menneskelige konsekvenser.

Annonce