Annonce
Sport

FCK-anfører: Folk fortjener mere fra os

Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Der er ikke meget at glæde sig over for FC København for tiden, siger Carlos Zeca efter EL-exit.
Annonce

FC København kommer ikke til at spille europæiske kampe i denne sæson.

Det står klart efter klubbens nederlag på 0-1 til kroatiske Rijeka torsdag i den sidste kvalifikationsrunde til Europa League.

- Folk fortjener mere fra os, siger FCK-anfører Carlos Zeca til tv-stationen 6'eren efter kampen.

- Vi gør det slet ikke godt nok. Det er svært at finde noget at glæde sig over. Lige nu er der intet ved vores spil, vi kan lide, og som lederen på banen tager jeg ansvaret.

Den danske hovedstadsklub tabte på et bizart selvmål af Peter Ankersen torsdag.

Rijekas midtbanespiller Franko Andrijasevic løb med bolden og blev jagtet af FCK-stopperen Victor Nelsson, som blev bremset i sit løb af sin makker i midterforsvaret, Ragnar Sigurdsson.

Islændingen gled, og Nelsson faldt over sin medspiller, mens Andrijasevic pludselig kom helt fri med FCK-keeper Karl-Johan Johnsson og chippede bolden over den fremstormende svensker.

Bolden prellede af på overliggeren, men ramte så Ankersen, som uden at kunne gøre ret meget bugserede den i eget net.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
CORONAVIRUS

Live: Mundbind skal bæres i fitnesscentrene - men ikke under træning

Annonce