Annonce
Sport

Fejl blev dyre for Rabbits: - Både kroppen og hjernen skal være med

Tyre Gathright var manden, der mod slutningen af andet quarter fik gang i Rabbits-scoringerne. Men lige som de fleste af holdkammeraterne kunne han ikke holde scoringsfrekvensen oppe, og derfor tabte Rabbits til Bakken Bears i den anden finalekamp. Foto: Katrine Becher Damkjær
Alt for mange fejl og for dårlige skud kostede Svendborg Rabbits mod Bakken Bears, der derfor vandt 95-82. Svendborg Rabbits er nu under gevaldigt pres i finaleserien.

BASKETBALL: - Keep fighting. Keep thinking.

Jimmy Moore, træner for Svendborg Rabbits, prøvede med den besked på vej ud fra en time out i fjerde og sidste quarter at indgyde lidt håb hos sine spillere.

Men på det tidspunkt var løbet kørt i forhold til en Rabbits-sejr over Bakken Bears i den anden finalekamp. Gæsterne førte nemlig med 13 point, og der var mindre end fem minutter tilbage at spille i. Den føring viste sig i sidste ende at være for stor til, at Rabbits kunne hente den. På trods af en hidsig slutspurt, der i den grad tændte op under publikum i Rise Sparekasse Arena.

Annonce

Men det var lidt for lidt og lidt for sent på en aften, hvor Bakken Bears i perioder rullede hele klassen ud og brutalt udnyttede alle sydfynske fejl. Med sejren på 82-95 fører Bakken Bears nu finaleserien 2-0, og Rabbits er nu under alvorligt pres i kampen om DM-guldet.

Rabbits-træner Jimmy Moore måtte efter kampen bruge et par minutter på at få pulsen ned. Han havde dog hurtigt en analyse klar.

- Vi kæmpede hårdt, men vi spillede ikke smart. Når du spiller finaler, skal du både have hjernen og kroppen med.

- Vi var lidt glemsomme, og vi var et skridt ved siden af vores positioner på banen, og det straffede Bakken. Vi lavede simple fejl, som kostede point. Det point er måske ikke meget i momentet, men hvis du laver tre fejl i træk, kan du kigge på måltavlen og se, at du pludseligt er bagud med et tocifret antal point, sagde han, mens de flere end 1000 tilskuere skuffede listede hjemad.

Noget at indhente

De havde ellers sørget for en hed kulisse fra start. Svendborg Rabbits havde nemlig noget at indhente i den anden finalekamp mod Bakken Bears. Det notoriske tophold vandt ikke bare den første finalekamp, men blev udspillet i en sådan grad, at sydfynboerne blev sendt hjem med et nederlag på 46 point.

Men det var ikke flok vilde kaniner, der kom på banen, så inden de sidste tilskuere havde sat sig til rette i Rise Sparekasse Arena, var Bakken Bears foran 5-0.

Hjemmeholdet kom dog efter det, men halsede hele vejen gennem de to første quarters efter på måltavlen. Og det skyldtes ene og alene en markant forskel på præcisionen ved, under og over kurven.

Hvor Bakken Bears-spillerne som oftest afsluttede angrebene med point, så var det, som om kurven i den anden ende var tilføjet en art magnet i ringen. For den ramte hjemmeholdets spillere fra alle vikler og afstande, og derfor var pludseligt 20 points forskel på de to hold midtvejs i andet quarter.

Annonce

Gathright lyste kortvarigt op

På det tidspunkt lyste frustrationerne ud af Rabbits-træner Jimmy Moore, og han tog sig flere gange til hovedet i bar afmagt over, hvad han så.

Det virkede dog til, at gæsternes store forspring vækkede Rabbits-spillerne - især Tyre Gathright, der fik indstillet sigtekornet korrekt og havde derfor sin store andel i, at forspringet var skrumpet til ni point ved pausetid.

Kampen kort

Basketligaen, 2. DM-finale, mænd

Svendborg Rabbits-Bakken Bears 82-95 (21-26, 23-27, 20-21,x18-21)

Point:
Svendborg: Aaron Levarity 30, Tyre Gathright 18, Sebastian Åris Petersen 11, David Fischer 6, Djery Jean-Baptiste 6, Corey Silverstrom 4, Oscar Teglgaard Jørgensen 2

Bedste spiller:
Svendborg: Adam Levarity
Bakken: Travis Taylor

Næste kamp: Mandag 16. maj kl. 19.15 Bakken Bears-Svendborg Rabbits

Kampen igennem sled og slæbte både Sebastian Åris Petersen og Brandon Norfleet gevaldigt med at komme på tavlen. De to profiler leverede ikke point i den strøm, man er vant til at se fra dem.

- Vi havde ikke en god skud-aften, især ikke fra vores profiler. Men det sker, og når det sker, handler det om, at alt det andet skal udligne, at vi ikke rammer i nettet. Det skete ikke nok i aften, mente Jimmy Moore.

Det var udelukkende Aaron Levarity, der scorede kontinuerligt gennem kampen. I basket er det sjældent nok til at vinde - og i særdeleshed ikke mod Bakken Bears, der denne torsdag aften var mestre i at udnytte alle små sydfynske fejl.

Annonce

Rystetur

I den sammenhæng hjalp det heller ikke, at Rabbits i forsvaret lavede for mange ulovligheder og ad den vej gav Bakken-spillerne mange muligheder for at score på straffe. Uden at være fejlfrie i den disciplin konverterede gæsterne på mange af dem.

- Vi skal ryste i aften af os og give slip på den kamp, og vi skal lade vores batterier op.

- Var den her kamp bedre eller værre end den første?

- Det var bedre i forhold til vores indsats. Men det har var ikke kamp to for os. Det var kamp et, fordi vi ikke var fysisk klar til at konkurrere i mandags, fordi vi havde en hård semifinaleserie inden.

- Men vi er stadig nede med to kampe. Det kan vi ikke lave om på, erkendte Jimmy Moore.

Annonce
Ærø For abonnenter

Dengang 'Anna' af Marstal forliste: Søfolk kæmpede 36 timer efter kollision med hval

Danmark

De seneste coronatal: Otte døde og 50 færre indlagte

Annonce
Annonce
Annonce
Svendborg

32-årig mand varetægtsfængslet: 18 gange har han smadret ruder i kommunens kontorer

Sport For abonnenter

Uimodståelig Mathias Gidsel tilbage - og GOG viser sig som seriøs DM-kandidat

Faaborg-Midtfyn

Generationsskifte på vej: Midtfynske succesvirksomheder udvider ejerkredsen - og kigger mere mod udlandet

Sport

Efter heroisk og helstøbt indsats: Den pokal var kun et straffespark væk

For abonnenter

Nødråb fra virksomheder: Vi ved ikke, om vi kan få råvarer om en måned. Eller hvad de koster. Og om leverandøren findes om et år

Langeland

Anmeldt for vold: Lokal bådejer angreb havnefogeden

Sport For abonnenter

GOG-kommentar: Så fik de travlt hos Danske Spil

Danmark

Alene i julen? Sådan passer du på humøret juleaften

Sport

Der er liv i Dalum endnu - sejrede 1-0 hjemme i lokalopgøret over Næsby

Langeland For abonnenter

Brugsen i Rudkøbing leverer største overskud nogensinde: - Alt flaskede sig

Cirkusrevy uden Ulf og Lisbet: Velsmurt underholdning, men ingen latterkramper

Langeland

Debat: Det er for mig vigtigt, at Danmark ikke mister betydning og anseelse ved at stå udenfor

Svendborg For abonnenter

Fyns Amts Avis mener: Flot gave fra erhvervslivet kan løfte GOG, Rabbits og kulturlivet endnu højere op

Faaborg-Midtfyn

Ægtepar satser stort og køber partneren ud: - Vi har satset alt, vi ejer - og lidt til

Annonce